Rygsmerter grundet gammel skade, depression og på lykkepiller, rygeafhængig

#103
Diagnose/prognose:
Rygsmerter grundet gammel skade, depression og på lykkepiller, rygeafhængig.
Status nu: Fik mod på livet og har ikke længere behov for lykkepiller, er stoppet med at ryge.
Navn/køn: Henrik Pedersen – mand
Alder: 44 år ved behandling (behandlet i 2011) – født i 1967
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Vågnede en morgen i efteråret 2006 og havde så uendeligt mange smerter i ryggen. En gammel skade, som nu var blevet så slem, at jeg måtte stoppe med mit job. Månederne og årene gik med mange undersøgelser, mange meninger fra diverse læger, kommune osv. Alt sammen noget der slider hårdt på den i forvejen dårlige krop og sjæl. Sommeren 2010 blev afsluttet med en førtidspension, og hvad så. Fra det ene øjeblik til det andet var man overladt til sig selv og alle de mørke tanker der var opstået i det forløb, som jeg havde været igennem.
Foråret 2011 fik jeg af en velmenende læge udskrevet ” lykkepiller “. For mig var der nu ikke meget lykke i dem. Nok mere en masse tvivl om, det var det rigtige at gøre. Der var det så, at jeg af en god ven blev opfordret til at kontakte en tankefeltterapeut. Måske hun kunne hjælpe mig til, at hjælpe mig selv til at komme videre. Det kunne hun.

Jeg havde i længere tid haft sedlen og telefonen i hånden uden at få ringet. Ligner ellers ikke mig at være nervøs for at ringe til fremmede. Men her var det bare noget helt andet, men fik da taget mig sammen og hvilket menneske der dukkede op i den anden ende, så imødekommende, positiv og glad, at det smittede. Jeg fik et årstal jeg skulle tænke over til den dag jeg skulle have min første behandling.

Dagen kom hvor jeg skulle besøge terapeuten første gang. Nervøs som sjældent før var jeg, men da jeg først sad i stolen og terapeuten begyndte at snakke, forsvandt min nervøsitet som dug for solen. Behandlingen gik som den skulle og jeg fik sagt pænt farvel. På vej hjem sad jeg og tænkte på hvad det lige var jeg havde været vidne til. Jeg havde slet ingen fornemmelse af, at der var noget der var anderledes men måtte give det lidt tid som behandleren havde sagt. Da der var gået et par uger, var jeg bare så klar til at sige farvel til mine ” lykkepiller ” der aldrig rigtig havde været lykken for mig. Derimod besøget hos behandleren havde virkelig givet mig mod på livet igen. For mig en stor sejr at sige farvel til pillerne og så også lige cigaretterne, når jeg nu alligevel var i gang, det føltes bare så rigtigt og det gør det stadig.

Jeg siger ikke at det er behandlerens skyld. Men det er hendes fortjeneste, at jeg selv har fået mod på livet igen. Hun hjalp til med at skubbe mig i den rigtige retning og se det positive i hverdagen. Jeg kan kun sige til alle andre, at det ikke altid er pillerne der er den bedste løsning. Jeg kan bevidne at der findes helt andre muligheder, der er desværre en bivirkning, man bliver i så pokkers godt humør af behandlingen, slet ikke sidste gang jeg har været hos tankefeltterapeuten.

Henrik Pedersen 45 år

 

 

 

 

 

www.anettebaekkelund.dk

Smerter i knæet efter knæoperation

#102
Diagnose/prognose:
Smerter i knæet efter knæoperation
Status nu: Oplever ikke smerterne længere
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Min veninde var lige startet på sin uddannelse som tft-terapeut, og var selvfølgelig ivrig efter at komme i gang med at behandle.
Hun var på besøg hos mig og spurgte om der ikke var noget jeg fejlede, som hun så kunne banke væk.

Jeg har for nogle år siden fået skiftet mit venstre knæ ud, men har hele tiden haft smerter alligevel. Jeg har altid været meget glad for at gå ture i fjeldene, men det har været svært med sådan et smertende knæ. Min veninde ville så prøve at få smerten væk, jeg var meget skeptisk, og sørgede for at fortælle hende at jeg ikke troede på det her. Vi startede med at jeg skulle sige hvor ondt det gjorde, og jeg havde en sud på 7 (skala fra 0-10, hvor 10 er mest ubehag), men jeg fortalte også at om jeg f.eks. skulle gå i trapper ville det komme op på en sud 9 eller 10. Min veninde sagde at det var ok, at jeg var skeptisk, og begyndte så at banke forskellige steder rundt på kroppen. Imens fik jeg at vide at jeg skulle tænke på smerten, og at den aldrig gik væk, – og det var nemt at tænke på, fordi jeg vidste at smerten selvfølgelig aldrig ville gå væk.

Efter et stykke tid begyndte jeg at føle en behagelig varme omkring knæet, det syntes jeg var mærkeligt, fordi hun rørte aldrig ved knæet i løbet af behandlingen?
Efter ca. 15 min. var sud nede på 0, jeg troede selvfølgelig ikke på det, og skyndte mig at fortælle hende, at det jo altid var værst når jeg f.eks. gik i trapper. Vi havde nogle gode trapper hvor vi var, så min veninde sagde til mig, at jeg skulle gå ud til trapperne og tage turen op og ned et par gange.
Ingenting skete, smerten var væk. Det er helt utroligt efter en behandling for 6 måneder siden, er smerten stadig væk, og jeg går i trapper hver dag, og har også været nogle fjeldture side.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Hovedpine og rygspændinger efter skærmarbejde

#101
Diagnose/prognose:
Hovedpine og rygspændinger efter skærmarbejde
Status nu: Oplever ikke smerterne længere
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Efter en lang dag foran computeren, fik jeg ondt i hovedet. Hovedpinen stammede tydeligt fra rygspændinger, som havde taget til løbet af dagen og som ikke virkede som om de ville forsvinde foreløbig.
Heldigvis var min terapeut der til at give mig behandling. Han bad mig fokusere på områder i hovedet der gjorde ondt og slog samtidig ganske let på oversiden af min hånd. Jeg havde svært ved at tro på, at denne TFT metode kunne hjælpe, men i løbet af få minutter var var hovedpinen væk. Han gentog seancen ift. mine rygspændinger og de forsvandt ligeledes i løbet af meget kort tid. Jeg forstår det stadig ikke helt, men det
hjalp og det var effektivt!

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Hovedpine

#100
Diagnose/prognose:
Hovedpine
Status nu: 2 mdr. efter behandling ingen tegn på hovedpine
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

Jeg havde gennem en kollega hørt om TFT, og tænkte; det må jeg prøve!!
Jeg har længe lidt af hovedpine, og var til tider oppe på at tage 8 hovedpine piller om dagen.
Terapeuten bankede på hånden, ansigtet og ved kravebenet. Og på en skala fra 0-10 (hvor 10 er værst. red.) var min hovedpine på 9. Terapeuten bad mig tænke på den hovedpine jeg havde; hvor forbandet irriterende den er, og hvor godt det er, at jeg går på arbejde, og tager en masse Pinex. Jeg ville ikke melde mig syg, når jeg havde det skidt. Pludselig udbryder jeg, jeg vil melde mig syg og lægge mig på sofaen, og lade være med at tage flere piller. På skalaen fra 0-10 var det på 0. Min hovedpine var væk.
I dag – to måneder efter min behandling – har jeg ikke taget en eneste pille, og ej heller ikke haft den mindste snert af hovedpine.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Migræne-anfald

#99
Diagnose/prognose:
Migræne-anfald
Status nu: Har ikke haft problem med det i lang tid
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

Jeg har lidt meget af migræneanfald og har haft svært ved at finde ud hvordan, jeg kunne komme dette problem til livs. Anfaldene kom pludseligt. Jeg fik kraftige smerter i hovedet og blev meget plaget af især lys, som skar sig ind i øjnene på mig. Tit måtte jeg blive hjemme fra arbejde et par dage, indtil anfaldet fortog sig.
En dag spurgte jeg en bekendt behandler om TFT kunne hjælpe og han fortalte mig at stort set de fleste psykiske problemer kunne afhjælpes med TFT.
Johnny satte gang i behandlingen. Jeg blev meget overrasket over virkningen og har faktisk ikke haft problemer med migræne i lang tid efter. Ellers har jeg nu værktøjet til at behandle mig selv, hvis et nyt anfald kommer.
Min glæde over at få dette redskab til selvbehandling er stor og jeg takker behandleren for hans hjælp.

Mvh. Pia

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Iskias-lignende smerter over lænd

#98
Diagnose/prognose:
Iskias-lignende smerter over lænd
Status nu: Smerterne er væk
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Akutryk, massage, kiropraktik, tankefeltterapi
Antal behandlinger: Flere

Fik iskias-lignende smerter over lænden i begyndelsen af 2004. Lægen ordinerede smertestillende piller, men jeg kunne ingenting lave pga. smerter. Jeg bor på 4. sal, men kunne slet ikke bevæge mig på trapper.

Jeg prøvede med akutryk og massage samt flere kiropraktik behandlinger den 1. uge, hvor jeg var sygemeldt på fuld tid.

2. uge var jeg på arbejde på nedsat tid, men havde frygtelige smerter. Her møder jeg en behandler, klager min nød, og behandleren foreslår at give mig TFT.
Det var helt utroligt. Jeg sad der i en god stol og skulle tænke på mine smerter som jeg satte til 10 på skalaen fra 0 – 10, hvor 10 er det værste.
Efter få minutter var mine smerter fuldstændig væk.

Efter et par uger, dukkede de op i meget mindre grad, hvorefter jeg fik endnu en kort behandling.

Vi har i dag den 30. august, og jeg har ikke haft smerter i lænden siden. Jeg har fået en hund som jeg går meget op og ned af trapper med stadig uden den mindste form for smerte, – DEJLIGT.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Vægttab og gigtsmerter

#97
Diagnose/prognose:
Vægttab og gigtsmerter, gigtsmerter i højre håndled
Status nu: Oplever ikke smerterne mere, mere energi, kan flere ting, tabt 3 kg
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg har fået TFT-behandlinger som smertebehandling og for at komme i gang med at tabe mig. Allerede efter 1. behandling kunne jeg mærke forskel. Min sliktrang var næsten forsvundet, og når den er dukket op, har jeg ved at banke på de anviste punkter fået sliktrangen til at forsvinde, og på den måde holde mig væk fra sukker. I løbet af behandlingerne har jeg følt større og større motivation til at komme i gang med at spise sundt, og jeg vejer nu ca. 3 kilo mindre end for 2 måneder siden.
Jeg træner og motionerer nu med stor glæde, og humøret er i top.

Da jeg skulle have min anden behandling, havde jeg en rigtig dårlig dag, hvor alt var sort. I løbet af behandlingen begyndte jeg at se lysere på tingene og følte, at der alligevel var en udvej ud af mørket.

Ang. mine gigtsmerter er det også blevet væsentligt bedre. Før 1. behandling havde jeg så ondt i højre håndled, at jeg næsten ikke kunne holde på noget, og der var en konstant dunken. Denne smerte er nu helt væk, og jeg kan klare flere ting end før. Samtidig med færre smerter har jeg fået væsentligt mere energi.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Smerter – blev sparket over knæ af hest

#96
Diagnose/prognose:
Smerter – blev sparket over knæ af hest – knætraume
Status nu: Markant forbedring
Navn/køn: Terese Boutrup Sørensen – kvinde
Alder: 24 år ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: 2 uger

Da jeg en aften skulle klippe min hest og stod lige bagved hesten, blev jeg sparket lige oven over knæet. Jeg røg bagover og det gjorde så ondt at jeg var ved at besvime. Det blev hurtigt meget hævet og blåt både foran og bag på. Jeg kunne slet ikke strække det ud, og kunne ikke støtte på det. Jeg havde stærke smerter, og måtte tage nogle smertestillende. Alligevel kunne jeg ikke sove for smerter.

Dagen efter fik jeg en TFT-behandling. Hvor jeg havde en smerte på ”8” (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst. red.) Jeg kunne slet næsten ikke støtte på benet. Jeg var bekymret, da jeg dagen efter skulle tage kørekort til bus og jeg tænkte, hvordan jeg overhovedet ville kunne jokke ned på pedalerne.
Men efter 4 min. behandling var smerten helt nede på ”3”. Og da jeg sad, kunne jeg strække benet uden problemer, hvilket ellers ikke havde været muligt. Jeg rejste mig og kunne også have hele min vægt over på det dårlige ben.

Efter yderligere 20 min. behandling kunne jeg gå uden smerter. Knæet føltes varmt og sov og svuppede lidt. Sådan som jeg oplevede smerten forsvinde, sådan forsvandt mit blå mærke også. For hver time efter behandlingen fik jeg hvide mærker (på størrelse med en 2 krone-mønt) i det blå mærke. 2 dage efter var knæet slet ikke blåt. Normalt er jeg mange uger om at slippe af med et blåt mærke. Jeg fik mit buskørekort og havde det super i knæet. Det føltes blot lidt underligt svuppende et par uger efter. Men det kan ikke beskrives, det skal opleves selv.

Hilsen Terese Boutrup Sørensen

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Smerter i forbindelse med diskusprolaps

#95
Diagnose/prognose:
Smerter i forbindelse med diskusprolaps, kandidat til operation
Status nu: Markant forbedring, kan bedre træne
Navn/køn: Stina Kisum-Fevre – kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: Flere
Lidelsens varighed: 10 år

Jeg havde gennem ca. ½ år gået med mange smerter på grund af en diskusprolaps. En behandler jeg kendte havde flere gange tilbudt mig behandling med TFT, men jeg havde sagt nej tak, fordi jeg gennem det sidste år havde prøvet alt mellem himmel og jord og efterhånden ikke havde den helt store tillid til, at noget andet end en operation kunne hjælpe mig.

En dag sad jeg så igen og fortalte hvor ked jeg var over, at jeg ikke kunne komme til at træne på grund af smerter, da hun så igen sagde, så er det nu du har intet at tabe.

Vi fandt et kontor, hvor jeg kom til at sidde godt og hun gik i gang, hun spurgte hvor det gjorde ondt, og hvor ondt det gjorde, og så bad hun mig tænke på det sted. Efter en tid sagde hun så, mærk lige efter igen, hvor ondt gør det nu, først der opdagede jeg at det ikke gjorde ondt mere. Min krop var i en vægtløs tilstand hvor alle smerter var væk.

Jeg tænkte: Den er god med hende, det er kun lige til jeg begynder at bevæge mig igen – Men nej !

De næste par dage ”bankede”/behandlede terapeuten mig så regelmæssigt og pludselig gik det bedre og bedre med træningen på Hørsholm Sygehus.

For mig har det været som om TFT har givet min krop et pusterum, så den har fået mulighed for at optage den medicin der har været nødvendig for at kunne træne.

Efterhånden som jeg er kommet længere hen i forløbet med min træning og det er blevet hårdere og hårdere for min krop er det stadig muligt for TFT at løsne op, og få mig i gang igen, selv de dage hvor det føles, som om min krop er helt stivnet på grund af den hårde træning som rygskolen er.

Der er nu gået ca. 4 måneder siden jeg startede uden noget håb for at der var nogen anden løsning end en operation. I dag er der ca. 1 måned til jeg skal til slutkontrol på Hørsholm Sygehus og jeg er sikker på at de vil fortælle mig at jeg undgår operationen.

Jeg ved godt at min ryg stadig er dårlig og at jeg resten af mit liv skal træne min ryg men det ville ikke havde været muligt at komme her til hvor jeg er i dag, uden hjælp fra terapeuten og TFT.

Stina Kisum-Fevre

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Stærke smerter i nakken, kroniske nakkesmerter efter uheld

#94
Diagnose/prognose:
Smerter – Stærke smerter i nakken, kroniske nakke smerter
Status nu: Færre smerter
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Læge, kiropraktor, kranio-sakral-terapi, akupunktur, tankefeltterapi
Antal behandlinger: 3 + selvbehandling
Lidelsens varighed: 10 år

Efter at have lidt af kroniske nakkeproblemer i ca. 10 år var jeg endelig sluppet nogenlunde af med dem via kranio sakral terapi.

Sommeren 2002 var jeg med mit arbejde i Tyrkiet, vi havde 7 børn med som vi skulle tage os af. Under en af de daglige badeture, vil jeg forskrække en pige og dykker derfor hen hvor hun opholder sig. Jeg krummer mig sammen på bunden, sætter af og springer direkte op i en betonbro. Jeg pådrager mig en svær hjernerystelse, forstuvning af de øvre nakkehvirvler, med mikroblødninger til følge.

Jeg får 4 manuelle behandlinger af min læge, 12 behandlinger hos kiropraktiker (som jeg selv afbryder, da jeg ikke oplever nogen effekt)

Til sidst opsøger jeg selv en akupunktør, her får jeg 3 behandlinger plus blid manipulation.
Han formår at behandle stivhed og hovedpine en del, dog kun med effekt i ca. 3 uger hvorefter smerten igen ligger på samme styrke.

Sådan havde jeg gået i lidt over et år, da en behandler foreslog, at jeg lod ham give mig en TFT behandling.
Behandleren bad mig beskrive hvor stor smerten var på en skala fra 0-10, hvor 10 var meget smerte. Da jeg fokuserede på min nakke var smerten på 8. Efter 1/2 times behandling var jeg ned på 2. Siden behandlingen, har den ikke været over 3 og 80 % af tiden er den under to og til tider er den helt væk i flere dage. Jeg har ikke gjort andet siden.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Gigtsmerter, migræne

#93
Diagnose/prognose:
Gigtsmerter, vidste ikke hvornår hun kunne gå, migræne med synsforstyrrelser og opkastninger
Status nu: Færre smerter, mindre medicinforbrug
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 3 + selvbehandling
Lidelsens varighed: 10 år

Jeg har været til TFT-behandling 3 gange, og i denne periode har jeg fået det bedre. Jeg var lidt skeptisk med hensyn til virkningen af TFT til at starte med, men det har overrasket mig, hvor meget de værktøjer man får kan udrette. Jeg har i ca. 10 år døjet med en dårlig ryg, og derfor haft mange smerter. Det har derfor betydet, at jeg aldrig vidste, hvornår jeg kunne gå eller ikke.
Desuden har jeg det sidste års tid døjet med migræne af en sådan karakter, at det var med synsforstyrrelser og opkastninger i 1 døgn. Disse smerter lå omkring 10 på en skala fra 1-10.

Ved hver behandling har jeg fortalt hvordan mine gigtsmerter i ryggen har været, hvor de mange gange har været omkring 8 og efter endt behandling har været nede omkring 2-3, og nogle gange har de været helt væk. Hver gang jeg har fået ondt, har jeg ikke ladet kroppen bestemme hvor meget og hvad jeg kunne lave, i stedet har jeg brugt nogle af de værktøjer, som terapeuten har givet mig til at behandle mig selv. Min frustration over ikke altid at kunne bestemme over min egen krop, har vi også behandlet på samme måde, og igen med samme gode resultat. Mit medicinforbrug har jeg også droslet meget ned. Derfor kan jeg varmt anbefale TFT som en supplerende behandlingsgren, hvis man gerne selv vil være med til at bestemme over sine smerter og sin krop.

Med venlig hilsen
Lena Sørensen

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Migræne, hovedpine, smerter

#92
Diagnose/prognose:
Smerter – Migræne, hovedpine
Status nu: Færre smerter og anfald + kom som bonus af med vandskræk
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2003)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4
Lidelsens varighed: 30 år

Jeg har fra mit ca. 17. år (jeg er i dag 47 år) lidt af spændingshovedpine og har for et par år siden fået konstateret, at det også drejer sig om migræne. Igennem årene har jeg gået til kiropraktor, fysioterapeut og massage i form af både kranio-sakral terapi og almindelig
massage uden større effekt.

I forbindelse med massagebehandling ved min behandler foreslog han, at jeg prøvede TFT.
Jeg har fået 4 behandlinger. Jeg er ikke blevet smertefri, men oplever en væsentlig nedgang i antallet af anfald.
Desuden har jeg fået mere energi, så alt i alt har TFT-behandlingerne givet mig mere livsværdi!

