Hvad og hvorfor
Projektet Alternativ Helbredelse er grundlagt i november 2011, og blev offentligt i februar 2012. Det er drevet af frivilligt arbejde, af os. Vi er et kærestepar Lizandra Pultz Nielsen og Daniel Nicolaj Larsen. Idéen opstod, fordi min (Lizandras) kære far blev ramt af uhelbredelig cancer i en alder af kun 56 år. Vi blev nødsaget til at gå den alternative vej. Vi kom for sent igang og det endte med vi mistede ham i juni 2011. Men min far havde på mange planer stor gavn af alternativ behandling. Under processen savnede min far dog relevante helbredelseshistorier, der løbende kunne give ham håb og tillid til det han gjorde. Det var først, da min far mistede håbet, efter gentagne gange at høre på negative læger, at han mistede troen og kort efter mistede vi ham.
Men lyspunkterne vi fandt bragte stor glæde i processen. Under min fars sygdom havde vi stor kontakt til Kristiane Simonsen, som selv året forinden havde kæmpet med uhelbredelig kræft. At tale med hende bragte os kæmpe glæde, håb, styrke og kærlighed til processen, selvom min far gik bort. (Hendes fine historie kan du læse her)
Selvom min far ikke klarede den, kunne vi se, at håb er en væsentlig faktor i at kunne klare en svær sygdom. Håb får man blandt ved at høre, om andre der har klaret det nogengange umulige.
Derfor håber vi med denne side, vil kunne bidrage til håb I folks hjerter. Og hvis bare ét menneske finder håb og styrke fra denne side til at klare sin sygdom, så er det HELE arbejdet værd.
Kærlig hilsen Daniel og Lizandra
Hvem er vi
Lizandra Pultz Nielsen
Journalist på Nordisk Film tv – Go’ morgen Danmark
Uddannet:
Kandidat i journalistik, Sdu
Bachelor i medividenskab
Multimediedesigner
Daniel Nicolaj Larsen
Læser matematik, fysik og kemi samt arbejder i Fitness World, som programlægger
Uddannet:
Fysioterapeut
Læser medicin på Syddansk Universitet
Lizandra er en ildsjæl, der sætter alt muligt i gang hele tiden. Gerne en blanding af sang, tv, artikler, blogging, websites og så en masse personlig udvikling. Og ikke mindst prioriteres parforholdet utrolig højt. Jeg er særligt sensitiv og skriver en blog om dette på Eventyrsliv.dk.
Daniel og jeg tager også ud og spiller musik sammen. Man kan høre en lille smule af det her.
Daniel er lidt af en nørd og vil helst kun gøre ting, hvis han gør dem perfekt. Han elsker at lære nyt og udforske vidensområder. Yoga og styrketræning har været en tilbagevendende del af Daniels liv de sidste otte år. Daniel er også særligt sensitiv. Pt er Daniel ved at læse fag op, fordi han gerne vil læse videre. Personlig udvikling og parforholdet er det der fylder mest i Daniels liv.