Kategoriarkiv: Sclerose

Irene har sclerose – men er medicinfri og har få symptomer

Udgivet den af

Irene Møllegaard fik diagnosen multiple sclerose i 2011. Hun har kun fået medicin i en meget kort periode, og har i stedet valgt et liv bestående af sund kost, kosttilskud og en masse træning. Dette gør ifølge Irene, at hun i dag kan leve et dejligt medicinfrit liv, hvor hun primært rammes kognitivt af sin sclerose og kun har begrænsede fysiske symptomer.

Irene Møllegaard blev syg som 33-årig. Til juni 2016 bliver hun 40, har tabt 31 kg og er fit for fight.

Irene Møllegaard blev syg som 33-årig. Til juni 2016 bliver hun 40, har tabt 31 kg og er fit for fight.

Det er sommer, 2010. Det er den sommer Irene Møllegaards ben, fødder, arme og hænder begynder at sove. Det føles, som tissemyrer, der kribler under huden. Irene er 33, bor alene og har sin lille søn hver anden weekend. Irene var tidligere daglig leder i en stor frisørsalon i Fredericia, men da hun to år før symptomerne begyndte, fik chancen åbnede Irene sin egen selvstændige frisørsalon i Fredericia i maj 2008. Men nu to år efter begynder Irene at tabe kamme og sakse, når hun arbejder i frisørsalonen. Hun kan simpelthen ikke holde på de redskaber hun er helt afhængig af i sin karriere. Hænderne svigter og Irene er hele tiden træt.

“Der er nok en nerve i klemme”, tænker Irene, og konsulterer lægen. Lægen ordinerer kiropraktor. Men efter tre behandlinger ved kiropraktoren må denne erklære, at der altså ingen tegn er på nerver i klemme hos Irene.

Næste stop bliver derfor neurologisk afdeling på Vejle Sygehus, hvor de via diverse undersøgelser vil udelukke sclerose. Sideløbende opsøger Irene gennem sin private sundhedsforsikring en privat praktiserende ortopæd og læge i Vejle, som hun kender lidt i forvejen. Han tror, det er diskusprolaps i nakken, og anbefaler en scanning. Valgte Mølholm Privathospital.

Men Vejle Sygehus udelukker ikke sclerose. Syv måneder, syv scanninger og en række andre prøver efter stilles diagnosen multiple sclerose. Alle undersøgelser var gennemført med positivt resultat. Vi skriver januar 2011, da diagnosen gives. I april 2011 lukker og slukker Irene sin frisørsalon, da kroppen siger fra. Dels fordi Irene fortsat ikke kan holde på frisørredskaberne, og dels fordi hun har så mange smerter og så meget sclerosetræthed, at hun er nødt til at melde sig syg tre dage i streg, hver gang hun arbejder én enkelt dag.
… læs videre efter billedet …
13009799_1880098122216957_472371247_o

De to billeder til venstre er fra 2011, og billedet til højre er Irene efter hun er begyndt sin sunde livsstil

Travl og overvægtig

På det tidspunkt er Irene overvægtig. Udover weekenderne med sin søn går al tiden med arbejde i salonen og hjemme. Irene har ingen andre fritidsinteresser og dyrker ingen form for motion, selvom hendes salon faktisk ligger midt i et fitness center.
“Det sagde mig intet at dyrke motion og overskuddet var der ikke,” fortæller hun.

Nej tak, til medicin

“Efter flere samtaler med ledende overlæge på Neurologisk afdeling, som anbefalede medicin blev vi enige om at afvente og se tiden an. Jeg fravalgte medicin til fordel for en sund og aktiv livsstil, baseret på styrketræning.”

Men i sommeren 2013 bliver Irene meget syg – får scleroseattack i hovedet, så hun sidder og rykker med hovedet – kan ikke tale ordentligt, og bliver igen opfordret til at tage medicin. Irene starter op i medicinsk behandling med REBIFF, som er sprøjtebehandling hver anden dag. Bivirkningerne er influenzalignende symptomer, som altså også kommer hver anden dag. Efter en måned på REBIFF er Irene til samtale med ledende overlæge og vælger igen medicin fra, da hun ikke magter bivirkningerne. Lægen anbefaler til samtalen et andet præparat, men Irene takker nej.

Intensiverer den sunde livsstil

Irene vælger en anden vej, og efter at have sundet sig et par måneder er Irene endnu mere klar til at gå all in på den sunde livsstil. I november 2013 går Irene sammen med en coach der skulle lære hende at løbe ordentligt.

I 2014 fra januar til november bruger jeg tiden på cykling, løb og styrketræning. I maj 2014 gennemfører jeg mit første halvmarathon. Trænede op fra 0 km til dette på fire måneder. Maj 2014 investerer jeg så i en racer cykel. Har aldrig siddet på sådan en før. Jeg stillede op til cykelløb 35 km i juni og en måned senere blev jeg første kvinde over målstregen, i et felt af 58 deltagere.

13036601_1880097672217002_1397781624_oSenere prøver Irene kræfter med duathlon. Stiller op til denne konkurrence i september 2014. Det indebærer 4 km løb, 20 km cykling, 4 km løb. Her bliver Irene nummer 2 ud af 8 deltagere. Undervejs bliver Irene bidt af styrketræning. Denne træningsform bliver Irenes vej og foretrukne træning, og hun ønsker nu at bruge sin tid kun på styrketræning. I december 2014 teamer hun op med en ny coach, Kim Brødsgaard Hansen, med mange års erfaring indenfor bodybuilding, og med den nye coach tager tingene raketfart.

Jeg vil i mit livs form til 2016, hvor jeg ville stille op til konkurrence i Dansk Bodybuilder Forbund, og min coach vil gerne tage udfordringen op med mig.

 

Hvordan turde du vælge medicinen fra?

Modet og inspirationen kom fra nettet.

Allerede fra jeg fik diagnosen i 2011 har jeg læst meget om multiple sclerose, kost, træning, motion, behandling. Jeg havde læst om flere der havde gode erfaringer med motion og sund livsstil. Og jeg tænkte, det måtte afprøves.

 

Jeg er generelt ikke til medicin af kemisk art, så begyndte at undersøge kosttilskud. (er uddannet alternativ behandler indenfor bla. zoneterapi – akupunktur – healing samt er clairvoyant)

Irenes coach Kim gjorde hun for alvor fik troen på, at det var muligt via kost og træning.
Han har formået at holde Irene medicinfri via kosten. Hun undgår kunstige tilsætningsstoffer, gluten, sødestoffer og kunstig fremstillet mad, hvilket har bevirket at Irene stadig er medicinfri, samt at hendes krop har det meget bedre end tidligere.
Kims viden, erfaring samt engagement har givet mig så meget mere blod på tanden.
Han har som den eneste, formået at få mig i form, få en tilfredsstillende hverdag med overskud og energi. Baseret på kost og træning. DET er en livsstil i dag for mig, både hvad angår kost og træning – jeg gør det for min egen skyld, fordi jeg har det så meget bedre, men kunne ikke komme hertil uden ham.
De tidligere symptomer er næsten væk, og det kan jeg takke Kim for. Hans tilgang til kost og træning har hjulpet mig ud af den tilstand jeg  tidligere var i.

13000531_1880096645550438_1316330245_o.pngLivet og symptomer nu – anno 2016

Samlet set er vægten gået 31 kg ned. Irenes fedtprocent er meget lavere og hun har en større muskelmasse, så det reelle kilotab i fedt er givetvis større. Irene har nået et af sine mange mål, da hun 1. oktober 2016 stiller op til DM under Dansk Body Builder Forbund. Irene er stadig medicin fri, og under afklaring med henblik på flexordning på arbejdsmarkedet. Irene ser stadig sin sin søn hver anden weekend og bruger halvanden time om dagen på styrketræning og en times PowerWalk. Den ugentlige fridag er lørdag.

Irene har efter hun begyndte det nye liv færre fysiske symptomer i forbindelse med sin sygdom. Selvom attacks kommer indimellem, hvor hun stadig får føleforstyrrelser og summen i benene arme og ben, som inden diagnosen, så optræder det sjældnere.

Den helt store forandring Irene mærker er at have mere energi end tidligere. Både fordi den sunde livsstil giver øget energi, og også i takt med Irene har lært at disponere sin energi.

Tidligere brugte jeg AL min energi fra kl. 5 morgen til frokost, da det er der jeg har mest energi. Nu indlægger jeg pauser og hvile i samme tidsrum, så jeg ikke er tvunget til at sove over middag som tidligere. Jeg har lært at bruge min energi korrekt i løbet af dagen i forhold til fatique. Prøver at undgå stress og press, da det gør det værre. Har som regel kun en enkelt aftale om dagen …. ikke noget med flere da jeg bliver hurtig mental træt og udtrættes. Hellere end times kvalitet tid end flere timer.

Der hvor Irene stadig er ramt og ikke oplever forbedring er kognitivt, hvor hun har svært ved at fastholde koncentration, overblik og holde fokus i samtaler. Hun bliver hurtig udtrættet, stresset og mentalt afkræftet og blev i sommeren 2015 “nedgraderet” til stadie 2, da Irene fortsat må acceptere at den kognitive del af skaderne stille og roligt bliver værre. Dette imødekommer Irene ved at leve meget skematisk, struktureret og disponerer sin energi, for at undgå unødig stress. Aftaler nedskrives udførligt i mobilalarmen. Irene takker sclerosehospitalerne for hendes takling af sin hverdag, da de hjælper hende til at kunne skematisere sin hverdag på en optimal måde.

Hvad mener du selv er den primære grund til, at du klarer dig så godt I dag?

At min teori har holdt stik. I og med at vi som scleroseramte har overarbejde på nervesystemet, er det vigtigt med træning, da det styrker og ruster os. Jeg har erfaret på egen krop, hvad den rette kost og træning kan gøre for mig, som lider af kronisk træthed, føle forstyrrelser. Jeg har fundet MIN måde at leve på vha. træning og kost, skematisering af mine dage. Planlægger mine dage så der er plads til hvile, træning samt huslige opgaver.
Og så er det også helt klart Kims fortjeneste – at min krop i dag er en medspiller. Hans teori omkring kost og træning har bevist at det er den rette måde. Er bevist via forskningsprojekt, at denne livsstil er vejen frem i forhold til mig og min sygdom  – havde jeg ikke fået kontakt til Kim, ville jeg ikke have det så godt som jeg har det i dag.

Hvad har du helt lavpraktisk gjort?

Kost

  • Lever meget sundt -undgår mælkeprodukter, gluten, sukker, alkohol. Det er en livsstil for mig.
  • Laver selv alt min mad fra bunden af.

Kosttilskud og lignende?

  • Er under tilsyn af en læge / psykolog på Sjælland der arbejder med Radioni, der måler min krops værdier i forhold til mangler m.m. vha. blodprøver.
  • Derfra ved jeg hvilke kosttilskud, der skal til, samt hvor høj dosis.
  • Multivitamin
  • Fiskeolie
  • Mælkesyrebakterier
  • Calcium magnesium citrat m. d vitamin
  • Ekstra D vitamin
  • Flydende magnesium
  • Derudover kosttilskud relateret til min træning

Træning

  • Halvanden times styrketræning hver dag, minus lørdag
  • En times PowerWalk hver dag

Terapi / meditation / visualisering

  • Arbejder meget med positiv psykologi – mindfullness, for jeg kan ikke fjerne min diagnose, men jeg har lært at vende den til noget positivt.
  • Føler mig ikke begrænset – da jeg har lært at acceptere efterhånden. Fundet min livsstil og en levemåde jeg fungerer i – uden at jeg bliver dårlig.
  • Jeg er blevet bedre til at sige fra – og til at skille negative energier og mennesker fra i mit liv, som ikke forstår eller kan forstå.

Hvad er dit bedste råd til andre I samme situation?

  • ALDRIG GIV OP
  • FIND DET DER GIVER DIG VÆRDI
  • SKIL DIG AF MED NEGATIVE ENERGIER OG MENNESKER
  • SMÅ SKRIDT ER BEDRE END INGEN SKRIDT
  • LIVET ER IKKE SLUT – TVÆRTIMOD
  • ENHVER FORHINDRING ER TIL FOR AT BLIVE FORCERET
  • VI ER VORES EGNE BEGRÆNSNINGER

Hvad er dine mål for fremtiden lige nu?

Irenes mål er at fortsætte træning på konkurrenceplan indenfor body building, fordi det, som hun siger, gør hende godt. Hun kunne ikke drømme om at stoppe denne livsstil med kost og træning.
Jeg har det virkelig godt selvom jeg er kronisk syg. Ser ikke mig selv som syg. Jeg vil bestemme. Lader ikke sygdommen bestemme over mig og lytter til min krop.
Jeg ønsker at bevare min positive indstilling til livet i det hele taget. At leve som den jeg gør nu – at fortsætte min livsstil og at kunne holde sygdommen for døren og i skak!
Irene ønsker at komme tilbage til arbejdsmarkedet på det timetal der passer. Pt vurderes Irene til at kunne arbejde 10 timer om ugen med en indlagt fridag.
Så længe jeg bevarer min træning og livsstil, ved jeg, der er mulighed for at jeg kan vende tilbage og blive en del af det arbejdende liv på og med mine vilkår.
Jeg ønsker at være fortaler for, at uanset hvad livet bringer os, er det muligt at være herre i eget liv. Sygdom eller ej.
Udover det ønsker Irene at bidrage til forskning af Sclerose. Det gør hun bl.a. ved at hun blandt 15 andre frivillige sclerosepatienter deltager i et dansk forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvorfor sclerosepatienter plages af fatique – også kaldet sclerosetræthed. Om det er hjernen, muskler eller nervesystem, der udtrættes, eller om det skyldes påvirkning fysisk udefra. Svarresultat formodes at komme efterår 2016.
Flot kæmpet af Irene og held og lykke til Irene med alt, hvad hun gør, og med konkurrencen 1. oktober.
Vil du læse mere om Irene, kan du besøge hendes facebookside Irene Møllegaard – Fitness Atlet eller du kan støtte Irenes indsamling til scleroseforskning.
sclerose

Irene Møllegaard og hendes coach Kim Brødsgaard Hansen

 

 

 

 

 

 

Sclerose

Udgivet den af

#105
Diagnose/prognose: sclerose
Status nu: lindring af symptomer
Navn/køn: Anne-Kirsten Brønserud, Kvinde
Alder: født i 1955, fik første attak i 1994 og fik diagnosen i 2002
Helbredelsesmetoder: primært ernæringsterapi og tilskud af vitaminer, mineraler og omega-3 fedtstof (ved hjælp af naturopath, kinesiolog, m.fl.), tandsanering og udrensning af kviksølv (intravenøs C-vitamin behandling), udrensning for kemikalier (EDTA-behandling), zoneterapi, akupunktur, homøopati, healingsmassage, m.m.

Læs her, hvordan Anne-Kirsten har opnået lindring af hendes symptomer på Dissemineret sklerose

I september 2002 fik jeg diagnosen ”dissemineret sklerose”. Jeg har aldrig været i medicinsk behandling, men har omlagt min kost og modtaget alternativ behandling. Jeg er usikker på, om min historie hører hjemme hér, for jeg har ikke opnået fuldstændig helbredelse (endnu). Dog er jeg overbevist om, at de ting jeg har foretaget mig er en væsentlig del af forklaringen på, at jeg har det så godt i dag. Jeg går dårligt, men seks – syv år efter diagnosen var jeg sluppet af med en række ubehagelige symptomer, som jeg havde i starten. Det er vel også udmærket i betragtning af, at sklerose betegnes som en kronisk, progressiv sygdom; dvs. en uhelbredelig, fremadskridende sygdom. Desuden hedder det i alternative kredse, at det tager lige så lang tid at komme af med en sygdom, som man har haft den. Eftersom jeg havde det første sklerose-attak i 1994 (hvilket jeg tilfældigvis fik at vide for nogle år siden), har jeg haft sygdommen i 18 år. Jeg kom først rigtigt i gang med at ændre levevis og tage hensyn til min sklerose nogle år efter diagnosen, så i 10 år udviklede den sig uhindret. I starten var der nok at gøre med at klare en hverdag med sklerosesymptomer, med at tackle chokket over at have fået en så alvorlig diagnose og med at passe mit arbejde som lærer. Efterhånden fik jeg overskud til at indhente viden og forskning med relation til sklerose fra både den konventionelle og den alternative verden. F. eks. fandt jeg frem til undersøgelser, som viser, at kosten har betydning for, hvor ofte sygdomsangrebene indtræffer og for, hvor godt man bevarer sin førlighed.

I det følgende fortæller jeg, hvilke symptomer jeg er sluppet af med eller har fået lindring for.

Sklerosetræthed er et af de hyppigste og mest belastende symptomer ved sklerose; For at understrege at tilstanden ikke svarer til ”almindelig” træthed, anvendes betegnelsen ”sklerosetræthed”. Denne var karakteriseret ved en udtalt mangel på energi samt ved, at jeg hurtigt blev træt og havde et meget stort søvnbehov. Desuden kendetegnes sklerosetræthed ved, at den ikke nødvendigvis lindres af hvile.
I starten oplevede jeg trætheden som det symptom, der havde størst indflydelse på min hverdag og livskvalitet. Jeg var helt usandsynligt træt og havde behov for 10 – 12 timers nattesøvn. Desuden var jeg nødt til at sove til middag hver dag. Alligevel følte jeg mig aldrig helt frisk, men tværtimod sløv og ”skidt-mas” (som det hedder på fynsk); dvs. ligesom man har det dagen før en influenza.
Da jeg ikke ville slå mig til tåls med, at træthed er en fast del af at have sklerose, fandt jeg frem til, hvordan vi kan få mere energi ved hjælp af den rette kost, kosttilskud og visse naturlægemidler. Jeg er nået dertil, hvor jeg klarer mig fint med 9 timers nattesøvn, og jeg sover ikke længere til middag. Dog skal jeg have min nattesøvn; jeg har det ikke godt dagen efter, hvis jeg har sovet for lidt.

Føleforstyrrelser. I de første år havde jeg dagligt perioder med kraftig kuldefornemmelse i kroppen, sommetider kun i venstre side. Det føltes som om, jeg befandt mig inde i en stor isterning, hvilket er så isnende koldt, at det gør ondt. Det kom især om natten, og jeg lå ofte med varmepuder og varmedunke på venstre side af kroppen, mens jeg ikke engang havde dyne på i højre side! Eller senere da det knap var så slemt: uldent undertøj på venstre ben og arm, men intet på højre ben og arm.
I mange år havde jeg også en anden form for føleforstyrrelse, som bestod i, at det føltes som om, der kriblede tusind myrer rundt inde under huden i et bestemt område i nakken. Dette symptom har jeg heller ikke haft i årevis.
Det er også rigtig mange år siden, jeg fik en følelse af elektriske stråler langs rygraden, når jeg bøjede hovedet (det såkaldte L’hermittes symptom).

Vandladningsforstyrrelser; jeg fik hyppig vandladningstrang samt svært ved at holde mig, når jeg skulle tisse. Min sklerose-kost, fysiske øvelser og naturmidler til afhjælpning af inkontinens har hjulpet en del. Jeg skal ikke tisse helt så ofte og har lettere ved at holde mig – samt har lært at planlægge ud fra det. I de første år efter diagnosen sov jeg højst 2 timer i træk; nu sover jeg let 3 – 4 timer ad gangen, før jeg skal op og tisse.

Nogle mennesker med sklerose har svært ved at tømme blæren helt og får derfor let blærebetændelse, fordi rest-urinen står og danner grobund for bakterier. I starten havde jeg med jævne mellemrum blærebetændelse, som jeg altid fik væk ved hjælp af naturmedicin. (Den konventionelle behandling med antibiotika kan på længere sigt gøre mere skade end gavn, fordi den også dræber de gode bakterier, som slimhinderne i urinvejene naturligt er beskyttet af). Det er mange år siden, jeg har haft blærebetændelse.

Nervesmerter i mit højre ben; pludselig løb en smerte i zig-zag op ad benet; det føltes, som jeg forestiller mig det føles at få et elektrisk stød. Når det kom, skreg jeg højt og kunne slet ikke svare på spørgsmål om, hvad der dog skete.

Sklerose påvirker ikke kun musklerne, men alle hjernens funktioner, så mange får med tiden en eller anden form for kognitive problemer i mild eller sværere grad, dvs. problemer med hukommelse, koncentration, planlægning og problemløsning. Jeg har prøvet ikke at kunne huske, hvor jeg havde parkeret min bil og til sidst være ved at gå i panik over ikke at kunne finde den. Andre gange kunne jeg pludselig ikke finde vej, selvom jeg havde kørt pågældende strækning dagligt i årtier. Så måtte jeg tage en ekstra tur i rundkørslen eller køre lidt rundt i kvarteret, indtil mit indre bykort pludselig faldt på plads, og jeg vidste, hvad vej jeg skulle. I dag oplever jeg ikke kognitive problemer, med mindre jeg er overtræt.

Angstanfald: I starten havde jeg nogle ubehagelige anfald; det føltes som om hjertet stod stille, så jeg troede, at jeg skulle dø. Dengang vidste jeg ikke, hvad det var, men i dag tror jeg, det var angstanfald. Angst for hvad der foregik i min krop og usikkerheden med hensyn til, hvad fremtiden ville bringe. I min bog beskriver jeg, hvordan jeg arbejdede mig igennem den krise, det var at få en så alvorlig diagnose. Ved at se sklerose som en udfordring snarere end som en byrde kunne jeg bedre håndtere de nye livsbetingelser, så sygdommen kan fungere som afsæt for personlig udvikling. Takket være det, jeg har gjort for mit fysiske og psykiske helbred, er min livsglæde og optimisme vendt tilbage.

I dag er min ringe gangfunktion faktisk det eneste, der volder mig kvaler. Jeg kan ikke gå ret langt og har stadig dropfod og en dårlig balance. Hvis jeg har været på benene for længe, bliver hvert skridt en kamp. En del af problemet skyldes, at jeg i 2011 var ude for to fald-ulykker og derfor var sengeliggende i lange perioder. Når man er immobil længe og i forvejen har nedsat muskelstyrke i benene, mister man de sidste benkræfter. Men jeg er i gang med at træne mig op igen, og det går fremad.

Ville min sklerose mon have udviklet sig anderledes, hvis jeg havde taget imod den medicinske behandling i stedet for at vælge alternative veje? Eller hvis jeg havde kombineret de to ting? Det er der ingen mulighed for at få at vide. Min tilstand er i dag sådan ”midt imellem”; der er mange som har det værre end mig, og der er også mange som er meget mindre påvirkede af sklerosen. Ofte sammenligner vi os med andre for at se, hvordan vi klarer os, men hér giver det ingen mening, for sklerose udvikler sig meget forskelligt fra person til person.

Mennesker med sklerose sætter sig ind i deres sygdom og i behandlingsmulighederne samt anvender i stigende grad alternativ behandling. Det er imidlertid en stor opgave at tage ansvar for sit eget helbred og beslutte at benytte sig af alternativ behandling.

Når man har fået sklerose, må man se i øjnene, at der ikke findes nogen lynkur, som kan gøre en rask. De tilstande i kroppen, som har ført til sklerose, er ikke opstået fra den ene dag til den anden. De alternative behandlingsformer aktiverer kroppens selvhelbredende kræfter, men man må indstille sig på en årelang proces, hvor man sandsynligvis ikke kan mærke forskel i sklerose-symptomerne i den første tid. Det gælder om at acceptere, at det tager tid, og om at gøre det til en god proces uden at være alt for fokuseret på resultatet.

Som det siges, så har alle medaljer både en forside og en bagside. Når man bevæger sig ind i den alternative verden er forsiden, at man får flere handlemuligheder. Bagsiden vil for nogle være, at man med større selv-ansvar let får skyldfølelse og dårlig samvittighed, dvs. grubler over om man ”gør det godt nok” og ”prøver nok”. En anden bagside kan være, at man ikke véd, om dét man gør virker.

En konventionel neurolog vil sige, at min sklerose blot er gået ind i en anden fase, med andre ord at jeg i dag har ”sekundær progressiv sklerose”. Som oftest overgår ”attakvis sklerose” efter 8 – 10 år (nogle siger 15 år) til ”sekundær progressiv sklerose”, dvs. man har ikke længere attaker, men der sker alligevel en gradvis forværring af symptomerne. Til det vil jeg sige, at jeg ikke oplever nogen forværring, men derimod er blevet fri for de fleste sklerosesymptomer.

I øjeblikket findes der i det konventionelle sundhedssystem ingen behandling for omkring halvdelen af sklerosepatienterne. Desuden er effekten af den medicinske behandling begrænset; den nedsætter i bedste fald sygdomsudviklingen med 30 -40 %, men helbreder ikke. Derfor er det vigtigt at kende til flere redskaber end medicin. Det er i øvrigt ikke et spørgsmål om enten – eller; de alternative redskaber og kostomlægning kan udmærket kombineres med den medicinske behandling.

Chancerne for at bevare sine fysiske funktioner og sin livsglæde er naturligvis større, jo flere redskaber vi anvender.

Anne-Kirsten Brønserud

Du vil kunne læse mere om Anne-Kirstens bog “Rundt om sklerose” på hjemmesiden: www. rundtomsklerose.dk


Sclerose – Tine blev syg som 18-årig

Udgivet den af

Diagnose/prognose: Sclerose – fik at vide hun ikke kunne hjælpes og ikke havde nogen fremtid.
Status nu: Føler sig 100 % rask og symptomfri, fra marts 2011
Navn/køn: Tine Bøttker – kvinde
Alder: 18 år da sclerosen kom 1992 (født  20. Marts, 1974)
Behandlingssmetoder: Kinesiologi, metamedicin, tankefeltterapi, zoneterapi, vitaminer, mineraler, kosttilskud, homøopati, inner peace, forløsende terapi, gennemgribende ændringer i tanker og følelser.
Antal behandlinger: ca. 1500 sessioner indenfor forskellig behandlinger – udspecificeret længere nede i historien.
Lidelsens varighed: 11 år, hvor det er slemt. Plus 7 år mere, hvor det ikke er væk, men noget bedre.

Jeg fik konstateret sclerose i 1992 lige efter jul, da jeg var 18. Jeg kendte ikke sygdommen. Jeg anede intet om den, så for mig det var ikke et chok at få diagnosen, for jeg vidste ikke hvad det var. Det var selvfølgelig et chok at det var kronisk og at de ikke kunne gøre noget ved det. Jeg kunne ikke få noget medicin, for dengang fandtes der ikke noget medicin, og de sagde de ikke kunne hjælpe. Jeg fik kun varmvandstræning fra det etablerede system.

Symptomerne – kunne hverken spise eller drikke selv
Det startede med en sovende arm fra albuen og ned (fra hånden til albuen) Jeg var hos lægen. De kunne ikke sige andet end, at jeg manglede vitaminer, mineraler og var stresset.
Så begyndte jeg at få følelsesforstyrrelser fra halsen og ned. Det begynder i december 1992. Og så går det hurtigt meget ned af bakke.
Jeg bliver mere, mere og mere træt, og mister min finmotorik.  Til sidst kan jeg ikke spise eller drikke selv. Jeg kan ikke knappe en knap. Alt motorik i fingrene er væk. I min journal står der også at jeg er indstillet til invalidevogn og pension.

Får som 18-årig at vide, jeg ikke har nogen fremtid
På det tidspunkt er jeg stadig nogenlunde okay psykisk, for jeg ved stadigvæk ikke helt hvad det er for en sygdom. Men jeg bliver også bange og tænker ”Hvad med min fremtid.”.  ”Hvad skal der ske”. På det tidspunkt går jeg på HG og er ved, at tage en uddannelse. Jeg får at vide, at det kan du egentlig godt droppe. Du finder aldrig dig en lærerplads. Men det vil vi heller ikke rigtig finde os i – at få at vide hvad jeg kan og ikke kan, så jeg finder mig en læreplads, og gør uddannelsen færdig.. Men jeg får så masse sclerose-attacks. Det ene efter det andet. Dette fortsætter til et godt stykke ind i februar. Jeg bliver bare mere og mere dårligt. Ryger lidt op og så lidt ned igen. Jeg får at vide, at jeg ikke kunne nogen ting, og at jeg ville ende i en kørestol. Lægerne sagde at jeg ikke havde nogen fremtid og heller ikke ville kunne få børn.

Mor tager affære – vi vil gøre noget selv
Min mor kørte mig derud, dengang jeg gik diagnosen, for jeg sad i kørestol på det tidspunkt. Og umiddelbart efter vi får diagnosen, spørger min mor mig, om jeg troede på hvad lægen sagde om at vi intet kunne gøre. Og så sagde jeg ”nej, jeg troede ikke på når han sagde at vi ikke kunne gøre noget selv”.
Og så sagde min mor ”fint, så gør vi noget selv”.

Starter behandlingsforløb
Derfor starter jeg hos en zoneterapeut og kinesiolog, Kirsten Sietam. Hvor vi gik i gang med at teste for vitaminer og mineraler, og jeg fik zoneterapi. Hende så jeg en gang om ugen i starten.
Vi finder ud af vha. kinesiologisk muskeltest at kroppen er fuldstændig i 0 i mine vitamindepoter. Så jeg bliver simpelthen pumpet med vitaminer, mineraler og kosttilskud. Jeg spiser i starten 30 vitaminpiller om dagen. Nogen spiser jeg 2 af. Andre spiser jeg 8 af. Jeg drikker kalk, spiser fiskeolie. Dette gør at får banket mine vitamindepoter fuldstændig op, hvor de skal være. I dag mangler stadig ofte B-vitamin.

Vitaminer, mineraler, kosttilskud, homøopati
Jeg fik bare alt hvad du finder i en helsekostforretning. Det var ikke sådan at jeg gik efter noget, som skulle være decideret særligt godt mod sclerose. Vi gik efter alt hvad min krop manglede. Fx a, b, c, e, mineraler, cellesalte, fiskeolie. Vi skelede ikke til doser om hvad man må få. Vi skelede kun til hvad kroppen ville have (målt ud fra muskeltest)
Vi havde mistanke om, at når jeg havde optræk til et attack/forværring, så manglede jeg flere vitaminer. Når jeg så var træt, kunne det ses på mit vitamin-niveau, og så krævede jeg flere vitaminer. Jeg fik nogle homøopatiske dråber en kort periode. Det var fint, men homøopatien var ikke det, der gjorde den store forskel for mig.

Hurtigt oplever jeg fremskridt
Jeg få det hurtigt bedre og kommer hurtigt op. 1 maj er jeg så fit for fight, at jeg kan sætte min egen lejlighed i stand. Jeg skulle nemlig flytte, fordi jeg får at vide, at jeg ikke kan bo på 3. Sal, så jeg bliver nærmest smidt ud hjemmefra, føler jeg.

Orkede ikke motion
Jeg har altid været en sportspige som barn. Men på et tidspunkt begynder jeg ikke at gide noget. Mere træt i hverdagene. Jeg er ikke rigtig på noget tidspunkt kommet i gang med sport igen. Men jeg kom ud og gå og cykle ifb. med jeg får det bedre. Jeg gik meget og cyklede på arbejde. Men jeg var helt smadret, og havde ikke også overskud til sport.

Døjede stadig meget med sclerosetræthed
Men jeg er stadig ikke rask, selvom jeg har det bedre. I mange år var jeg dog stadig meget træt. Jeg havde den der sclerosetræthed, hvor man er dødsens træt. Hvor man kan ikke overskue noget. Alt er et problem. Jeg følte mig syg fra 1992 til 2004.

Fortsatte med behandling
Jeg fortsatte med mit alternativ behandlingsforløb. Udover at fortsætte hos Kirsten med zoneterapi og kinesiologi, får jeg også tankefeltterapi fra 2009, som også virkelig havde en stor betydning, og inner peace. Jeg deltager også i en række camps og ture for scleroseramte. På de camps var der meditationer, visualisering af at blive rask, drømmetydning. Der er sket rigtig meget for folk med sclerose. Jeg har også gennemgået nogle processer. Det har været helt fantastisk. Udover det studerede jeg også metamedicin, som også hjalp mig.
Vi arbejdede med store ting, men der dukkede mange ting op, som jeg ikke nødvendigvis selv tænkte var et problem, men som blev bearbejdet.

Nu er jeg rask
Fra 2004 begynder jeg at være okay. Her bliver jeg i øvrigt også skilt og flytter fra København til Svendborg. Da begynder jeg, at føle at ”det går sgu okay det her. Jeg har det egentlig fint”. Omkring marts 2011 følte jeg mig totalt rask og har gjort siden. Indenfor det sidste år har jeg følt mig helt rask. Sclerosetrætheden er væk. Jeg har mere overskud end mine veninder.  Ingen gener. Og der er intet fysisk. Der er ingen der vil kunne gå ind og sige til mig ”har du sclerose”. Jeg er dårligt nok forkølet.

Ny læge så ikke mere tegn på sclerose
Jeg havde en episode efter en tur Rømø, hvor vi er en flok kvinder, der tager af sted to gange om året. Men dagen efter jeg kom hjem, sov min kæbe, kinder og tunge – og jeg synes jeg snakkede mærkeligt. Så tænker jeg først at jeg helt sikkert at jeg er gået i helbredelsesfase (metamedicinsk term). Jeg tænker jeg må have lavet noget på Rømø, der gør at noget har åbnet op.
Men så blev jeg alligevel nervøs, fordi nogen udefra sagde, at det jo kan være symptomer på at sclerosen ”kommer igen” og pas nu på. Så jeg ender med at gå til lægen. Lægen mener ikke kæben har noget på sig (og det går også hurtigt over igen) Men til gengæld spurgte lægen mig: ”Har du overhovedet sclerose?”, da hun åbenbart ikke synes jeg virkede sådan. Hun blev nysgerrig. Hun spurgte om hun scanne mig igen. Det var i 2011 marts.
Jeg fik svar et par mdr. efter. Lægen ville ikke sige, at jeg var helbredt. Heller ikke selvom jeg ikke havde haft nogen attack de sidste 10 år. Men han ville godt sige, at der nok ikke ville komme mere –ud fra billederne at dømme. Lægen vil ikke sige at jeg er 100 % rask. Det tror jeg aldrig en læge vil gøre med en kronisk sygdom. Men jeg HAR det sådan. Jeg føler mig rask. Jeg føler overhovedet ingen gener.

Mit syn på fremtiden nu er:
Nu ser jeg mig selv som happy happy joy joy. Og nu har jeg to børn… Det skulle lægerne heller ikke have lov til at bestemme.

Grunden til jeg blev rask
Jeg tror grunden er at jeg er blevet er rask, er for det første ikke stolede ikke på det lægerne sagde, da de sagde der ikke var noget at gøre. Det er en af de ting, der har gjort at jeg ikke er knækket. Jeg har troet på at det er mit problem og jeg kan gøre noget ved det. Og jeg er den eneste der kan gøre noget ved det. – At jeg selv tog ansvar. Jeg tænker helt sikkert at det er PSYKEN der skal arbejdes med. Og så de dygtige behandlere.

Hvor mange terapier jeg fik
Jeg fortsatte i terapi – i alt har nok fået:

1000 timer – hos Kirsten Sietam, zoneterapi, regression og kinesiologi
25 gange kinesiologi
3 uger på Lesbos med Hanne Iversen, hvor den ene uge er for grupper af scleroseramte
5 weekender hos Hanne Iversen i Gedser.
10 gange camp på Rømø. (2 gange om året i 5 år)
15 gange tankefeltterapi ved Inger Kruschov
1 gang til Silent mind
Metamedicin

Jeg tog metamedicin grunduddannelsen, som har givet en masse forløsning i sig selv. Havde jeg kendt til metamedicin og tankefeltterapi før i forløbet, havde mit helbredelsesforløb slet ikke taget så lang tid. Så var jeg blevet rask meget før. Nærmest bare Lars (Mygind – dansk ambassadør for metamedicin) får fat i én, så har man rykket sig lidt.
Set i bakspejlet har mange af de ting jeg har lavet været metamedicinske. Det har været at forløse traumer. Og forstå hvor meget psyken og fysiske symptomer hænger sammen.

Hvilken terapi hjalp
Jeg synes det hele har været vigtigt. Zoneterapi og kinesiologi har været “det bløde” – hvor jeg har grædt, grint, mærket og følt processen.  Mit følelse er at det bærer 20 % af æren for jeg er rask. Tankefeltterapi og metamedicin er “den hårde”, hurtige og nemme måde at forløse traumer på. Metamedicin og tankefeltterapi har nok taget de 20 %. Det rare ved tankefeltterapi er, at her behøver man ikke gå i proces i flere dage.
Men jeg synes de 80 % af det bløde er ligeså vigtigt, for jeg synes man skal ind og mærke at det her gør pisse ondt, eller føles godt. Jeg synes det er at springe over hvor gærdet er lavest, hvis du tager det hele med tankefeltterapi. Det bløde gør at man kan følge med inde i hovedet. ”Altså jeg har det sådan, fordi der skete det og det”. Det er vigtigt at vide hvorfor man nåede dertil, og få på plads at det var pga. det og det.
Dette er bare min vej – fællesnævneren er at generelt er det meget med psyken vi har arbejdet.

Trofast behandler har hjulpet mig hele vejen igennem
Kirsten har bakket mig op hele vejen. Hun har simpelthen prøvet alt muligt med mig. I starten var det meget vitaminerne og massagen. Men da begyndte jeg at få det bedre, begyndte hun på noget andet. Det blev en mission og en hjertesag for Kirsten, at det her ikke skulle gå grueligt galt med mig.

Angst
Man bliver angst af alle de historier man hører. Man får nogle informationer man måske ikke havde lyst til at få. Og man hører en masse skrækkelige historier om sclerose. Men I vores lille gruppe for scleroseramte, som jeg har med nogen piger, jeg stadig ser, er vi meget positive om hvordan fremtiden kan se ud.

Inspiration – jeg ved ikke hvor det kom fra
Jeg kendte jo slet ikke til den alternative verden da jeg får det her hældt i hovedet. Jeg tænkte på hvor kommer det fra. Til at starte med overgav jeg mig bare. Min mor og Kirsten var og er en kæmpe støtte. Det gjorde jeg kunne bare sådan smide mig tilbage og vidste jeg blev grebet. I mange år tænkte jeg at jeg ikke kunne gøre noget. Men at jeg bare måtte gøre hvad der blev sagt. Hanne og Kirsten har inspireret  mig med det de kan og det de har gjort og gør, og min mor har inspireret og støttet mig. Alle de kvinder, der bare har støttet mig max.

Kvindegruppen for scleroseramte var stor støtte
Også kvindegrupperne for scleroseramte var vigtige. Kun kvinder får lov at komme med på de ture. De er fantastiske. Det er kvinder i alle aldre. Nogle kommer alene. Nogen kommer sammen med en veninde. Den energi der kommer ud af det, har givet mig så meget input. Fx at ”det kan være du synes det er hårdt nu” Men det er ikke fordi du har sclerose. ”Vi andre synes også det er hårdt”. Eller ”fantastisk, at du gør som du gør, hvis jeg havde vidst det for 20 år siden, havde jeg været glad”. Man får de der bekræftelser fra hinanden om at det er okay. Vi er blevet rigtig gode veninder og sparringspartnere, og har brugt hinanden meget i hele forløbet og er fx sammen en weekend ad gangen.
Vi kan fx komme med vores bekymringer og kan give hinanden råd til psykiske, fysiske og praktiske ting. Nogle af de andre piger i min gruppe, har også fået det bedre siden vi var på Lesbos, men de har det ikke ligeså godt som mig og får stadig medicin. Men jeg arbejder også meget intenst på min helbredelse, og gør andre ting ved siden af, at være i gruppen. Men nogen er også gået ud af gruppen, fordi de ikke havde overskud eller fordi de havde fået børn.

Hvad der startede det
Nogle af de psykiske ting der lå til grund til jeg blev syg, er for mig at min far var alkoholisk. Han sad ude i bryggerset og drak. Han var ikke voldelig eller noget, men han var fraværende og ikke til at få kontakt med. Jeg har altid higet efter hans anerkendelse og kærlighed, men den var svær at få. Brugte meget tid på at få den. Men det var en dødsejler.
Desuden havde jeg meget rollen som politimand blandt de jævnaldrende. Hvor jeg løste de andres konflikter. Lærerne sagde at ”det var rart at have Tine i klassen, for så behøver vi ikke arbejde så meget. Sørgede for at folk opførte sig ordentlig og at det var retfærdigt.
Jeg var glad for skolen og var ked af at skulle stoppe i folkeskolen. Havde svært ved at finde mig til rette, og finde noget jeg gerne vil med mit liv. Det ender med at jeg beslutter mig for at gå efter noget, som ikke er mit drømmejob, og kort efter begynder min arm at sove. Det handler om fastlåsthed.

Råd til andre i samme situation
I bund og grund : Tro på at du kan gøre noget. Tro på at det kan ændre sig. Tro på at du godt kan slippe det her.
Temaet for mange af de sclerosepatienter jeg kender er tit: ”jeg kan ikke gøre noget ved det”, ”det er også synd for mig”, ”stakkels mig”. (Når jeg siger dette, er det kun kærligt og objektivt ment). Jeg har også selv haft den holdning, men jeg har ligesom fået mig arbejdet ud af den. Idet jeg mener er væsentligt, for at blive helbredt, ikke at blive i “stakkels-mig-holdningen”. Jeg har rejst mig op og taget noget ansvar. Det er det jeg ser som forskellen på mig og de sclerosepatienter, der ikke har det, så godt som mig.
Find nogen i samme situation. Det er fint at have mor og far, familie. Men de er så følelsesmæssigt involverede og de kan dårligt holde det ud selv. Så find nogen ligesindede. Ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden tøserne.
Og så selvfølgelig et individuelt terapiforløb!

Interviewet af Lizandra Pultz Nielsen

Lichen sclerosus

Udgivet den af

# 53
Diagnose/prognose: Lichen Slerosus, diagnosticeret uhelbredelig februar 2008
Status nu: symptomfri, juli 2010
Navn/køn: Ernalise Royer, kvinde
Alder
Helbredelsesmetoder: Homøopati, specifik kostomlægning efter råd fra en alternativ behandler samt Carsten Vagn Hansen, zoneterapi, shamansk healing, udrensnings kur Miracle Mineral Supplement 28%.
Antal behandlinger:  flere forskellige
Lidelsens varighed: 2½ år

Jeg opdagede de første sære symptomer i februar 2008, hvor der var nogle små, hvide, blanke pletter på kanten af mine kønslæber.  De gjorde ikke ondt og forsvandt efter en uges tid og så glemte jeg det igen.  I april var der så pludselig nogle større hvidlige plamager på indersiden af mine kønslæber.  De gjorde ikke ondt og kløede heller ikke, men jeg besluttede alligevel at få det undersøgt.  Min læge sagde med det samme, at det var lichen sclerosus.  Han fortalte mig, at det er en autoimmum sygdom, hvilket vil sige at immumsystemet angriber kroppens egne celler.  Han fortalte mig, at det er en kronisk skavank, som der ingen medicin findes for andet end cortisonsalve.  Da min læge har kendt mig i mange år, vidste han godt at jeg ikke vil have det.  Han forklarede mig, at sclerosus betyder at det har noget med bindevævet at gøre og at det er bindevævet, der bliver angrebet og udstødt af kroppens immumsystem. Lægen fortalte mig osse, at LS ligger i generne og at min LS havde ligget og ventet på at østrogenniveauet skulle blive lavt nok til, at den kunne komme i udbrud.  Jeg spurgte om man så ikke kunne bruge østrogen til at afhjælpe det, men det kunne det så desværre ikke.

Jeg noterede mig på det tidspunkt, at jeg havde brugt tofu-kapsler til at tage de værste overgangsaldersymptomer, som svedeture og humørsvingninger.  Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men jeg holder øje med sojaprodukterne.

Den uforstående gynækolog
Jeg var hos en gynækolog, som ved en biopsi kunne bekræfte lægens diagnose.  Han havde den samme besked, som lægen og han var ikke særlig meddelsom ellers og virkede underligt uintresseret.  Han spurgte mig, om jeg var generet af det og jeg svarede: “ja, for det forhindrede et sexliv”.  Så spurgte han: Jamen, generer det dig?.  Som om min begrundelse ikke var gyldig.  Et sexliv er for mig en nødvendig del af et fuldgyldigt liv og det generer mig meget, hvis jeg fysisk er afskåret fra det.

Da mine symptomer ikke generede mig og jeg ikke havde noget aktivt sexliv på det tidspunkt, gik det ikke rigtigt op for mig, hvad det var der havde ramt mig. Et halvt års tid senere, begyndte kløen at sætte ind og et samleje viste sig, at resultere i temmelig voldsomme revner.  Hvor jeg tidligere havde helet op natten over, hvis jeg havde fået rifter under samleje, tog det nu en hel måned for revnen, at blive god igen.

Jeg søgte på nettet og fandt ud af, at jeg havde fået en sygdom, som i værste fald ville bortæde min vulva og gøre kønsåbningen uelastisk.  Senere bredte de hvidlige pletter sig endnu mere og der, hvor jeg under samleje var revnet, lukkede revnen sig ikke igen, men vævet trak sig sammen.  Nogen steder var de hvidlige plamager blodunderløbne og blodet var ligefrem trådt igennem huden.

Behandlingerne begynder
Jeg startede med at gå hos en homeopat i juli 08. Han fortalte mig, at han havde hjulpet en anden med LS.  Hans behandling virkede nogen gange og så blev det værre og så blev det lidt bedre og een gang var jeg symptomfri og sådan gik det frem og tilbage.  I marts måned efter et samleje, hvor jeg var revnet ekstra dybt, begyndte der, at sive lymfe ud gennem huden på mine kønslæber.  Ud over de hvide pletter, var der nu osse store blodrøde plamager, som så hudløse ud, men de gjorde ikke ondt.  Min ene læbe var begyndt at skrumpe ind i den ene ende.  Udsivningen af lymfe tog til over de næste måneder, indtil jeg måtte skifte underbukser 3 gange om dagen og jeg måtte have et arsenal af bløde bomuldsklude til at skifte med.  Når lymfen tørrede i bukserne blev den helt hård og skurrede mod min ømme hud.  Når jeg havde anfald føltes det som at gå rundt med et pindsvin i underbukserne.  Bukser der sad almindeligt op i skridtet, kunne jeg ikke gå med mere.  Heldigvis var der bukser med hængerøv i moden, og heldigvis havde jeg råd til at købe nogle par.

Efter 7 måneders dyre behandlinger hos homeopaten mistede jeg tålmodigheden med ham og ophørte, at gå hos ham.
En dag sad jeg og søgte på nettet om LS og jeg fandt en side med masser af fotos af fremskredne tilfælde af LS.  Og det så ganske forfærdeligt ud.  Fuldstændig ødelagte vulvaer, hvor alt var væk, selv klitoris og det havde spredt sig ned ad lårene og om til anus.  Det ramte mig som en ton mursten.  Jeg sprang op og måtte straks finde en kur der virkede.

Så jeg gennemtrawlede internettet:  jeg fandt medicinske rapporter og statistikker, jeg læste på wikipedia, jeg læste i danske og udenlandske fora og jeg fandt gudskelov Cartsten Vagn Hansens hjemmeside – dsgnet.dk, som er en guldgrube, for den der kan læse og forstå.  Hans oplysninger om utæt tarm, var brikken der manglede og løste mysteriet om allergiske reaktioner og autoimmume sygdomme.

Carsten Vagn-Hansen, kosttilskud og kost
Jeg gik straks igang med Carsten Vagn Hansens kur:   ingen kød, mælkeprodukter, hvede, sukker, koffein, alkohol og røg. Denne kur er iøvrigt udviklet gennem årtier af alternative helbredere og biopaterne, har brugt den i deres grundkur. Jeg har ydermere holdt mig fra at spise kød og stivelse i samme måltid, da dette skaber skadelige bakterier i tarmen.  Jeg har taget terapeutiske doser vitaminer og mineraler og omega 3,6,9 fedtsyrer ud fra CVH’s anvisninger.  Disse har jeg dobbeltchecket med biopaternes behandlingsdoser.

Desuden fandt jeg den oplysning, at frugt skal spises på fastende mave, altså om morgenen, fordi den skaber gæringsprocesser i maven når man blander frugt med andre fødeemner og er årsag til dannelse af skadelige bakterier i tarmen.

Jeg søgte på nettet efter opskrifter og madlavning til  kuren.  Jeg fandt bl.a. ud af at sojaprodukter måske er tvivlsomme.  Og jeg var ellers blevet rigtig glad for tofu.  Stegning af mad er ikke sundt.  Og at leve af fuldkornprodukter er heller ikke entydigt sundt, når man er nået op i alderen.  Det var meget svært og endnu sværere, når man skulle være gæst hos nogen.  Så jeg meddelte alle mine venner og familie, at jeg var blevet syg og at jeg måtte holde en lang pause fra selskabelighed for at få styr på alle disse her madproblemer.  Jeg indførte en lille regel til migselv, om at jeg måtte have en “syndedag” om ugen, hvor jeg måtte få een af de ting, der var på forbudtlisten.  Det hjalp med til at holde modet oppe.  Den store udfordring med madregimet er, at man bliver sat udenfor fællesskabet.  Og det gik op for mig, at al selskablighed afholdes under indtagelse af een eller anden form.  Aldrig sidder vi mennersker sammen uden, at skulle spise, drikke eller ryge.  Og det gik op for mig, at det er een af de ting jeg savner.

Zoneterapi
Jeg følte behov for at få noget støtte udefra, så jeg begyndte at gå til zoneterapi hos en rigtig god terapeut, som også gav mig andre oplysninger.  F.eks. om binyretræthed.

Binyretræthed opstår på grund af vores forkerte levemåde:  forkert døgnrytme, for lidt søvn, for lidt dagslys og motion, for meget sukker og raffinerede kornprodukter.  Binyrerne producerer cortison, som er det mirakelstof, som lægerne ordinerer ????til mange.  Bl.a. i salve til de stakkels LS-angrebne kønslæber. Desværre er den medicinske cortison årsag til flere bivirkninger, som er ligeså belastende som den sygdom, det skulle helbrede.  Den cortison som kroppen selv producerer, heler sår og er celleregenererende generelt.

Man kan hjælpe binyrernes funktion, ved at få masser hvile, at overholde den naturlige døgnrytme.  Og så er der fødevareemner, som forsøg har vist meget kraftigt understøtter binyrernes funktion og det er lækre sager:  skaldyr, æg og avocado.

Shamanistisk healer
Samtidig mødte jeg en shamanistisk healer, hvis sessions virkede meget beroligende og støttende for mig.  Han hjalp mig bl.a. igennem min sukkerafhængighed. Og det er et yderst simpelt og billigt husråd:  spis en teskefuld kanel hver morgen.  Da kanel i store mængder har en giftig virkning, kan man modvirke den giftige virkning ved at tygge lakridsrod.  Og man skal altså ikke spise almindeligt lakrids, for det er fuldt af sukker og andre tilsætningsstoffer.

Med oplysningen om at LS er en autoimmum sygdom, har jeg også gået ind i en undersøgelse af brugen af melatonin, som virker helende og som ifølge CVJ kan få det forvirrede immumsystem til, at komme tilbage til sin oprindeliige indstilling og derved holde op med at angribe kroppens egne celler.  Melatonin er søvnhormon, som dannes i hjernen. I starten tog jeg melatonin i tabletform, 3-6 mg om dagen.  Og det gav en vidunderlig dejlig søvn med masser af skønne drømme.  Dog så hørte jeg op med, at tage melatonin efter tre måneder, da jeg ikke ville ødelægge min egen produktion af stoffet.  Kroppen holder nemlig op med at producere stoffer, hvis de bliver tilført udefra.  Men jeg følte det som at kroppens egen produktion, blev sparket lidt i gang af nogen måneders tilførsel.

Hvad man ellers selv kan gøre for at øge melatoninproduktionen i hjernen er at få mindst en times dagslys udendørs og at sove i et bælgmørkt soveværelse.  Så jeg går en times tur om dagen og har lavet mørklægningsgardiner i mit soveværelse.  Og det er rigtigt dejligt.  Der er osse en række fødevarer, som har et højt indhold af serotonin ( !! *), som hjernen skal bruge for at danne melatonin.

Der viste sig også at være en række udvortes påvirkninger jeg kunne fjerne og lindrende og regenererende cremer og vædsker jeg   kunne bruge.  Jeg fandt et indlæg i et forum fra en pige, som havde bemærket at alle plastikrelaterede produkter provokerede hendes LS.  Så jeg fjernede alle kunststoffer fra underbukser og strømpebukser og fjernede alle cremer som indeholdt parabener og holdt helt op med at bruge sæbestoffer på kønslæberne.  Jeg holdt osse op med at kønsbarbere mig, men lod håret gro ud til en længde, hvor det ikke stak og kort nok til at det ikke drillede LS’en.

Jeg har skiftevis smurt med Emu Oil og Aloe Vera Ekstrem Fed Creme.  Jeg fandt osse ud af at valleproduktet Molkosan havde en lindrende og regenererende virkning.  Dette fortyndede jeg 1:3 med vand og skyllede med efter toiletbesøg.

Alle disse tiltag gjorde faktisk, at jeg i løbet af et halvt års tid, var blevet helt fri for attacks og huden så rigtig pæn ud.  Men jeg var stadig uelastisk og jeg havde stadig en kraftig udsivning af lymfe fra huden på kønslæberne.

Udrensning
Sidst i november 2009 mødte jeg en anden healer, som anbefalede mig, at gå på en 5 måneder lang kur med et middel som hedder Miracle Mineral Supplement 28%.  Tre gange om dagen skulle jeg tage 5 dråber 28% MMS blandet i et glas med 25 dråber 10% citronsyre, som efter 3 minutters tid har reageret kemisk med hinanden og lugter af svømmehal. Så fyldes glasset med æblemost (ikke juice fra nogen som helst citrusfrugter, som appelsin, lime eller grape frugt) eller vand og drikkes på en gang.  Midlet indtages tidligst halvanden time efter sidst man har spist og det anbefales at spise noget 4-5 minutter efter indtagelsen, for at hjælpe midlet ud i blodstrømmen.

Midlet er komplet uskadeligt og har været brugt til at rense drikkevand med i over 100 år. Alligevel har fødevarestyrelsen netop i marts 2010 forbudt brugen af det i Danmark, baseret på nogen tests, hvor alt for høje doser blev indtaget.  Typisk.  Men det kan findes på nettet.

Det renser alt ud, hvad der ikke skal være i kroppen og det kommer ind i alle organer fra inderst til yderst, med huden til sidst.  Dette gjorde at jeg havde en del diarré, men det var ok, da jeg ikke blev hudløs bagi, som når man er syg.  Man må ikke på noget tidspunkt stoppe kuren eller holde pause, for der kommer ting ud i blodstrømmen, som man kan blive syg af, hvis ikke MMS’en er der til at “zappe” det.  Man kan læse på nettet om nogen af de andre forskellige reaktioner folk har på kuren.

En anden ting som jeg fik at vide er meget vigtigt under kuren, men osse i det hele taget i livet, er at drikke mindst 2 liter vand hver dag.  Det er mindst – men man skal selvfølglig heller ikke overdrive og drikke 11 liter, som der var een der fortalte mig at hun gjorde og det tror jeg bestemt ikke er sundt.

Efter 14 dage på denne kur, ophørte mit elendige lymfeløberi.  Det var en lettelse uden lige.  Efter 1 måned lugtede min urin en dag af codi magnyler.  Sådan nogen tog jeg engang i starten af 90’erne og der havde ligget et depot i min lever siden.  Jeg blev ret syg af den udrensning med smerter i led og muskler og høj feber i en nat.  Efter 3 måneder var huden på mine kønslæber blevet meget pæn og den var blevet blød og elastisk igen.  Det føltes virkelig som et mirakel, men jeg ved selvfølgelig godt at kroppen er fantastisk, når den får de rette betingelser.

Ham healeren jeg mødte, han arbejder osse meget med min psykologiske historie og der er en masse ting der bliver “renset” ud og opklaret, som osse virker oplysende og beroligende.

Da jeg afsluttede MMS-kuren i april måned begyndte jeg at eksperimentere med at genindføre de fødevarer, som jeg havde afholdt mig fra i 10 måneder.  Det viste sig, at kød og mejeriprodukter gik fint, lidt alkohol en sjælden gang imellem er osse ok.  Hvede, sukker, koffein og røg er stadig fuldstændigt umuligt, jeg mærker straks en stikken i kønslæben.

Nu er jeg symptomfri
I dag (juli 2010) et år efter jeg startede på min kur, kan jeg sige, at jeg stort set er symptomfri.  Men min fornemmelse er, at sygdommen stadig ligger der og at en biopsi vil vise, at bindevævet stadig er beskadiget.  Men jeg har ikke lyst til, at en ufølsom gynækolog napper et stykke af min fine kønslæbe igen.  Så bare jeg er symptomfri, så er jeg glad.