Manglende selvtillid

#30
Diagnose/prognose:
Manglende selvtillid
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Kvinde
Alder: 16 år ved behandling (født 1985)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 6

En pige på 16 år var midt i de afsluttende prøver i folkeskolen, og det gik ikke særlig godt. Hun havde nærmest mistet modet og kunne ikke overskue de sidste prøver.
Vi blev enige om, at det var vigtigt at fjerne det stress, hun havde opbygget i forbindelse med de første prøver, og at hun også skulle være klar til de sidste prøver, og essensen af det hele var, at hendes selvtillid var meget lille, så det blev også hendes mål.

Efter den første afbalancering blev pigen meget gladere og fik det meget bedre, og prøverne blev overstået. Stressprocenten var også faldet ganske væsentligt. Hun fik nu endnu en afbalancering, men mærkede ingen store forandringer denne gang.

Da hun kom tredje gang, skulle der arbejdes med et område i hjernen, som blandt andet har med vrede og raseri at gøre. Pigen fortalte, at hun indimellem kunne blive meget vred, og at det kunne være svært for hende at slippe vreden. Hun fik en afbalancering.

Da hun kom fjerde gang, havde hun mærket reaktionen. Hun havde været vred, men det var overstået lige så hurtigt, som det var begyndt, og hun var glad med det samme igen. Derudover havde hun bare haft det godt, og der var kun 3% stress tilbage.

Da hun kom femte gang, var der 0% stress, og målet var nået. Det var en meget glad pige, og efter sommerferien var hun startet på gymnasiet, og det var bare godt.
Hun havde dog stadig et problem – hun kunne ikke tåle kurveblomster, og det ville hun gerne have hjælp til, for det generede hende kraftigt.

Vi tog fat på problemet, og hun fik en afbalancering. To uger senere kom hun igen. Hun kunne tåle kurveblomster, der var ingen stress, og da jeg spurgte hende, hvordan det ellers var gået, kunne hun fortælle, at hun hele ugen havde haft en buket solsikkeblomster stående på sit værelse uden nogen problemer, så det var bare i orden.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk