Massive læsevanskeligheder

#48
Diagnose/prognose:
Massive læsevanskeligheder
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Dreng
Alder: 11 år ved behandling (født 1994)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 6
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 4 mdr.

Når man er 11 år og går i 4. kl., så forventer alle, at man kan læse, men det kunne denne dreng ikke. Han blev mere og mere bevidst om sine vanskeligheder, og nu gik det ham efterhånden voldsomt på, at han ikke kunne, ikke mindst fordi lillesøsteren i 3. kl. bare kunne læse alting uden problemer.
Læsevanskelighederne førte efterhånden mere og mere med sig. Drengen var aggressiv, både derhjemme og i skolen, han bed negle og havde konstant fingrene i munden, han var ukoncentreret, og selvtilliden var i bund. Skolepsykologens test viste, at drengen var normalbegavet, og at hans ordforråd var alderssvarende. Han fik 3 timers specialundervisning om ugen, eneundervisning vel at bemærke, men det rykkede heller ikke.

Moderen vidste snart ikke, hvad de skulle gøre, for de havde været vidt omkring i det etablerede system, men ingen kunne hjælpe, endsige komme med nogle forslag, som måske kunne hjælpe. Derfor havde hun besluttet sig for at kontakte en kinesiolog.
Drengen havde et stort ønske: At være god til at læse.
Det blev så hans mål, og det var forbundet med masser af emotionelt stress. Han var ikke på sin helbredelseslinje, hvilket kan sidestilles med at have mistet orienteringen, at være ude af stand til at følge den rette kurs og komme sikkert i mål. Dette blev det vigtigste tema for første afbalancering – at komme op på sin helbredelseslinje og kende vejen til målet. Der skulle arbejdes ud fra det emotionelle ( følelsesmæssige ), og der blev arbejdet med flere forskellige ting, bl.a. cross-crawl ( det krydsede bevægelsesmønster – en forudsætning for at de to hjernehalvdele kan arbejde hurtigt og sikkert sammen ) og kranieknoglernes bevægelighed ( en forudsætning for at få ilt nok op til hjernen ). Som hjemmeøvelse skulle han arbejde med at tegne liggende ottetaller – på papir og i luften.
Han blev også dominanstestet.

Det viste sig, at han brugte højre øje, højre øre, højre hånd og højre fod og højre hjernehalvdel. Med den dominansprofil har man det ikke særlig let i skolen. Alle signaler sendes til venstre hjernehalvdel, men det er højre, der er dominant. I stress-situationer er han virkelig fortabt. Der kommer ikke noget igennem, og det vil være nødvendigt, at han både ser og hører tingene indtil flere gange. Han vil også have behov for at røre sig, når han selv skal arbejde med tingene, og han vil have behov for ro, når han skal bearbejde nyt stof. Det skønnes, at Albert Einstein havde en dominansprofil som denne!

Efter en måned kom han igen. Han syntes selv, at det var blevet nemmere at læse og skrive, og moderen havde samme opfattelse. Hans humør var ikke blevet bedre. Han havde dog glædet sig til at komme igen for at blive testet.
Stressprocenten var faldet, og denne gang skulle der bl.a. arbejdes med øjnenes bevægelser fra side til side. Det er vigtigt at kunne bevæge øjnene fra side til side uden stress, idet denne bevægelse gøres hele tiden under læseprocessen. Der skulle også arbejdes med stress, der lå tilbage til 7- og 9-årsalderen. Hjemmeøvelsen var den samme som sidst.

Tredje gang var drengen nået til at kunne læse lix 8 (forkortelse for læsbarhedsindex – en måleenhed for sværhedsgraden i en bog. I første klasse kan man læse bøger med lix 5-10). Stressprocenten var faldet. Der skulle igen arbejdes med det emotionelle, og denne gang blev der arbejdet med gangreflekserne, hvilket handler om at kunne gå i gang med noget nyt, at kunne bevæge sig henimod noget nyt og ukendt uden stress.

Den følgende gang var stressprocenten igen faldet. Det gik godt, og drengen var nu i gang med en bog på lix 10. Der var kommet en positiv udmelding fra skolepsykologen. Han havde skrevet historier i skolen, og det var sjovt. Han kunne nu sidde på sit eget værelse ved skrivebordet og lave lektier. Det var aldrig tidligere sket. Klasselæreren havde også meldt ud, at det gik godt. Der skulle arbejdes med nyremeridianen denne gang. Nyremeridianen er væsentlig i forbindelse med indlæring, koncentration og hukommelse. Nyremeridianens endepunkter – K27 – er meget vigtige, og de bruges i mange energiøvelser. Som hjemmeøvelse skulle han holde sig selv på pande og baghoved, hvilket hjælper ham med at være nærværende, kunne se klart og kunne tænke sig om.

Da drengen kommer femte gang, er stressprocenten langt nede. Han har været med til forældresamtale i skolen, selv om han først ikke ville, og han havde fået ros af alle sine lærere. Hans adfærd havde også ændret sig, han virkede mere harmonisk nu, og der havde kun været en enkelt episode. Det gik fint med at læse, og han havde skrevet en læsekontrakt med skolen, hvilket indebar, at han skulle læse 25 sider hver dag/et kvarter om dagen. Kontrakten gjaldt for en måned.

Sjette gang er også sidste gang. Stressprocenten er nede på 0. Han er gået i gang med en bog på 810 sider, og han har tegnet en ny kontrakt. Humøret er godt, og det går godt med at læse. Mor fortæller, at han læser godt. De små ord er nu automatiske, og han lydglider på mange ord.
Dette betyder, at han har knækket koden, han kan læse, og resten vil komme, når han bliver ved med at læse. Det var en meget stolt dreng, og en meget stolt mor, som sagde farvel.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk