Rygeafvænning – storryger siden 14 års alderen

#82
Diagnose/prognose:
Rygeafvænning – storryger siden 14 års alderen
Status nu: Holdt op med at ryge
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

Jeg har været storryger siden jeg var teenager, og kun haft få mdr. uden røg , efter ulykken, men nu er jeg angst for dårligt helbred, og måske dør jeg for tidligt, og jeg er træt af smøglugt og afhængighed, og prisen på smøger, det er svagt at ryge ! 
Vi arbejde med rygestop og bankede, og jeg lod som om jeg røg en smøg og føj hvor det kradsede, jeg fatter ikke hvordan det kan lade sig gøre. Vi var omkring alle de dejlige ting ved at ryge, og alle de dårlige, og alle de gange jeg havde forsøgt at holde op. Lugten, smagen, suset i kroppen, og hosteanfaldene og det hele.

Da jeg kom hjem ville jeg love mig selv at holde op, Jeg havde ellers flere kartoner billige cigaretter liggende, men nu skal det være. Så fik jeg det bare så dårligt i halsen – det rev og det kradsede, og jeg var rasende over at terapeuten havde ødelagt min lyst til at ryge, og det skulle hun fandme ikke bestemme – (jeg forstod ikke helt at det var min krop der forsøgte at hjælpe mig – det talte vi om senere) Jeg bandede hende langt væk og købte nogle mentholcigaretter, for ryge det skulle jeg sgu!

Før vi startede var jeg på skalaen 8-10 (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst) og efter første gang var jeg nede 5-6 og havde ondt i halsen. Efter 3 gang følte jeg ikke mere trang. Jeg skulle lige ha `en afskedssmøg til min fødselsdag. Det blev til dagen efter. Hvorfor jeg ville ryge ved jeg ikke, men nu er det slut.

Jeg er rygefri og har det dejligt har en stor glæde og tilfredshed, og jeg oplever at det er mig der bestemmer om jeg vil ryge, og er meget opmærksom på hvornår rygetrang / fristelse opstår. Der er meget der har flyttet sig oppe i hovedet. Og omgivelserne accepterer og forundres over de store forandringer, der sker, på mange områder.

Jeg oplever, at jeg er stærk. Det er mig der bestemmer over rygning. Jeg gør noget godt og sundt for mig selv, passer på mig selv og mit helbred. Jeg er blevet mere glad, har mere energi, mere sikker, mere konsekvent. Siger fra. Får ros af alle, og stor beundring. Køber blomster til mig selv, og har lavet en konto til opsparing af de penge jeg før brugte på rygning. 
Jeg fortæller alle om TFT og hvad det er og hvor godt det virker, og banker mig selv hvis der opstår problemer. Jeg var jo ikke holdt op med at ryge ellers, så det er en fantastisk måde at gøre noget på. 

Skalaen med ubehag var før en gang 5-6-stykker og da vi sluttede 2 gang var jeg nede på 1-2. 

Terapeuten er rigtig dygtig og også provokerende, ved en masse om mange ting. Hun er god til at forklare, rigtig god til samtale og vise hvordan Tankefeltterapi bruges. Hun er god til at forstå andre har tid til, at lytte og forklare og svare på spørgsmål.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Rygeafvænning – 20-25 om dagen

#81
Diagnose/prognose: Rygeafhængighed
Status nu: Har ikke røget i ca. 6 mdr.
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

En dag jeg mødte Jeg en psykolog, der fortalte mig om en ny terapiform, som kunne hjælpe folk med at holde op med at ryge, og spurgte om jeg var interesseret. Jeg lod mig friste af tilbuddet, idet jeg røg meget – 20-25 cigaretter om dagen, og samtidig havde jeg et ønske om at holde op med at ryge. Hertil skal bemærkes, at dette vitterlig var et ønske, og at jeg var fuldt indstillet på at holde op med at ryge. Aftale blev lavet, og en aften sad vi inde på hans kontor. Jeg havde da ikke røget i ca. 1 time og følte stor trang til at tænde en cigaret. (Trangen var på 8, på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst)

Indledningsvis fortalte han mig om, hvad terapien gik ud på. Jeg skulle kun tænke på velbehaget ved at nyde en cigaret, samtidig med at han prikkede mig under øjnene, ved kravebenet, under armene og på håndkanten- så vidt jeg husker. Dette blev gentaget flere gange, samtidig med at jeg kun skulle tænke på nydelsen ved at ryge. Atfalt var, at jeg skulle sige til, når jeg ikke følte trang til at ryge. Jeg følte vitterlig, at trangen til at ryge var aftagende, alt imens terapien var i gang.

Efter ca. 10-15 minutter følte jeg ingen trang til at ryge. Terapien blev stoppet, og samtidig med at jeg ikke følte nogen trang til at tænde mig en cigaret, havde jeg en underlig følelse i fingrene på højre hånd. Jeg tog en cigaret i hånden, men det føltes som om cigaretten ikke “hørte hjemme” mellem fingrene, Hvilket før terapien i sig selv var en form for nydelse. En meget underlig fornemmelse.

Som ryger havde jeg selvfølgelig været fast gæst i rygerummet, men også trangen til at samles her sammen med rygerne var borte. 
Jeg havde en cigaretpakke liggende i jakkelommen. Den blev liggende i lang tid uden at friste, indtil den var krøllet helt sammen og cigaretterne ødelagde.

Dette var i begyndelsen af oktober måned 2004, og siden har jeg ikke røget (historien er skrevet ca. et halvt år efter). Trangen til at ryge har været tilstede flere gange. Jeg har da prikket mig under øjnene eller masseret ved kravebenet nogle gange, indtil trangen er borte. Disse øvelser gør jeg stadig, når jeg føler trang til at ryge. 
Som afslutning skal jeg kun bemærke, at terapien har hjulpet for mit vedkommende. Men jeg tror, at forudsætningen, for at den skal lykkes, er, at du går 100% ind for den, og tror på metoden.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Rygestop, vægttab, sukkertrang

#80
Diagnose/prognose:
Rygestop, vægttab, sukkertrang
Status nu: Har ikke røget i over et halvt år og tabt 8 kg
Navn/køn: Jane – kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: Flere

Første gang jeg stoppede med at ryge, tog jeg med lynets hast syv kilo på. 
Det tog mig derefter halvandet år, at komme ned på den vægt jeg normalt har. Tænk en gang – så begyndte jeg at ryge igen. Jeg håbede, at jeg var af en sådan kaliber, at jeg kunne være festryger – men nej. 
Jeg nød hver en smøg og fandt gode undskyldninger til, at fortsætte. Men samtidig mindede mit indre mig konstant om diverse rygekampagner og en alt for tidlig død.

En dag mødte jeg en terapeut og hun påstod, at jeg kunne stoppe uden besvær og tilmed bevare min kropsvægt – hvis jeg vel og mærke selv ønskede 
det! Det var godt et tilbud, så jeg slog til. 
Fast besluttet på at stoppe med at ryge, mødte jeg forventningsfuld op på min første røgfrie dag. Jeg frygtede nemlig, at det ikke ville være 
muligt at holde min trang til søde sager væk – ville tft virkelig kunne afhjælpe mig med det?

Terapeuten bad mig beskrive mine slikorgier, og hvad der var det værste ved dem. 
Jeg skulle placere mit ubehag ved vægtøgning på en skala fra 0-10 (hvor 10 er værst). Det var et stort 10 tal. Så begyndte hun, at banke ganske let på forskellige 
punkter samtidig med, at hun spurgte ind til mit ubehag, og det jeg kunne mærke i kroppen. I starten var jeg optaget af de små “bank”, men hurtigt var jeg 
på en rejse eller med i en film, hvori jeg var hovedperson. Jeg kom vidt 
omkring, og var helt opslugt af det jeg så og følte inden i mig. Undervejs 
bad terapeuten mig om, at placere mit ubehag flere gange og det faldt 
væsentligt 
fra gang til gang. Dog voksede ubehaget ved terapeutens beskrivelse af mit spejlbillede tre måneder frem. Ved nye spørgsmål kom jeg tilbage til min 
rejse og til sidst havde jeg absolut ikke lyst til slik – eller nikotin.

I de behandlinger jeg har fået, har jeg hele tiden følt mig godt tilpas. 
Der har været plads til grin, vrede, tåre og glæde. Terapeuten viste mig forståelse og interesse, hvilket gjorde det let at følge hendes guidning gennem behandlingen. 
Jeg lærte nogle forskellige punkter, som er nyttige når trangen til stimulanser bliver for stor. Hver morgen bankede jeg selv på nogle 
punkter. 
Det var tydeligt, at når jeg sprang det over, ja så fik jeg større trang i 
løbet af dagen. Nu er der gået mere end et halvt år og jeg har stadig ikke besvær med at holde mig fra cigaretter. Det mest overraskende er, at jeg tabte otte kilo i de første måneder af mit røgfrie liv. Behovet for søde sager er ganske enkelt formindsket.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Rygeafhængig – 15 om dagen

#79
Diagnose/prognose:
Rygeafhængighed
Status nu: Har ikke røget i 3 mdr.
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 3

Jeg havde i lang til haft et ønske om at holde op med at ryge. Jeg synes ikke det passede til mit job som ergoterapeut og distributør af helseprodukter. Jeg levede på alle måder sundt liv bortset fra trangen til cigaretter. Jeg røg ca. 15 cigaretter om dagen, nogen gange lidt flere.

