Jeg havde i længere tid haft sedlen og telefonen i hånden uden at få ringet. Ligner ellers ikke mig at være nervøs for at ringe til fremmede. Men her var det bare noget helt andet, men fik da taget mig sammen og hvilket menneske der dukkede op i den anden ende, så imødekommende, positiv og glad, at det smittede. Jeg fik et årstal jeg skulle tænke over til den dag jeg skulle have min første behandling.

Dagen kom hvor jeg skulle besøge terapeuten første gang. Nervøs som sjældent før var jeg, men da jeg først sad i stolen og terapeuten begyndte at snakke, forsvandt min nervøsitet som dug for solen. Behandlingen gik som den skulle og jeg fik sagt pænt farvel. På vej hjem sad jeg og tænkte på hvad det lige var jeg havde været vidne til. Jeg havde slet ingen fornemmelse af, at der var noget der var anderledes men måtte give det lidt tid som behandleren havde sagt. Da der var gået et par uger, var jeg bare så klar til at sige farvel til mine ” lykkepiller ” der aldrig rigtig havde været lykken for mig. Derimod besøget hos behandleren havde virkelig givet mig mod på livet igen. For mig en stor sejr at sige farvel til pillerne og så også lige cigaretterne, når jeg nu alligevel var i gang, det føltes bare så rigtigt og det gør det stadig.

Jeg siger ikke at det er behandlerens skyld. Men det er hendes fortjeneste, at jeg selv har fået mod på livet igen. Hun hjalp til med at skubbe mig i den rigtige retning og se det positive i hverdagen. Jeg kan kun sige til alle andre, at det ikke altid er pillerne der er den bedste løsning. Jeg kan bevidne at der findes helt andre muligheder, der er desværre en bivirkning, man bliver i så pokkers godt humør af behandlingen, slet ikke sidste gang jeg har været hos tankefeltterapeuten.

Henrik Pedersen 45 år

www.anettebaekkelund.dk