#94
Diagnose/prognose: Smerter – Stærke smerter i nakken, kroniske nakke smerter
Status nu: Færre smerter
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Læge, kiropraktor, kranio-sakral-terapi, akupunktur, tankefeltterapi
Antal behandlinger: 3 + selvbehandling
Lidelsens varighed: 10 år
Efter at have lidt af kroniske nakkeproblemer i ca. 10 år var jeg endelig sluppet nogenlunde af med dem via kranio sakral terapi.
Sommeren 2002 var jeg med mit arbejde i Tyrkiet, vi havde 7 børn med som vi skulle tage os af. Under en af de daglige badeture, vil jeg forskrække en pige og dykker derfor hen hvor hun opholder sig. Jeg krummer mig sammen på bunden, sætter af og springer direkte op i en betonbro. Jeg pådrager mig en svær hjernerystelse, forstuvning af de øvre nakkehvirvler, med mikroblødninger til følge.
Jeg får 4 manuelle behandlinger af min læge, 12 behandlinger hos kiropraktiker (som jeg selv afbryder, da jeg ikke oplever nogen effekt)
Til sidst opsøger jeg selv en akupunktør, her får jeg 3 behandlinger plus blid manipulation.
Han formår at behandle stivhed og hovedpine en del, dog kun med effekt i ca. 3 uger hvorefter smerten igen ligger på samme styrke.
Sådan havde jeg gået i lidt over et år, da en behandler foreslog, at jeg lod ham give mig en TFT behandling.
Behandleren bad mig beskrive hvor stor smerten var på en skala fra 0-10, hvor 10 var meget smerte. Da jeg fokuserede på min nakke var smerten på 8. Efter 1/2 times behandling var jeg ned på 2. Siden behandlingen, har den ikke været over 3 og 80 % af tiden er den under to og til tider er den helt væk i flere dage. Jeg har ikke gjort andet siden.
Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info