“Han bruger mange kræfter på at komme af med afføringen, og han vil helst sidde op. Det er tydeligt, at han har ondt, og kiropraktoren kan ikke gøre mere. Kan du?”
Moderen til en 8 uger gammel dreng kontaktede mig for at høre, om der kunne gøres noget. Hun var ked af, at han skulle have ondt hver gang, han skulle af med noget, for ellers var han en glad dreng og nem at have med at gøre.

Han sov, da moderen kom med ham, og han blev liggende i babyliften, mens jeg testede ham. Temaet, vi arbejdede ud fra, handlede om maven og fordøjelsen, og der skulle arbejdes ud fra noget fysisk. Han vågnede og kiggede sig interesseret omkring. Første afbalancering drejede sig om tyktarmsmeridianen, og nu skete der noget pudsigt. Jeg holdt lige så blidt på to punkter på meridianen. Drengen drejede hovedet til den ene side, lukkede øjnene og faldt helt hen. Han så meget afslappet ud. Da jeg fjernede mine hænder fra punkterne, lukkede han øjnene op og var helt frisk igen.

Herefter arbejdede jeg med houstonfolderne – et område i tyktarmen i venstre side. Nu gentog seancen fra første afbalancering sig. Han faldt hen og vågnede igen op – helt frisk. Efter denne afbalancering var der ikke flere gamle kropsvaner, og alt stress var væk.
Næste nat sov han meget uroligt, og så havde han det ellers bare godt. Moderen kontaktede mig igen efter et par uger, og så aftalte vi, at hun lige kunne kigge forbi, så vi kunne teste ham igen, for hun havde på fornemmelsen, at der måske var en smule stress tilbage.

Der var ganske lidt stress tilbage, og det blev fjernet ved at arbejde med hans bugspytkirtel og solar plexus området. Herefter havde han det bare rigtig fint, og maven fungerede perfekt efter bare to korte afbalanceringer.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk