# 53
Diagnose/prognose: Lichen Slerosus, diagnosticeret uhelbredelig februar 2008
Status nu: symptomfri, juli 2010
Navn/køn: Ernalise Royer, kvinde
Alder
Helbredelsesmetoder: Homøopati, specifik kostomlægning efter råd fra en alternativ behandler samt Carsten Vagn Hansen, zoneterapi, shamansk healing, udrensnings kur Miracle Mineral Supplement 28%.
Antal behandlinger: flere forskellige
Lidelsens varighed: 2½ år
Jeg opdagede de første sære symptomer i februar 2008, hvor der var nogle små, hvide, blanke pletter på kanten af mine kønslæber. De gjorde ikke ondt og forsvandt efter en uges tid og så glemte jeg det igen. I april var der så pludselig nogle større hvidlige plamager på indersiden af mine kønslæber. De gjorde ikke ondt og kløede heller ikke, men jeg besluttede alligevel at få det undersøgt. Min læge sagde med det samme, at det var lichen sclerosus. Han fortalte mig, at det er en autoimmum sygdom, hvilket vil sige at immumsystemet angriber kroppens egne celler. Han fortalte mig, at det er en kronisk skavank, som der ingen medicin findes for andet end cortisonsalve. Da min læge har kendt mig i mange år, vidste han godt at jeg ikke vil have det. Han forklarede mig, at sclerosus betyder at det har noget med bindevævet at gøre og at det er bindevævet, der bliver angrebet og udstødt af kroppens immumsystem. Lægen fortalte mig osse, at LS ligger i generne og at min LS havde ligget og ventet på at østrogenniveauet skulle blive lavt nok til, at den kunne komme i udbrud. Jeg spurgte om man så ikke kunne bruge østrogen til at afhjælpe det, men det kunne det så desværre ikke.
Jeg noterede mig på det tidspunkt, at jeg havde brugt tofu-kapsler til at tage de værste overgangsaldersymptomer, som svedeture og humørsvingninger. Jeg ved ikke om der er en sammenhæng, men jeg holder øje med sojaprodukterne.
Den uforstående gynækolog
Jeg var hos en gynækolog, som ved en biopsi kunne bekræfte lægens diagnose. Han havde den samme besked, som lægen og han var ikke særlig meddelsom ellers og virkede underligt uintresseret. Han spurgte mig, om jeg var generet af det og jeg svarede: “ja, for det forhindrede et sexliv”. Så spurgte han: Jamen, generer det dig?. Som om min begrundelse ikke var gyldig. Et sexliv er for mig en nødvendig del af et fuldgyldigt liv og det generer mig meget, hvis jeg fysisk er afskåret fra det.
Da mine symptomer ikke generede mig og jeg ikke havde noget aktivt sexliv på det tidspunkt, gik det ikke rigtigt op for mig, hvad det var der havde ramt mig. Et halvt års tid senere, begyndte kløen at sætte ind og et samleje viste sig, at resultere i temmelig voldsomme revner. Hvor jeg tidligere havde helet op natten over, hvis jeg havde fået rifter under samleje, tog det nu en hel måned for revnen, at blive god igen.
Jeg søgte på nettet og fandt ud af, at jeg havde fået en sygdom, som i værste fald ville bortæde min vulva og gøre kønsåbningen uelastisk. Senere bredte de hvidlige pletter sig endnu mere og der, hvor jeg under samleje var revnet, lukkede revnen sig ikke igen, men vævet trak sig sammen. Nogen steder var de hvidlige plamager blodunderløbne og blodet var ligefrem trådt igennem huden.
Behandlingerne begynder
Jeg startede med at gå hos en homeopat i juli 08. Han fortalte mig, at han havde hjulpet en anden med LS. Hans behandling virkede nogen gange og så blev det værre og så blev det lidt bedre og een gang var jeg symptomfri og sådan gik det frem og tilbage. I marts måned efter et samleje, hvor jeg var revnet ekstra dybt, begyndte der, at sive lymfe ud gennem huden på mine kønslæber. Ud over de hvide pletter, var der nu osse store blodrøde plamager, som så hudløse ud, men de gjorde ikke ondt. Min ene læbe var begyndt at skrumpe ind i den ene ende. Udsivningen af lymfe tog til over de næste måneder, indtil jeg måtte skifte underbukser 3 gange om dagen og jeg måtte have et arsenal af bløde bomuldsklude til at skifte med. Når lymfen tørrede i bukserne blev den helt hård og skurrede mod min ømme hud. Når jeg havde anfald føltes det som at gå rundt med et pindsvin i underbukserne. Bukser der sad almindeligt op i skridtet, kunne jeg ikke gå med mere. Heldigvis var der bukser med hængerøv i moden, og heldigvis havde jeg råd til at købe nogle par.
Efter 7 måneders dyre behandlinger hos homeopaten mistede jeg tålmodigheden med ham og ophørte, at gå hos ham.
En dag sad jeg og søgte på nettet om LS og jeg fandt en side med masser af fotos af fremskredne tilfælde af LS. Og det så ganske forfærdeligt ud. Fuldstændig ødelagte vulvaer, hvor alt var væk, selv klitoris og det havde spredt sig ned ad lårene og om til anus. Det ramte mig som en ton mursten. Jeg sprang op og måtte straks finde en kur der virkede.
Så jeg gennemtrawlede internettet: jeg fandt medicinske rapporter og statistikker, jeg læste på wikipedia, jeg læste i danske og udenlandske fora og jeg fandt gudskelov Cartsten Vagn Hansens hjemmeside – dsgnet.dk, som er en guldgrube, for den der kan læse og forstå. Hans oplysninger om utæt tarm, var brikken der manglede og løste mysteriet om allergiske reaktioner og autoimmume sygdomme.
Carsten Vagn-Hansen, kosttilskud og kost
Jeg gik straks igang med Carsten Vagn Hansens kur: ingen kød, mælkeprodukter, hvede, sukker, koffein, alkohol og røg. Denne kur er iøvrigt udviklet gennem årtier af alternative helbredere og biopaterne, har brugt den i deres grundkur. Jeg har ydermere holdt mig fra at spise kød og stivelse i samme måltid, da dette skaber skadelige bakterier i tarmen. Jeg har taget terapeutiske doser vitaminer og mineraler og omega 3,6,9 fedtsyrer ud fra CVH’s anvisninger. Disse har jeg dobbeltchecket med biopaternes behandlingsdoser.
Desuden fandt jeg den oplysning, at frugt skal spises på fastende mave, altså om morgenen, fordi den skaber gæringsprocesser i maven når man blander frugt med andre fødeemner og er årsag til dannelse af skadelige bakterier i tarmen.
Jeg søgte på nettet efter opskrifter og madlavning til kuren. Jeg fandt bl.a. ud af at sojaprodukter måske er tvivlsomme. Og jeg var ellers blevet rigtig glad for tofu. Stegning af mad er ikke sundt. Og at leve af fuldkornprodukter er heller ikke entydigt sundt, når man er nået op i alderen. Det var meget svært og endnu sværere, når man skulle være gæst hos nogen. Så jeg meddelte alle mine venner og familie, at jeg var blevet syg og at jeg måtte holde en lang pause fra selskabelighed for at få styr på alle disse her madproblemer. Jeg indførte en lille regel til migselv, om at jeg måtte have en “syndedag” om ugen, hvor jeg måtte få een af de ting, der var på forbudtlisten. Det hjalp med til at holde modet oppe. Den store udfordring med madregimet er, at man bliver sat udenfor fællesskabet. Og det gik op for mig, at al selskablighed afholdes under indtagelse af een eller anden form. Aldrig sidder vi mennersker sammen uden, at skulle spise, drikke eller ryge. Og det gik op for mig, at det er een af de ting jeg savner.
Zoneterapi
Jeg følte behov for at få noget støtte udefra, så jeg begyndte at gå til zoneterapi hos en rigtig god terapeut, som også gav mig andre oplysninger. F.eks. om binyretræthed.
Binyretræthed opstår på grund af vores forkerte levemåde: forkert døgnrytme, for lidt søvn, for lidt dagslys og motion, for meget sukker og raffinerede kornprodukter. Binyrerne producerer cortison, som er det mirakelstof, som lægerne ordinerer ????til mange. Bl.a. i salve til de stakkels LS-angrebne kønslæber. Desværre er den medicinske cortison årsag til flere bivirkninger, som er ligeså belastende som den sygdom, det skulle helbrede. Den cortison som kroppen selv producerer, heler sår og er celleregenererende generelt.
Man kan hjælpe binyrernes funktion, ved at få masser hvile, at overholde den naturlige døgnrytme. Og så er der fødevareemner, som forsøg har vist meget kraftigt understøtter binyrernes funktion og det er lækre sager: skaldyr, æg og avocado.
Shamanistisk healer
Samtidig mødte jeg en shamanistisk healer, hvis sessions virkede meget beroligende og støttende for mig. Han hjalp mig bl.a. igennem min sukkerafhængighed. Og det er et yderst simpelt og billigt husråd: spis en teskefuld kanel hver morgen. Da kanel i store mængder har en giftig virkning, kan man modvirke den giftige virkning ved at tygge lakridsrod. Og man skal altså ikke spise almindeligt lakrids, for det er fuldt af sukker og andre tilsætningsstoffer.
Med oplysningen om at LS er en autoimmum sygdom, har jeg også gået ind i en undersøgelse af brugen af melatonin, som virker helende og som ifølge CVJ kan få det forvirrede immumsystem til, at komme tilbage til sin oprindeliige indstilling og derved holde op med at angribe kroppens egne celler. Melatonin er søvnhormon, som dannes i hjernen. I starten tog jeg melatonin i tabletform, 3-6 mg om dagen. Og det gav en vidunderlig dejlig søvn med masser af skønne drømme. Dog så hørte jeg op med, at tage melatonin efter tre måneder, da jeg ikke ville ødelægge min egen produktion af stoffet. Kroppen holder nemlig op med at producere stoffer, hvis de bliver tilført udefra. Men jeg følte det som at kroppens egen produktion, blev sparket lidt i gang af nogen måneders tilførsel.
Hvad man ellers selv kan gøre for at øge melatoninproduktionen i hjernen er at få mindst en times dagslys udendørs og at sove i et bælgmørkt soveværelse. Så jeg går en times tur om dagen og har lavet mørklægningsgardiner i mit soveværelse. Og det er rigtigt dejligt. Der er osse en række fødevarer, som har et højt indhold af serotonin ( !! *), som hjernen skal bruge for at danne melatonin.
Der viste sig også at være en række udvortes påvirkninger jeg kunne fjerne og lindrende og regenererende cremer og vædsker jeg kunne bruge. Jeg fandt et indlæg i et forum fra en pige, som havde bemærket at alle plastikrelaterede produkter provokerede hendes LS. Så jeg fjernede alle kunststoffer fra underbukser og strømpebukser og fjernede alle cremer som indeholdt parabener og holdt helt op med at bruge sæbestoffer på kønslæberne. Jeg holdt osse op med at kønsbarbere mig, men lod håret gro ud til en længde, hvor det ikke stak og kort nok til at det ikke drillede LS’en.
Jeg har skiftevis smurt med Emu Oil og Aloe Vera Ekstrem Fed Creme. Jeg fandt osse ud af at valleproduktet Molkosan havde en lindrende og regenererende virkning. Dette fortyndede jeg 1:3 med vand og skyllede med efter toiletbesøg.
Alle disse tiltag gjorde faktisk, at jeg i løbet af et halvt års tid, var blevet helt fri for attacks og huden så rigtig pæn ud. Men jeg var stadig uelastisk og jeg havde stadig en kraftig udsivning af lymfe fra huden på kønslæberne.
Udrensning
Sidst i november 2009 mødte jeg en anden healer, som anbefalede mig, at gå på en 5 måneder lang kur med et middel som hedder Miracle Mineral Supplement 28%. Tre gange om dagen skulle jeg tage 5 dråber 28% MMS blandet i et glas med 25 dråber 10% citronsyre, som efter 3 minutters tid har reageret kemisk med hinanden og lugter af svømmehal. Så fyldes glasset med æblemost (ikke juice fra nogen som helst citrusfrugter, som appelsin, lime eller grape frugt) eller vand og drikkes på en gang. Midlet indtages tidligst halvanden time efter sidst man har spist og det anbefales at spise noget 4-5 minutter efter indtagelsen, for at hjælpe midlet ud i blodstrømmen.
Midlet er komplet uskadeligt og har været brugt til at rense drikkevand med i over 100 år. Alligevel har fødevarestyrelsen netop i marts 2010 forbudt brugen af det i Danmark, baseret på nogen tests, hvor alt for høje doser blev indtaget. Typisk. Men det kan findes på nettet.
Det renser alt ud, hvad der ikke skal være i kroppen og det kommer ind i alle organer fra inderst til yderst, med huden til sidst. Dette gjorde at jeg havde en del diarré, men det var ok, da jeg ikke blev hudløs bagi, som når man er syg. Man må ikke på noget tidspunkt stoppe kuren eller holde pause, for der kommer ting ud i blodstrømmen, som man kan blive syg af, hvis ikke MMS’en er der til at “zappe” det. Man kan læse på nettet om nogen af de andre forskellige reaktioner folk har på kuren.
En anden ting som jeg fik at vide er meget vigtigt under kuren, men osse i det hele taget i livet, er at drikke mindst 2 liter vand hver dag. Det er mindst – men man skal selvfølglig heller ikke overdrive og drikke 11 liter, som der var een der fortalte mig at hun gjorde og det tror jeg bestemt ikke er sundt.
Efter 14 dage på denne kur, ophørte mit elendige lymfeløberi. Det var en lettelse uden lige. Efter 1 måned lugtede min urin en dag af codi magnyler. Sådan nogen tog jeg engang i starten af 90’erne og der havde ligget et depot i min lever siden. Jeg blev ret syg af den udrensning med smerter i led og muskler og høj feber i en nat. Efter 3 måneder var huden på mine kønslæber blevet meget pæn og den var blevet blød og elastisk igen. Det føltes virkelig som et mirakel, men jeg ved selvfølgelig godt at kroppen er fantastisk, når den får de rette betingelser.
Ham healeren jeg mødte, han arbejder osse meget med min psykologiske historie og der er en masse ting der bliver “renset” ud og opklaret, som osse virker oplysende og beroligende.
Da jeg afsluttede MMS-kuren i april måned begyndte jeg at eksperimentere med at genindføre de fødevarer, som jeg havde afholdt mig fra i 10 måneder. Det viste sig, at kød og mejeriprodukter gik fint, lidt alkohol en sjælden gang imellem er osse ok. Hvede, sukker, koffein og røg er stadig fuldstændigt umuligt, jeg mærker straks en stikken i kønslæben.
Nu er jeg symptomfri
I dag (juli 2010) et år efter jeg startede på min kur, kan jeg sige, at jeg stort set er symptomfri. Men min fornemmelse er, at sygdommen stadig ligger der og at en biopsi vil vise, at bindevævet stadig er beskadiget. Men jeg har ikke lyst til, at en ufølsom gynækolog napper et stykke af min fine kønslæbe igen. Så bare jeg er symptomfri, så er jeg glad.