Så mødte jeg terapeuten, som fortalte at han kunne hjælpe mig til, at stoppe rygningen. Da det er usundt at ryge, og da jeg samtidig havde ønsket om at holde op, gik vi igang med behandlingen. Terapeuten bankede med fingrene forskellige steder i ansigtet og på kroppen, imens jeg skulle tænke på hvor dejligt det var at ryge. Jeg skulle også nynne en melodi og tælle til 5, det var en mærkelig behandling, men terapeuten havde fortalt hvad han ville gøre, så jeg var forberedt. Lidt efter lidt forsvandt min lyst til at ryge, og jeg kan huske, at det var svært for mig at forstå, at det var så let, – det hele tog under en time første gang.

Terapeuten fortalte mig, hvordan jeg kunne behandle mig selv, hvis rygetrangen skulle komme tilbage inden næste behandling, og de første dage skulle jeg hver time banke kanten af hånden mod f.eks. et bord, for at få lyst til at behandle mig selv, hvis det blev nødvendigt, – det var et led i behandlingen.

Efter nogle dage fik jeg pludselig, trods mine egne behandlingen, en stor rygetrang, og måtte ringe til terapeuten, som behandlede mig over telefonen. Ved næste aftalte behandling fjernede terapeuten, på samme måde de negative følelser, der lå bag trangen til at ryge, – det gav en dejlig frihed. Jeg fik et tilbagefald, og begyndte at ryge lidt igen, men efter en lungebetændelse der tog ca. 3 uger at komme over, har jeg ikke haft lyst til cigaretter, og nu er det over 3 måneder siden at jeg har røget sidst.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Muskelkramper og fordøjelsesbesvær hos bjergbestiger

# 78
Diagnose/prognose:
Muskelkramper og fordøjelsesbesvær
Status nu:
lindring af symptomer
Navn/køn:
Michael Strynø – mand
Alder:
48 år, født i 1963
Behandlingssmetoder:
Drak filtreret og vitaliseret vand
Lidelsens varighed: Fordøjelsesbesvær i 3 år

 

Efter at have brugt vandfilter i ca. 4 uger, må jeg sige at jeg er blevet meget imponeret over det. Allerede efter første dag med efterfølgende 4 timers cykeltræning kunne jeg mærke, at der begyndte at ske ting i kroppen.
Vandet var, for det første, mere blødt og meget mere tiltalende at drikke.

Jeg mærkede et bedre velvære i kroppen under træningen og følte mig ikke dehydreret på noget tidspunkt. Selv efter 4 timers hård træning havde jeg en følelse i kroppen som var markant bedre end jeg normalt har. Jeg har i de sidste 4 uger ikke oplevet krampe i hverken lår eller læg og jeg kan nu strække mine vriste helt ud uden at få krampe, hvilket jeg aldrig har kunnet.

Mave-problemerne, som jeg har døjet med i 3 år, er nu efter 4 uger helt forsvundet. hvilket er lidt af et mirakel. Selvom jeg drikker den samme mængde væske som før, så er min urin begyndt at blive mere gul, hvilket måske blot betyder at kroppen er begyndt på en større udrensning.

En behagelig, nærmest sitrende fornemmelse har jeg fået i mine fødder, som om der er ved at komme bedre blod gennemstrømning. Mine fødder har også været udsat for mange forfrysninger som følge af mine ekspeditioner på Mount Everest.

Jeg ser frem til at bruge filtret fremover og vender forhåbentlig snart tilbage med mere nyt om forbedringer i min træning og krop, når det sker. Det hedder Ewo Vital filter det jeg har brugt.

Med venlig hilsen
Michael Strynø

Ung pige med socialfobi og lavt selvværd

# 77
Diagnose/prognose: Socialfobi og lavt selvværd
Status nu:
helbredt
Navn/køn:
Kvinde
Alder:
født i 1991
Behandlingssmetoder:
Hypnose og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering)
Antal behandlinger:
2
Lidelsens varighed:
14 år, mellem hendes 6. og 20. år

Beskriv din sygdom/lidelse i detaljer

I starten var det meget psykisk. Som barn kan man ikke helt lade være med at blive påvirket af det, de andre siger og mener. I mit tilfælde var det helt klart de andre børns påvirkning der fik mig til at føle som jeg gjorde.
Jeg begyndte at ændre mig for deres skyld, i håb om at jeg ville blive accepteret hvis jeg mindede mere om dem. Jeg har gennem tiden bevæget mig frem og tilbage og prøvet forskellige ting såsom at opføre mig anderledes, gå i anderledes tøj osv. – Jeg har altid været en drengepige, men det “måtte” man ikke for de andre børn/unge, der gik på samme skole. Det er helt ubeskriveligt hvor dårligt man kan få det af at forsøge at tilfredsstille andres behov. Jeg kunne aldrig tilfredsstille dem 100%, ligegyldigt hvad jeg gjorde var jeg altid udenfor.
Jeg isolerede mig derfor ret meget fra omverdenen, og opgav nærmest at tage kontakt til andre mennesker end de få venner jeg havde fået.
Af fysiske gener blev jeg utrolig nervøs når jeg skulle tale med andre, om det var personligt møde eller over telefon, var ligegyldigt. Hjertet hamrede, benene rystede, jeg fik svedeture, rødmede, blev tør i munden og snublede til tider over ordene.
Mit sociale liv gennem folkeskolen og gymnasiet var altså ret begrænset, og det samme med mit første semester på universitetet. Det er jo på en måde pinligt at være “voksen” og samtidigt have det så frygteligt ved tanken om, hvad de andre mon tænkte og syntes.
Jeg fandt på dårlige undskyldninger for at undgå at deltage i sociale arrangementer, og bare det at gå ind og købe tøj i en forretning var grænseoverskridende. Jeg kunne bruge flere halve timer på at vælge det helt rigtige til bare at tage på i skole. Tøjet virker måske ikke som et væsentligt problem, men det var et af de største i mit tilfælde, og fyldte meget mere end man sådan lige tror.

Hvordan var dit humør under sygdommen/lidelsen

Det var meget blandet. Det var jo noget jeg voksede op med, så selvfølgelig har jeg prøvet både at svæve på en lyserød sky, og være nede i kulkælderen, ligesom de fleste andre mennesker prøver.
Det er svært at sige hvordan det har påvirket mit humør, når det er noget der bare har været med næsten hele vejen.

Hvordan var dine kost og motionsvaner før og under sygdommen/lidelsen

Meget normale. Jeg dyrkede aldrig idræt i folkeskolen og i gymnasiet undgik jeg det mest muligt, jeg brød mig simpelthen ikke om tanken om at jeg skulle klæde om sammen med andre.

Hvilken behandlingsmetode brugte du

Det var Hypnose kombineret med NLP, blev behandlet af Jesper Ahm Thomsen i Randers.

Hvor lang tid varede helbredelsesforløbet

Ad 2 omgange d. 9. og 21. februar 2012. Cirka 1½ time hver gang.

Hvordan følte du helbredelsen fysisk og psykisk

Det var en meget behagelig oplevelse, det er en lettelse at blive fri for en følelse der har pint en det meste af ens liv.
Jeg er blevet meget mere modig, hvis jeg selv skal sige det. Jeg tør allerede ting jeg aldrig ville have gjort før, og det gør dermed også sådan at de fysiske gener stort set er væk. Jeg kan stadig få en lille smule hjertebanken, men det er slet, slet ingenting i forhold til før.

Foretog du nogen holdningsmæssige/indre ændringer under forløbet

Det drejede sig jo mest af alt om selvværd, så det meste af behandlingen handler sådan set om at ændre sin indre holdning til sig selv og til de følelser man forbinder med bestemte situationer. Så indre ændringer var der masser af!

Brugte du visualisering

På en måde, ja. Jeg kunne begynde at se mig selv gøre ting jeg aldrig ville have gjort før, men det var faktisk mest efter behandlingen. Under behandlingen havde jeg en fornemmelse af at man så at sige gør plads til at man efterfølgende kan forestille sig hvordan det må være ikke længere at have disse negative følelser omkring de situationer man har stået i så mange gange. Under behandlingen fjerner man de negative følelser man har dannet gennem årene, og der bliver stillet positive forslag til hvordan det kunne være i stedet.

Skete der nogen ændringer i dit arbejdsliv eller privatliv

Hele mit problem drejede sig sådan set om både mit studieliv og mit privatliv, så man kan roligt sige der er sket store ændringer her. Det fungerer jo rent faktisk nu, i forhold til før.

Hvordan er dit humør efter helbredelsen begyndte

Jeg føler mig meget positiv og glad næsten hele tiden. Især de første par dage efter begge behandlinger var nærmest helt magiske. Det føles virkelig som om man kan klare hele verden, og alt kan bare komme an. En helt igennem utrolig følelse.
Dagene efter behandlingerne spurgte min kæreste ofte ind til, hvad jeg gik og var så glad for. Jeg kunne ikke rigtigt give et konkret svar, der var bare en følelse af stort set konstant positivitet. Helt fantastisk!

Hvad mener du er de væsentligste grunde til at du blev rask

Det er svært at sige.
Jeg var stadig en lille smule skeptisk og faktisk også meget nervøs omkring hypnose, det var jo ikke noget jeg havde prøvet før. Jeg havde egentlig ikke nogle særlige forventninger til forløbet, men gik ind med et relativt åbent sind, klar til at modtage lidt af hvert.
Det kommer jo ikke bare af sig selv, efter behandlingen må man ud og stå overfor de her situationer der før i tiden var så vanskelige, men man er nødt til at skubbe lidt på, ellers oplever man heller ikke de vidunderlige forandringer der er sket! Jo flere gange man stiller sig i de situationer, desto hurtigere vil man også opdage at man slet ikke føler det ubehag, som man gjorde før i tiden, og man vil lynhurtigt blive utrolig sikker i disse situationer.

Var der noget særligt der inspirerede dig

Jeg begyndte at interessere mig for hypnose for et stykke tid siden, og da det langt om længe gik op for mig at jeg måske selv kunne få hjælp eller det skub jeg synes jeg havde brug for, var det jo bare om at få kontaktet en af slagsen så hurtigt som muligt!

Evt. gode råd til andre i samme situation

Hvis man går og har et problem, men er lidt usikker på om det er noget en hypnotisør kan hjælpe med, så spørg!
Det vil nok overraske de fleste, hvor meget en hypnotisør faktisk kan hjælpe med, og man kan være helt sikker på at han/hun nok selv skal sige det, hvis hypnose ikke kan hjælpe på problemet.

Det er også meget forskelligt hvilke specialer de forskellige hypnotisører/hypnoterapeuter har, men spørg ad, for de kender helt sikkert andre der specialiserer sig indenfor den kategori, hvor dit problem ligger. Så selvom de måske ikke selv kan hjælpe, kan det let være de kender andre der gør.
Det kan aldrig nogensinde skade at spørge!

Helbredt for sclerose – lægerne kunne ikke hjælpe

Citat

Tine Bøttker blev helbredt for sclerose vha. alternativ behandling – bl.a. kinesiologi, metamedicin, tankefeltterapi, zoneterapi, vitaminer, mineraler og kosttilskud. Hun blev syg som 18-årig, sad i kørestol og kunne hverken spise eller drikke selv. Hun fik at vide lægerne ikke kunne gøre noget for hende og at hun ikke havde nogen fremtid eller kunne få børn. I dag er Tine 37 år, kan alting selv og, har 2 børn. Læs Tines lange og flotte, personlige historie, hvor hun beskriver, hvordan hun blev rask. Læs hele den flotte historie her.

Sclerose – Tine blev syg som 18-årig

Diagnose/prognose: Sclerose – fik at vide hun ikke kunne hjælpes og ikke havde nogen fremtid.
Status nu:
Føler sig 100 % rask og symptomfri, fra marts 2011
Navn/køn:
Tine Bøttker – kvinde
Alder:
18 år da sclerosen kom 1992 (født  20. Marts, 1974)
Behandlingssmetoder:
Kinesiologi, metamedicin, tankefeltterapi, zoneterapi, vitaminer, mineraler, kosttilskud, homøopati, inner peace, forløsende terapi, gennemgribende ændringer i tanker og følelser.
Antal behandlinger:
ca. 1500 sessioner indenfor forskellig behandlinger – udspecificeret længere nede i historien.
Lidelsens varighed:
11 år, hvor det er slemt. Plus 7 år mere, hvor det ikke er væk, men noget bedre.

Jeg fik konstateret sclerose i 1992 lige efter jul, da jeg var 18. Jeg kendte ikke sygdommen. Jeg anede intet om den, så for mig det var ikke et chok at få diagnosen, for jeg vidste ikke hvad det var. Det var selvfølgelig et chok at det var kronisk og at de ikke kunne gøre noget ved det. Jeg kunne ikke få noget medicin, for dengang fandtes der ikke noget medicin, og de sagde de ikke kunne hjælpe. Jeg fik kun varmvandstræning fra det etablerede system.

Symptomerne – kunne hverken spise eller drikke selv
Det startede med en sovende arm fra albuen og ned (fra hånden til albuen) Jeg var hos lægen. De kunne ikke sige andet end, at jeg manglede vitaminer, mineraler og var stresset.
Så begyndte jeg at få følelsesforstyrrelser fra halsen og ned. Det begynder i december 1992. Og så går det hurtigt meget ned af bakke.
Jeg bliver mere, mere og mere træt, og mister min finmotorik.  Til sidst kan jeg ikke spise eller drikke selv. Jeg kan ikke knappe en knap. Alt motorik i fingrene er væk. I min journal står der også at jeg er indstillet til invalidevogn og pension.

Får som 18-årig at vide, jeg ikke har nogen fremtid
På det tidspunkt er jeg stadig nogenlunde okay psykisk, for jeg ved stadigvæk ikke helt hvad det er for en sygdom. Men jeg bliver også bange og tænker ”Hvad med min fremtid.”.  ”Hvad skal der ske”. På det tidspunkt går jeg på HG og er ved, at tage en uddannelse. Jeg får at vide, at det kan du egentlig godt droppe. Du finder aldrig dig en lærerplads. Men det vil vi heller ikke rigtig finde os i – at få at vide hvad jeg kan og ikke kan, så jeg finder mig en læreplads, og gør uddannelsen færdig.. Men jeg får så masse sclerose-attacks. Det ene efter det andet. Dette fortsætter til et godt stykke ind i februar. Jeg bliver bare mere og mere dårligt. Ryger lidt op og så lidt ned igen. Jeg får at vide, at jeg ikke kunne nogen ting, og at jeg ville ende i en kørestol. Lægerne sagde at jeg ikke havde nogen fremtid og heller ikke ville kunne få børn.

Mor tager affære – vi vil gøre noget selv
Min mor kørte mig derud, dengang jeg gik diagnosen, for jeg sad i kørestol på det tidspunkt. Og umiddelbart efter vi får diagnosen, spørger min mor mig, om jeg troede på hvad lægen sagde om at vi intet kunne gøre. Og så sagde jeg ”nej, jeg troede ikke på når han sagde at vi ikke kunne gøre noget selv”.
Og så sagde min mor ”fint, så gør vi noget selv”.

Starter behandlingsforløb
Derfor starter jeg hos en zoneterapeut og kinesiolog, Kirsten Sietam. Hvor vi gik i gang med at teste for vitaminer og mineraler, og jeg fik zoneterapi. Hende så jeg en gang om ugen i starten.
Vi finder ud af vha. kinesiologisk muskeltest at kroppen er fuldstændig i 0 i mine vitamindepoter. Så jeg bliver simpelthen pumpet med vitaminer, mineraler og kosttilskud. Jeg spiser i starten 30 vitaminpiller om dagen. Nogen spiser jeg 2 af. Andre spiser jeg 8 af. Jeg drikker kalk, spiser fiskeolie. Dette gør at får banket mine vitamindepoter fuldstændig op, hvor de skal være. I dag mangler stadig ofte B-vitamin.

Vitaminer, mineraler, kosttilskud, homøopati
Jeg fik bare alt hvad du finder i en helsekostforretning. Det var ikke sådan at jeg gik efter noget, som skulle være decideret særligt godt mod sclerose. Vi gik efter alt hvad min krop manglede. Fx a, b, c, e, mineraler, cellesalte, fiskeolie. Vi skelede ikke til doser om hvad man må få. Vi skelede kun til hvad kroppen ville have (målt ud fra muskeltest)
Vi havde mistanke om, at når jeg havde optræk til et attack/forværring, så manglede jeg flere vitaminer. Når jeg så var træt, kunne det ses på mit vitamin-niveau, og så krævede jeg flere vitaminer. Jeg fik nogle homøopatiske dråber en kort periode. Det var fint, men homøopatien var ikke det, der gjorde den store forskel for mig.

Hurtigt oplever jeg fremskridt
Jeg få det hurtigt bedre og kommer hurtigt op. 1 maj er jeg så fit for fight, at jeg kan sætte min egen lejlighed i stand. Jeg skulle nemlig flytte, fordi jeg får at vide, at jeg ikke kan bo på 3. Sal, så jeg bliver nærmest smidt ud hjemmefra, føler jeg.

Orkede ikke motion
Jeg har altid været en sportspige som barn. Men på et tidspunkt begynder jeg ikke at gide noget. Mere træt i hverdagene. Jeg er ikke rigtig på noget tidspunkt kommet i gang med sport igen. Men jeg kom ud og gå og cykle ifb. med jeg får det bedre. Jeg gik meget og cyklede på arbejde. Men jeg var helt smadret, og havde ikke også overskud til sport.

Døjede stadig meget med sclerosetræthed
Men jeg er stadig ikke rask, selvom jeg har det bedre. I mange år var jeg dog stadig meget træt. Jeg havde den der sclerosetræthed, hvor man er dødsens træt. Hvor man kan ikke overskue noget. Alt er et problem. Jeg følte mig syg fra 1992 til 2004.

Fortsatte med behandling
Jeg fortsatte med mit alternativ behandlingsforløb. Udover at fortsætte hos Kirsten med zoneterapi og kinesiologi, får jeg også tankefeltterapi fra 2009, som også virkelig havde en stor betydning, og inner peace. Jeg deltager også i en række camps og ture for scleroseramte. På de camps var der meditationer, visualisering af at blive rask, drømmetydning. Der er sket rigtig meget for folk med sclerose. Jeg har også gennemgået nogle processer. Det har været helt fantastisk. Udover det studerede jeg også metamedicin, som også hjalp mig.
Vi arbejdede med store ting, men der dukkede mange ting op, som jeg ikke nødvendigvis selv tænkte var et problem, men som blev bearbejdet.

Nu er jeg rask
Fra 2004 begynder jeg at være okay. Her bliver jeg i øvrigt også skilt og flytter fra København til Svendborg. Da begynder jeg, at føle at ”det går sgu okay det her. Jeg har det egentlig fint”. Omkring marts 2011 følte jeg mig totalt rask og har gjort siden. Indenfor det sidste år har jeg følt mig helt rask. Sclerosetrætheden er væk. Jeg har mere overskud end mine veninder.  Ingen gener. Og der er intet fysisk. Der er ingen der vil kunne gå ind og sige til mig ”har du sclerose”. Jeg er dårligt nok forkølet.

Ny læge så ikke mere tegn på sclerose
Jeg havde en episode efter en tur Rømø, hvor vi er en flok kvinder, der tager af sted to gange om året. Men dagen efter jeg kom hjem, sov min kæbe, kinder og tunge – og jeg synes jeg snakkede mærkeligt. Så tænker jeg først at jeg helt sikkert at jeg er gået i helbredelsesfase (metamedicinsk term). Jeg tænker jeg må have lavet noget på Rømø, der gør at noget har åbnet op.
Men så blev jeg alligevel nervøs, fordi nogen udefra sagde, at det jo kan være symptomer på at sclerosen ”kommer igen” og pas nu på. Så jeg ender med at gå til lægen. Lægen mener ikke kæben har noget på sig (og det går også hurtigt over igen) Men til gengæld spurgte lægen mig: ”Har du overhovedet sclerose?”, da hun åbenbart ikke synes jeg virkede sådan. Hun blev nysgerrig. Hun spurgte om hun scanne mig igen. Det var i 2011 marts.
Jeg fik svar et par mdr. efter. Lægen ville ikke sige, at jeg var helbredt. Heller ikke selvom jeg ikke havde haft nogen attack de sidste 10 år. Men han ville godt sige, at der nok ikke ville komme mere –ud fra billederne at dømme. Lægen vil ikke sige at jeg er 100 % rask. Det tror jeg aldrig en læge vil gøre med en kronisk sygdom. Men jeg HAR det sådan. Jeg føler mig rask. Jeg føler overhovedet ingen gener.

Mit syn på fremtiden nu er:
Nu ser jeg mig selv som happy happy joy joy. Og nu har jeg to børn… Det skulle lægerne heller ikke have lov til at bestemme.

Grunden til jeg blev rask
Jeg tror grunden er at jeg er blevet er rask, er for det første ikke stolede ikke på det lægerne sagde, da de sagde der ikke var noget at gøre. Det er en af de ting, der har gjort at jeg ikke er knækket. Jeg har troet på at det er mit problem og jeg kan gøre noget ved det. Og jeg er den eneste der kan gøre noget ved det. – At jeg selv tog ansvar. Jeg tænker helt sikkert at det er PSYKEN der skal arbejdes med. Og så de dygtige behandlere.

Hvor mange terapier jeg fik
Jeg fortsatte i terapi – i alt har nok fået:

1000 timer – hos Kirsten Sietam, zoneterapi, regression og kinesiologi
25 gange kinesiologi
3 uger på Lesbos med Hanne Iversen, hvor den ene uge er for grupper af scleroseramte
5 weekender hos Hanne Iversen i Gedser.
10 gange camp på Rømø. (2 gange om året i 5 år)
15 gange tankefeltterapi ved Inger Kruschov
1 gang til Silent mind
Metamedicin

Jeg tog metamedicin grunduddannelsen, som har givet en masse forløsning i sig selv. Havde jeg kendt til metamedicin og tankefeltterapi før i forløbet, havde mit helbredelsesforløb slet ikke taget så lang tid. Så var jeg blevet rask meget før. Nærmest bare Lars (Mygind – dansk ambassadør for metamedicin) får fat i én, så har man rykket sig lidt.
Set i bakspejlet har mange af de ting jeg har lavet været metamedicinske. Det har været at forløse traumer. Og forstå hvor meget psyken og fysiske symptomer hænger sammen.

Hvilken terapi hjalp
Jeg synes det hele har været vigtigt. Zoneterapi og kinesiologi har været “det bløde” – hvor jeg har grædt, grint, mærket og følt processen.  Mit følelse er at det bærer 20 % af æren for jeg er rask. Tankefeltterapi og metamedicin er “den hårde”, hurtige og nemme måde at forløse traumer på. Metamedicin og tankefeltterapi har nok taget de 20 %. Det rare ved tankefeltterapi er, at her behøver man ikke gå i proces i flere dage.
Men jeg synes de 80 % af det bløde er ligeså vigtigt, for jeg synes man skal ind og mærke at det her gør pisse ondt, eller føles godt. Jeg synes det er at springe over hvor gærdet er lavest, hvis du tager det hele med tankefeltterapi. Det bløde gør at man kan følge med inde i hovedet. ”Altså jeg har det sådan, fordi der skete det og det”. Det er vigtigt at vide hvorfor man nåede dertil, og få på plads at det var pga. det og det.
Dette er bare min vej – fællesnævneren er at generelt er det meget med psyken vi har arbejdet.

Trofast behandler har hjulpet mig hele vejen igennem
Kirsten har bakket mig op hele vejen. Hun har simpelthen prøvet alt muligt med mig. I starten var det meget vitaminerne og massagen. Men da begyndte jeg at få det bedre, begyndte hun på noget andet. Det blev en mission og en hjertesag for Kirsten, at det her ikke skulle gå grueligt galt med mig.

Angst
Man bliver angst af alle de historier man hører. Man får nogle informationer man måske ikke havde lyst til at få. Og man hører en masse skrækkelige historier om sclerose. Men I vores lille gruppe for scleroseramte, som jeg har med nogen piger, jeg stadig ser, er vi meget positive om hvordan fremtiden kan se ud.

Inspiration – jeg ved ikke hvor det kom fra
Jeg kendte jo slet ikke til den alternative verden da jeg får det her hældt i hovedet. Jeg tænkte på hvor kommer det fra. Til at starte med overgav jeg mig bare. Min mor og Kirsten var og er en kæmpe støtte. Det gjorde jeg kunne bare sådan smide mig tilbage og vidste jeg blev grebet. I mange år tænkte jeg at jeg ikke kunne gøre noget. Men at jeg bare måtte gøre hvad der blev sagt. Hanne og Kirsten har inspireret  mig med det de kan og det de har gjort og gør, og min mor har inspireret og støttet mig. Alle de kvinder, der bare har støttet mig max.

Kvindegruppen for scleroseramte var stor støtte
Også kvindegrupperne for scleroseramte var vigtige. Kun kvinder får lov at komme med på de ture. De er fantastiske. Det er kvinder i alle aldre. Nogle kommer alene. Nogen kommer sammen med en veninde. Den energi der kommer ud af det, har givet mig så meget input. Fx at ”det kan være du synes det er hårdt nu” Men det er ikke fordi du har sclerose. ”Vi andre synes også det er hårdt”. Eller ”fantastisk, at du gør som du gør, hvis jeg havde vidst det for 20 år siden, havde jeg været glad”. Man får de der bekræftelser fra hinanden om at det er okay. Vi er blevet rigtig gode veninder og sparringspartnere, og har brugt hinanden meget i hele forløbet og er fx sammen en weekend ad gangen.
Vi kan fx komme med vores bekymringer og kan give hinanden råd til psykiske, fysiske og praktiske ting. Nogle af de andre piger i min gruppe, har også fået det bedre siden vi var på Lesbos, men de har det ikke ligeså godt som mig og får stadig medicin. Men jeg arbejder også meget intenst på min helbredelse, og gør andre ting ved siden af, at være i gruppen. Men nogen er også gået ud af gruppen, fordi de ikke havde overskud eller fordi de havde fået børn.

Hvad der startede det
Nogle af de psykiske ting der lå til grund til jeg blev syg, er for mig at min far var alkoholisk. Han sad ude i bryggerset og drak. Han var ikke voldelig eller noget, men han var fraværende og ikke til at få kontakt med. Jeg har altid higet efter hans anerkendelse og kærlighed, men den var svær at få. Brugte meget tid på at få den. Men det var en dødsejler.
Desuden havde jeg meget rollen som politimand blandt de jævnaldrende. Hvor jeg løste de andres konflikter. Lærerne sagde at ”det var rart at have Tine i klassen, for så behøver vi ikke arbejde så meget. Sørgede for at folk opførte sig ordentlig og at det var retfærdigt.
Jeg var glad for skolen og var ked af at skulle stoppe i folkeskolen. Havde svært ved at finde mig til rette, og finde noget jeg gerne vil med mit liv. Det ender med at jeg beslutter mig for at gå efter noget, som ikke er mit drømmejob, og kort efter begynder min arm at sove. Det handler om fastlåsthed.

Råd til andre i samme situation
I bund og grund : Tro på at du kan gøre noget. Tro på at det kan ændre sig. Tro på at du godt kan slippe det her.
Temaet for mange af de sclerosepatienter jeg kender er tit: ”jeg kan ikke gøre noget ved det”, ”det er også synd for mig”, ”stakkels mig”. (Når jeg siger dette, er det kun kærligt og objektivt ment). Jeg har også selv haft den holdning, men jeg har ligesom fået mig arbejdet ud af den. Idet jeg mener er væsentligt, for at blive helbredt, ikke at blive i “stakkels-mig-holdningen”. Jeg har rejst mig op og taget noget ansvar. Det er det jeg ser som forskellen på mig og de sclerosepatienter, der ikke har det, så godt som mig.
Find nogen i samme situation. Det er fint at have mor og far, familie. Men de er så følelsesmæssigt involverede og de kan dårligt holde det ud selv. Så find nogen ligesindede. Ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden tøserne.
Og så selvfølgelig et individuelt terapiforløb!

Interviewet af Lizandra Pultz Nielsen

Er du også sukkerafhængig?

Citat

Oplever du også til tider, en KÆMPE lyst til søde sager, uden rigtig at kunne modstå det? Læs de 20 nye historier om afhængighed, hvor folk er kommet af med deres sukkertrang eller madafhængighed.
En genvej til at læse historierne er, at du kan klikke på en af de 3 nedenstående kategorier 🙂 God læselyst!

Afhængighed alkohol og medicin
Afhængighed mad, søde sager
Rygeafvænning

Venlig hilsen
Alternativ Helbredelse

Afhængighed af snaps og abstinenser/rystelser

#76
Diagnose/prognose:
Afhængighed af snaps og abstinenser/ rystelser
Status nu: Umiddelbart mindre trang
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2009)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Under samtalen med klienten før vi begyndte behandlingen, fandt vi ud af, at der måske kunne ligge en angst bag hendes afhængighed af snaps.

Vi behandler rystelser/abstinenser, dårlig samvittighed, og så rystelserne igen. Pludselig får hun en klat slim i halsen, hun bliver utilpas – smerte – pludselig begynder rystelserne. Knæene banker sammen som klaphatte, fødderne kører rundt i alle retninger, arme og hænder kører i alle retninger, der er trækninger overalt i overkroppen og der er trækninger i halsen og ansigtet. Over 7 min varer anfaldet, jeg banker smertepunkt, og forsikrer hende om, at det er helt ok det hele. Hun skal bare lade det komme.

Da rystelserne er holdt op, sikrer jeg mig selvfølgelig, at hun ikke har ondt for brystet, at der ikke har været problemer med vejrtrækningen og at hun ikke har ondt i hovedet. Hele tiden banker jeg smertepunktet. Så begynder rystelserne igen og sådan forsætter det bare. Jeg banker hele tiden smertepunktet og anfaldene bliver med tiden mindre og der bliver længere imellem dem.

Mellem anfaldene prøver jeg at spørge ind til fornemmelser i kroppen eller følelser, som dukker op. Der er ingenting siger hun. 
Vi sidder jo længe, og er nået til et tidspunkt, hvor det kun er benene, der kører som klaphatte, når der kommer et anfald. Så siger hun, at det jo kunne være rart at vide, hvad det her handlede om. Jeg sagde, at det vidste hun jo nok godt selv, hun skulle bare lukke øjnene og lade det komme til sig. Det udløste så lige et anfald, hvor det hele gik igen. Der kom en del kraftige anfald, hvorefter det ebbede langsomt næsten ud. Efter 1 ½ time orkede hun simpelthen ikke mere. Hun sitrede stadigvæk en smule indvendigt, men alle rystelserne havde udmattet hende.

2. behandling: dagen efter 
En hel anden kvinde. En anden udstråling og hun rystede næsten ikke, selv om jeg havde bedt hende om at lade snapsen stå til jeg havde været der. 
Først lærte jeg hende sandwich sekvensen på sætningen – Selv om jeg er afhængig af snaps elsker og accepterer jeg mig selv. Det brugte vi næsten en time på, så hun kunne banke sig selv. Dernæst på abstinenser.

Så gik vi ind i angsten, hvor det var svært for hende at huske angsten, men vi fandt nogle situationer og kom fra 10 – 0 
Vi arbejdede også med selvværd 8 – 0 

3. Behandling: 1 uge senere 
Klienten har flittigt banket sig selv på trang og abstinenser. 
Hun fortalte, at hun så et billede for sig af en episode fra hendes barndom. Det var en nabodreng, som havde fået hende lokket ind i en skænk. Hun lå krøllet sammen med ham ovenpå, og han havde ingen bukser på. Hun kunne ikke huske, hvad der var sket, og hun kunne ikke sætte tanker eller følelser på det. Men hun kunne mærke fornemmelsen i maven 10 – traume – smerte – 0 
Til sidst gik vi igennem afhængighed af snapsen igen 6 – 0

Efterfølgende: Klienten har det fint, ingen abstinenser, og hun har genert betroet mig, at hendes sexliv er blevet så meget bedre. Hun har masser af energi og har hele tiden gang i en masse projekter.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Sød tand – lakrids

#75
Diagnose/prognose:
Sød tand – især efter lakrids
Status nu: Umiddelbart mindre trang
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2007)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Inden vi startede var trangen efter et stykke lakrids meget stor, 
så det var uden tøven at jeg svarede SUD =10 (skala fra o-10, hvor 10 er værst red.) da tankefeltterapeuten spurgte til trangen. 
Efter meget kort tids ”banken” blev jeg mæt – ikke af lakrids, men 
af chokolade! Lidt mærkelig fornemmelse – som juleaften hvor man 
har fyldt sig med alt for meget mad og derefter alt for meget sødt slik. 
Altså var trangen til at fylde den søde tand nede på SUD = 4-5. 

Da tankefeltterapeuten så lagde en åben pose saltfisk foran mig, regnede jeg faktisk 
med at jeg uden problemer ville række hånden ud efter en – men nej. 
De så lokkende ud, men trangen var væk – eller næsten væk så det 
vurderede jeg til SUD = 1-2. 

Så skete det forunderlige – efter bare få minutters mere banken, følte 
jeg slet ingen trang. HURRA – i dag tirsdag d. 20. feb. er jeg kun 
faldet i vandet én gang – det var så også med tre små stykker chokolade.

En god og hyggelig oplevelse – som både 
min badevægt og pengepung vil sætte stor pris på fremover 😉

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Udtrapning af morfin (kroniske smerter)

#74
Diagnose/prognose:
Udtrapning af morfin (kroniske smerter)
Status nu: Ude af morfinen
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2008)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: 9 år

Jeg stod for at skulle afvænnes morfin, som jeg i 9 år har taget pga. kroniske smerter. Jeg skulle samtidig trappe op i ny ukendt medicin, som ikke er afhængighedsskabende. 
Jeg var bange for, hvilke abstinenser, der kom ud af det, og om der ville komme gennembrudssmerter, som ville forhindre mig i at komme ud af morfinen, og jeg dermed måtte opgive mit projekt.

Jeg kendte ikke meget til selve behandlingen i forvejen andet end alm. omtale. 
Selve behandlingen foregik i et roligt tempo, hvor tankefeltterapeuten lyttede til det jeg sagde, og derved fulgte mig, så jeg fik en tryghed i, at jeg selv var med til at styre processen. Blev på et tidspunkt forvirret i, at skulle følge de sætninger tankefeltterapeuten sagde, da de ikke passede til mig. Fik sagt det til tankefeltterapeuten, som efterfølgende tjekkede af med mig, om det var et ordvalg jeg kunne stå inde for. 
Nåede ind og fik kontakt med noget som gav god mening for mig om, hvorfor jeg meget tidligt var begyndt at spænde imod og derved også igennem livet har skabt spændingerne, hvilket har medført min lidelse. Kom derved i bedre forståelse og fysisk kontakt med problemet og gav slip i forhold til den angst jeg har overfor det forestående forløb.

Selve behandlingsforløbet foregik i stille og roligt tempo og sikker omsorg, som gjorde det meget nemmere for mig at gå ind i processen og “flyde med”. Blev dog forstyrret en enkelt gang af lyde udenfor døren, hvilket fik mig til at aflede min opmærksomhed og forhindrede mig i at komme tilbage til det sted jeg var og gi slip for en tid. Det er vigtigt for mig at der er helt ro når jeg bevæger mig ind på disse følsomme områder! 
Processen var ikke svær at følge, pga. den grundige introduktion, så der var ikke noget som derfor virkede “mystisk”.

Jeg er nu ude af morfinen og i gang med at regulere den nye medicin. Selve afvænningsforløbet gik godt. Jeg tror at TFT hjalp mig til især at “bare give slip” og “lade stå til” i de situationer, hvor tankemylder og abstinenser var værst. Jeg kunne bevidst arbejde med kroppens reaktioner på en mere omsorgsfuld måde når jeg genskabte mig billedet af mig selv som lille, hvor det hele startede.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Neglebidning

#73
Diagnose/prognose:
Neglebidning
Status nu: En umiddelbar bedring
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2007)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg ville gerne “kureres” for neglebidning – mine fingre ligner lort. 
Under selve behandlingen bevægede tankefeltterapeuten sig hurtigt væk fra mit overordnede problem – neglebidning, og spurgte mig om jeg var interesseret i, at bevæge mig dybere ned i årsagerne til mit neglebidning, hvilket jeg var frisk på at prøve.

Efter en række gode spørgsmål fra tankefeltterapeutens side, kom vi frem til nogle af årsagerne til at jeg bider og bider. Præstationsangst og nervøsitet var nogle af nøgleordene. Under hele seancen blev jeg banket forskellige steder (meridianpunkterne mener jeg), hvor jeg af og til blev bedt om at gentage nogle sætninger han sagde. Efterhånden kom vi dybere og dybere ned i mit problem og blev jeg bedt om at gå tilbage til en situation, hvor det havde været rigtig skidt. Jeg var på en 10’er i ubehag, på et skala fra 0-10, hvor 10 er værst. Jeg skulle beskrive følelsen som en fysisk ting. Hvor den sad, hvordan den så ud osv. Efter en beskrivelse af den ubehagelige følelse skulle jeg gå ind i den og gå ind igennem den og rundt om den, betragte den, mens Thomas prikkede løs. Efter at have gjort det nogle gange var jeg på en 6’er og til sidst efter noget tid fik han mig ned på 0.

Jeg kan mærke stor forskel nu, her en dag efter selve behandlingen, selvom Thomas sagde at man ofte skulle behandles flere gange, før ens last ville forsvinde. Efter behandlingen følte jeg mig godt tilpas og afslappet. Jeg føler at terapien har hjulpet mig, og jeg tror også på at det kan fjerne andre fysiske eller psykiske ubehag man går rundt med. Alt i alt var jeg utroligt tilfreds med hele seancen. Jeg havde ikke forventet noget, men det gav mig helt sikkert et resultat over forventning.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Stort sukkerbehov og inaktivitet

#72
Diagnose/prognose:
Stort sukkerbehov og inaktivitet
Status nu: Fri af afhængighed, mere overskud
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2007)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg ville gerne prøve TFT da jeg, tilsyneladende uden grund, følte mig træt, doven og ude af stand 
til at tage mig sammen og uden overskud til de ting jeg gerne ville, samt at jeg gerne ville tabe nogle kilo og heller ikke rigtig kunne komme i gang med det.

Efter første behandling, hvor der primært blev lagt vægt på at jeg ikke kunne tage mig sammen finde overskud, at jeg så for meget tv og surfede for meget på nettet samt spiste for meget sukker, havde jeg det fantastisk. Sukkerholdige madvarer smagte virkelig betydeligt dårligere end før og gør det for så vidt stadig.

Jeg havde betydelig mere energi og overskud og fik i den følgende weekend ordnet en masse ting jeg havde udskudt længe. 

Effekten var ikke lige så markant efter de følgende behandlinger, men i alt har mit liv taget en positiv drejning siden jeg prøvede TFT for første gang. Jeg ser sjældent tv og bruger ikke længere nettet som tidsfordriv. Jeg er gået i gang med at løbe og styrketræning og målet er at træne op til en halvmaraton. Vægttabet er langsomt gået i gang og motivationen for at spise sundt er helt i top. Alt i alt har jeg fået meget mere energi og overskud og dermed højere livskvalitet.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængig af kager, slik, is

#71
Diagnose/prognose:
Afhængig af kager, slik, is
Status nu: Rask – fri af afhængighed – vægttab
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2007)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 5
Lidelsens varighed: Fra 4-års alderen

Jeg er 57 årig kvinde der siden min tidligste barndom har haft et markant afhængigheds forhold til sukker i form af kager, slik (vingummi og lign.) is m.m. 
Allerede inde min første fødselsdag, havde jeg fået lært, at eneste trøst jeg kunne få, var at dyppe sutten i en sukkerskål, som min mor havde stillet ved siden af min barneseng. 

Jeg levede en isoleret og ensom opvækst, hvor jeg meget tidligt ”lærte” at trøst og dæmpning af 
angst eller urolige tanker kunne dæmpes med søde sager. 

Som teenager og op gennem voksen årene fulgte den trang til sødt mig. Allerede fra 4 års alderen havde denne trang bragt mig i en massiv overvægt, som jeg trods utallige forsøg via lægesystemet, 
utallige kure, fasteophold og meget andet, ikke havde kunnet afhjælpe. 

Hver gang jeg forsøgte at fjerne sukkeret kom jeg i en psykisk krise, som gav mig depressive nedture, hvorfor forsøget altid endte ud i at måtte opgive.

Jeg har fået 5 behandlinger hos min tankefeltterapeut. Samtidigt startede jeg på en kostomlægning. 

Allerede efter første behandling mærkede jeg en forandring. Mine tanker kredsede IKKE konstant omkring sukker og mangel på samme. 
Jeg fik de ”vante” abstinenser med, kulde, træthed, stor stor kvalme m.m. 
Hver gang ”bankede” på problemstillingen og vendte dagligt batterier. 

Jeg fik for første gang i mange år en mærkbar sultfornemmelse og tilsvarende mæthedsfornemmelse. 
Ikke på ét eneste tidspunkt er jeg faldet i og har spist slik eller andet tilsvarende sødt.

Jeg har nu efter 5 behandlinger stort set aldrig tanker på søde sager. Og tilsvarende tænker jeg slet ikke på at købe det.. 
I perioden har jeg realiseret et vægttab på 7,7 kg, hvilket er utroligt, da jeg som diabetiker ikke forbrænder kalorier og fedt som andre ikke-diabetikere.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed af kage

#70
Diagnose/prognose:
Afhængighed af kage
Status nu: Forbedring – mindre afhængighed
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Mit problem var, at jeg ikke kunne gå forbi en bagerforretning uden at jeg styrede direkte derind. Alene duften fra butikken dragede mig på flere meters afstand. Til frokost kunne jeg snildt spise en stor smørkage. Det problem ville jeg gerne af med, da jeg efterhånden blev tykkere og tykkere.

Jeg blev tilbudt en behandling hos en tankefeltterapeut. Hun fortalte mig blandt andet, at jeg kunne behandle mig selv med nogle af de samme øvelser, som hun anvendte på mig. Jeg blev banket/behandlet og fokuseret på, og masseret på brystkassen flere gange. De ting i forening gjorde, at jeg ved at tænke på, hvad hun sagde imens hun bankede/behandlede mig, fik mig vænnet af med mit daglige besøg hos bageren. I skrivende stund er det en måned siden jeg har spist en smørkage og jeg har da også tabt mig et par kilo.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed af wienerbrød

#69
Diagnose/prognose:
Afhængighed af wienerbrød
Status nu: Forbedring – mindre afhængighed
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Efter mit første bekendtskab med TFT, prøvede jeg at lade mig behandle mod mit store forbrug af wienerbrød. 
Når jeg ”besøger” en bager eller en tankstation, kommer jeg alt for ofte ud med en pose med 4 snegle – de dufter og ser så lækre ud. (Vi er en familie på 4 personer – men jeg er den eneste der spiser wienerbrød)

Tankefeltterapeuten begyndte at behandle mig med lette prik i ansigt og på kroppen. Samtidig bad hun mig beskrive, hvorfor jeg ønskede, at kunne kontrollere mine indkøb. Til at starte med virkede det temmelig fjollet, men på et tidspunkt blev jeg varm i den ene arm, og jeg fik en fornemmelse af en klat margarine i munden. Tanken om hvor meget ”fedt” der er i en snegl gav mig væmmelse, og jeg fandt ud af, at når tankefeltterapeuten prikkede mig på overlæben skete der noget. Jeg følte pinlighed over ikke at have kontrol over mine indkøb. 

I dag er der gået ca. 7 uger og jeg har ikke haft behov for at købe snegle siden. 
Mit ubehag flyttede sig fra trin 8 til trin 2-3 stykker.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Alkoholiker – og mål i livet

#68
Diagnose/prognose:
Alkoholiker og mål i livet
Status nu: Rask – fri af alkoholafhængighed
Navn/køn: Mand
Alder: 32 år ved behandling (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, coaching
Antal behandlinger: 9 tankefeltterapibehandlinger og coachingforløb
Lidelsens varighed: En lang årrække

Efter anbefalinger fra min underbo kom jeg i kontakt med TFT. Jeg har været alkoholiker i en lang årrække, og min trang har været tiltagende den sidste periode af mit liv. Efter hospitalsophold kom jeg til min første TFT behandling. 
Jeg fik fortalt hvordan TFT bruges, hvilke effekter det kan have samt en gennemgang af hvad forløbet indeholder. 
Vi brugte TFT til at fjerne min følelser omkring mit alkoholbehov, min vrede, min angst for hvad der venter mig i fremtid, min sociale status samt hvem er jeg.

Jeg modtog TFT i et længere forløb af 8 gange efterfulgt af nogle coaching timer. 
I dag er jeg alkoholfri på 9. måned. Imellem tiden har jeg fået arbejde og har fundet mig tilrette i livet.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

spiseforstyrrelse – overspisning

#67
Diagnose/prognose:
Spiseforstyrrelse – overspisning
Status nu: Forbedring – mindre afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4

Jeg kontaktede en tankefeltterapeut på grund af afhængighed/spiseforstyrrelse

1. Behandling gik vi ind på spiseforstyrrelsen. Jeg spiser i stedet for at lave noget andet. Jeg kan lide at spise – elsker god mad. Følelsen sidder i brystet før der spises. Jeg var meget tyk som spæd, men var slank som 15-17 årig. Jeg har taget på efter 2 fødsler. 

Når jeg mærker efter lige nu, er SUD på 10. Efter behandlingen er den på 0.

2. Behandling. Efter 1. behandling havde jeg megen energi og gjorde rent i stedet for at spise. Jeg har ”syndet” 1 gang og sagt nej de andre gange. 2 gange i den mellemliggende periode var det meget svært at sige nej. Jeg er bange for ikke at være god nok og har derfor mindreværdskomplekser.

3. Behandling. Der arbejdede vi med mindreværdskomplekser. Der kom vi ind på, at selvom jeg synes de andre er finere og bedre end jeg. Vi fokuserer på at jeg skal elske og acceptere mig selv.

4. Behandling. Mit behov for at spise meget er ændret fra 10 til 3 gange. Kan nu nyde et stk. kage i stedet for at ”kaste” 3 stk. ind med det samme. Denne gang gik vi ind i panik. Jeg startede med SUD-skala på 10 (0-10, hvor 10 er værst) og kom hurtigt efter bankene/behandlingen ned på 0. 



Det har været en mærkelig, spændende og fantastisk oplevelse, at jeg fra at tænke på en ubehagelighed/et problem, som virkelig gjorde mig utilpas/vred m.m. i løbet af TFT behandlingen gradvis kunne forandres, til en følelse af befrielse og glæde, over at have overvundet følelsens ubehag. 

Der blev frigivet noget energi.

Jeg følte mig fri bagefter. 

Jeg har selv holdt det ved lige ved ”banken” (selvbehandling red.) samt bekræftelser. – Om morgenen og nogle gange i løbet af dage eller når følelsen af det negative/problemet vendte tilbage. 

Jeg har selv kunnet bruge det i andre problemsammenhænge, og her har det også haft en positiv virkning.

Ind imellem kan jeg få ”kageflip”, men det er meget sjældent. Nu er det jo OK for mig at spise det jeg gør. Derfor nyder jeg i stedet kagen, men spiser ikke nær så meget. 

Det virker som et uforklarligt, men spædende og meget brugbart værktøj. 

Jeg håber andre også vil gøre brug af TFT-behandlinger og selv opleve, hvor let det egentlig kan forandre ens negative mønstre som man har samlet op på livets vej. 

Det positive ved TFT er, at jeg ikke skal sidde og fortælle en hel masse om min fortid, følelser og tanker. I princippet kan alle mine følelser og tanker forblive indeni mig. Det er kun et spørgsmål om at behandleren kan stille de rigtigt spørgsmål til mig, efter at jeg fra start har fortalt helt overordnet om mit problem.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed – rygestop.

#66
Diagnose/prognose:
Afhængighed – rygestop.
Status nu: Forbedring – mindre afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 2

Ved første behandling hos en tankefeltterepien var jeg ikke forberede på, at det var her og nu, at rygestoppet skulle være, men at TFT skulle hjælpe mig til at tro på, at det er muligt for mig at holde op. 

I de ca. 14 dage før næste behandling, har jeg fralagt at ryge om natten og det er ikke det første jeg gør om morgenen. Når jeg går tur eller skal i byen og handle, har jeg heller ikke cigaretter i lommen mere, hvis trangen viser sig, bruger jeg vejrtrækningsøvelsen. 

Fra at være på 10 i en skala fra 0-10, hvor 10 er værst, er jeg nu på 3-4. 

Jeg får en tro på at holde op med at ryge.

Ved næste behandling går vi ind i stress, da alle de negative påvirkninger, får mig til at ryge endnu mere, men forbruget er p.t. nedsat med ca. 5 cigaretter om dagen. 

Efter stressbehandling har for første gang ryddet op på min datters værelse med glæde. 

Stressfaktorer lige p.t. Forespørgsel om jeg vil sælge mit hus til nedrivning. 
Stor uoverensstemmelse i hjemmet mellem teenagebørn. 

Det stresser mig også, at jeg ikke synes jeg kommer videre med mit ”rygestop” forsøg, skønt mit næste trin er, at jeg ikke har cigaretter i lommen når jeg handler eller går tur. Hvilket er lykkedes.

Har været til møde hele dagen uden at tænke på, at nu må der snart være pause til en smøg. Godt gået. 


Jeg fornemmer, at TFT virker på længere sigt. I forbindelse med mit rygestop, med hjælp af akupunktur, hvor min usikkerhed på mig selv også var i højsædet, opdagede jeg en aften, før behandlingen, at jeg troede på mig selv, det mener jeg helt klart skyldes TFT. 

I stressede situationer synes jeg også, at jeg tackler tingene bedre, uden de store vredesudbrud.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Overvægt – blev madafhængig efter rygestop

#65
Diagnose/prognose:
Overvægt – blev madafhængig efter rygestop
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Efter at jeg holdt op med at ryge for 10 år siden, har jeg kæmpet med vægtproblemer. Min afhængighed er flyttet fra cigaretterne til alt spiseligt. Siden sidste slankekur for 2 år siden er vægten stille og roligt øget med 10 kg. Jeg følte lede ved mig selv, når jeg så mig i spejlet, og over at jeg ikke kunne tage mig sammen til at styre min spisetrang.

Jeg blev af min behandler tilbudt at være “forsøgskanin” i forbindelse med hendes uddandelse til TFT terapeut. 
Vi arbejdede med angsten som lå bag ved mit afhængighedsproblem. (Mangel på kærlighed og en følelse af ikke, at være næret som barn). 
Selvom min mave var mæt, trængte jeg til noget at fylde i munden – noget at sutte på. Når jeg var alene hjemme, følte jeg mig ensom og rastløs, da der ikke var nogen til at tage hånd om mig. Ligeledes var jeg ked af det og følte uro indeni. For at dulme dette, var jeg nødt til at spise.