Som et ekstra plus er jeg blevet meget mere fortrolig med vand. Jeg har tidligere ikke kunnet gå i vandet uden skræk for at drukne. Under min sommerferie i år turde jeg for første gang i mit liv få hovedet under vand uden at gå i panik! Jeg er ikke blevet nogen vandhund og bliver stadig, hvor jeg kan bunde, men jeg tør mere og mere!

Annette

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Smerter – Migræne

#91
Diagnose/prognose:
Smerter – Migræne, anspændt, angst for bilkørsel
Status nu: Fri for migræne og angst, mindre anspændt
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i august 2003)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4
Lidelsens varighed: 42 år

Jeg er en person, der i det daglige kan være meget anspændt uden grund. Denne anspændthed har blokeret mig i min hverdag.

Ligeledes er jeg et ”systemmenneske”. Jeg har simpelthen ladet systemerne styre mig og ikke omvendt, både privat og på mit arbejde.

Jeg har lidt af migræne siden jeg var 10 år (er nu 52 år). De sidste tre år har jeg i min ferie ligget med migræne.

I 1977 var jeg involveret i en trafikulykke. Dette har bevirket, at jeg var angst for at køre i tæt trafik og med høj hastighed.

Jeg har fået 4 behandlinger med tankefeltterapi og kan nu konstatere, at jeg føler mig

· Mindre anspændt
· Det er mig, der styrer systemerne
· Ingen migræne i ca. 1 år
· Ingen migræne i min sommerferie i juli 2003
· Ingen angst for bilkørsel under ferien

Der er åbenbart mere mellem himmel og jord og alverdens medicin.
Venligst L

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Udtrapning af morfin (kroniske smerter)

#74
Diagnose/prognose:
Udtrapning af morfin (kroniske smerter)
Status nu: Ude af morfinen
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2008)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: 9 år

Jeg stod for at skulle afvænnes morfin, som jeg i 9 år har taget pga. kroniske smerter. Jeg skulle samtidig trappe op i ny ukendt medicin, som ikke er afhængighedsskabende. 
Jeg var bange for, hvilke abstinenser, der kom ud af det, og om der ville komme gennembrudssmerter, som ville forhindre mig i at komme ud af morfinen, og jeg dermed måtte opgive mit projekt.

Jeg kendte ikke meget til selve behandlingen i forvejen andet end alm. omtale. 
Selve behandlingen foregik i et roligt tempo, hvor tankefeltterapeuten lyttede til det jeg sagde, og derved fulgte mig, så jeg fik en tryghed i, at jeg selv var med til at styre processen. Blev på et tidspunkt forvirret i, at skulle følge de sætninger tankefeltterapeuten sagde, da de ikke passede til mig. Fik sagt det til tankefeltterapeuten, som efterfølgende tjekkede af med mig, om det var et ordvalg jeg kunne stå inde for. 
Nåede ind og fik kontakt med noget som gav god mening for mig om, hvorfor jeg meget tidligt var begyndt at spænde imod og derved også igennem livet har skabt spændingerne, hvilket har medført min lidelse. Kom derved i bedre forståelse og fysisk kontakt med problemet og gav slip i forhold til den angst jeg har overfor det forestående forløb.

Selve behandlingsforløbet foregik i stille og roligt tempo og sikker omsorg, som gjorde det meget nemmere for mig at gå ind i processen og “flyde med”. Blev dog forstyrret en enkelt gang af lyde udenfor døren, hvilket fik mig til at aflede min opmærksomhed og forhindrede mig i at komme tilbage til det sted jeg var og gi slip for en tid. Det er vigtigt for mig at der er helt ro når jeg bevæger mig ind på disse følsomme områder! 
Processen var ikke svær at følge, pga. den grundige introduktion, så der var ikke noget som derfor virkede “mystisk”.

Jeg er nu ude af morfinen og i gang med at regulere den nye medicin. Selve afvænningsforløbet gik godt. Jeg tror at TFT hjalp mig til især at “bare give slip” og “lade stå til” i de situationer, hvor tankemylder og abstinenser var værst. Jeg kunne bevidst arbejde med kroppens reaktioner på en mere omsorgsfuld måde når jeg genskabte mig billedet af mig selv som lille, hvor det hele startede.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info