Alt dette fik jeg bearbejdet. Så dukkede angsten. Det var meget angstprovokerende at give slip på alt det gamle velkendte, for hvad skulle jeg sætte istedet? 
Jeg har nu troen på, at jeg kan tage hånd om mig selv, og jeg har under forløbet på ca. 2 mdr. tabt mig 4 kg. 
I ovennævnte periode har jeg dagligt behandlet mig selv med sandwichsekvens (term inden for tft. red.). 
Jeg er selvfølgelig lykkelig over endelig at føle, at jeg har fået styr på mit problem, og jeg er min behandler dybt taknemmelig.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Slik- og chokoladeafhængighed

#64
Diagnose/prognose:
Slik- og chokoladeafhængighed
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2006)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 2

Jeg har lige som rigtig mange andre mennesker rigtig mange laster. Den værste last er mit slikforbrug, og det har taget overhånd. 100-200 g chokolade er da let og fortære pr. dag, samt alt det andet slik der også ryger ned. Det er efterhånden blevet sådan, at når jeg går ind i en butik for at handle, kommer jeg ud med halvdelen af det jeg skal have, plus en masse slik. Så får jeg dårlig samvittighed, og skynder mig at spise det inden jeg kommer hjem, så min mand og børn ikke opdager det. 

Jeg snakkede med min Vibeke Notlev om hvordan jeg havde det, og det sagde hun, at hun kunne gøre noget ved, gennem behandling med TFT. Så det bestemte jeg mig for at prøve.

Jeg fik den første behandling for 32 dage siden, og igen en uge efter. Allerede da vi var færdig med behandlingen synes jeg, at jeg kunne mærke forskel. Da jeg så skulle ud og handle på vej hjem, gik jeg ind og handlede og gik ud. Da jeg kom ud blev jeg helt forskrækket over mig selv, men så blev jeg bare så stolt. Nu er der så gået 40 dejlige dage uden slik, og som bonus har jeg tabt 2,5 kg. Selvfølgelig får jeg ind imellem trang til slik, men så har jeg lært en teknik, hvor jeg skal banke mig forskellige steder, og så forsvinder trangen. TFT har bare været super godt for mig, og nu har jeg så en last mindre. Tusind tak!

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Overdreven indtagelse af usund mad

#63
Diagnose/prognose:
Overdreeven indtagelse af usund mad
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: 7

1. behandling 

Jeg føler, at jeg har, et for mig stort problem. Jeg er for tyk. Jeg spiser forkert – jeg ved alt om det, men på tidspunkter kommer chokolade og ostemmadder ind i mig som en stor trang. Jeg har talt med Hanne Soffy om det, og vi blev enige om at prøve en TFT behandling.På en skala fra 0 – 10 lå jeg på 10. Det fylder kolosalt meget. Jeg blev konfronteret med usund og velsmagende mad i lange baner, jeg fokuserede på mine deller og min for store bagdel – men først da Hanne Soffy gik ind i mit blod, som ved indtagelsen af smør, ost og chokolade blev for tykt, dannede for meget cholestorol, gjorde mit blodtryk for højt samt kunne danne blodpropper, skete der et skift i min krop, og jeg føler ingen trang til søde sager og fede spiser. Jeg føler p.t. lede ved de usunde spiser, som jeg før var tiltrukket af. Jeg lærte at banke mig selv, og lovede at gøre det hver dag. Jeg har lovet at ringe om en uge eller hvis behandlingen ikke holder. Jeg føler, at jeg ligger på 0 på skalaen

2. behandling 
Efter, at jeg havde været til terapi 1. gang, havde jeg ikke lyst til hvidt brød og smør og ost og jeg spiste heller ikke chokolade. Lørdag morgen spiste jeg franskbrød med smør ost, men efterfølgende kunne jeg smage smørret, og det var ulækkert – jeg havde en fed smag i munden i ca. 2 timer – ingen chokolade. Jeg laver fornuftig aftensmad og har jeg sukkertrang spiser jeg et bolche. Jeg føler mig ikke så desperat efter chokolade, jeg tænker ikke på det, men jeg drikker en Cola light hver dag. 

Da jeg stadig har lyst til en speciel cremechokolade og cola, var det det vi skulle behandle i dag. SUD på 7. 
Tankemæssigt svælgede jeg i karamelchokolade og colaer. Jeg følte dellerne vokse, og efterhånden voksede chokoladen og colaen også i munden på mig og jeg blev gjort opmærksom på colaens dårlige egenskaber. Tilsidst blev jeg konfronteret med en smart str. 42, som jeg lige kunne smutte i. – det var dejligt. Colaen kom ned på 0 og chokoladen på 2. Jeg er god til at behandle mig selv flere gange hver dag, og jeg skal nok komme ud af det – ellers ringer jeg for at få lidt hjælp.

Pialine Lund skrev indlægget.

Telefonnummer/Adresse til Pialine er:

43520706

 

Pialine blev behandlet af:

Hanne Soffy Antonsen

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed af nikotintyggegummi

#62
Diagnose/prognose:
Afhængighed af nikotintyggegummi
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: 7 år

Afvænning fra brug af nikotintyggegummi (som erstatning for cigaretter).
Efter ca. tredive år som ryger, besluttede jeg for 7 år siden, nok en gang at forsøge rygestop. Jeg havde forsøgt talrige gange med diverse hjælpemidler. Jeg stoppede med cigaretrygning, men blev afhængig af nikotintyggegummi.
I maj måned 2005, blev jeg introduceret til tankefeltterapi af en behandler, der fortalte om metoden og at denne muligvis kunne hjælpe mig af med min nikotinafhængighed. 
Allerede første behandling var en meget positiv oplevelse. Kombinationen af tapping, visualisering og forankring af ønsker, billeder og tilstand virkede med det samme! 
Det er nu 7 uger siden jeg modtog første behandling og jeg har ikke tygget et eneste stykke nikotintyggegummi siden. 
Jo, jeg var motiveret, men det har jeg også været tidligere. Det virker! – hvorfor kan jeg ikke forstå, men kombinationen af en god hjælper i min indre rejse med stimulation af punkter, jeg ikke kendte effekten af tidligere, har åbenbart gjort udslaget. 
Glad er jeg, og ”banker” (selvbehandling med tft red.) lidt de rigtige steder, når uroen melder sig; den uro der tidligere blev dæmpet af nikotin.
Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Ekstrem trang til sukker / slik

#61
Diagnose/prognose:
Afhængighed – Ekstrem trang til sukker / slik
Status nu: Forbedret – afslappet forhold til slik
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Sommeren 2004 besluttede jeg mig for, at skulle prøve tankefeltterapi. Noget som jeg i bund og grund var lidt skeptisk overfor, men havde også min tro om mere mellem himmel og jord. Så derfor lod jeg mig rive med.

Mit store problem, eller retter sagt min irritation var min utrolig store trang til slik. Noget der til tider godt kunne præge min hverdag. Jeg fik én behandling af ca. 1½ times varighed, og oplevede hvordan at trangen til sukker / slik forsvandt gradvis. Jeg blev spurgt flere gange, om hvis jeg kunne sætte tal på følelsen, hvor intens den så var på en skala på 0-10 hvor 10 er stærkest. Jeg opdagede at følelsen var 10 da vi startede, og da sessionen var færdig var den på 5. Og det er den fortsat nu her 3/2 år efter. Jeg spiser stadig slik, det er dog UDEN den samme trang.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Overdreven lyst til vingummi og andre søde sager

#60
Diagnose/prognose:
Overdrevet lyst til vingummi og andre søde sager
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: Hele livet

Jeg har altid elsket vingummi og andet slik – men især vingummi! 
Det var blevet en dårlig vane at skulle spise slik om aftenen når ungerne var lagt i seng og trætheden meldte sig. Lysten var en kombination at trang til sødt for, at ”dræbe” trætheden og en belønning fordi jeg havde fortjent det.

I løbet af første session hos min tankefeltterapeut forsvandt min lyst til vingummi næsten helt. Efterfølgende har jeg kun spist 3-4 stykker vingummi ved en festlig lejlighed (og de smagte ikke så godt som jeg husker det). Jeg har kun været til én session og jeg var rimelig skeptisk, men det ser ud til at det virker! I øjeblikket har jeg ingen problemer med at kontrollere mit indtag af søde sager.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed af chokolade 2

#59
Diagnose/prognose:
Afhængighed af chokolade 2
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 2

Jeg er vild med chokolade. Jeg vil sige 10 på en skala fra 0-10. Terapeuten behandler mig og finder samtidig ud af, at det handler om ikke at kunne sige fra. Ved første sessions slutning er vi nede på 4 i skalaen på hvor vild jeg føler mig med chokolade.


2. Session: 
Jeg er forundret hvad der er sket siden sidst, og hvor meget forbruget er gået ned. 
Vi fortsætter med at behandle og min SUD-skala på hvor vild jeg er efter chokolade. er nu nede på 1.

Vi afslutter med at jeg smilende ser mig selv nyde at spise gulerødder og andre sunde ting 
Undervejs har vi brugt en bekræftelse. 
Jeg fik en aha-oplevelse af, at det er OK at sætte grænser, og det er også OK at gøre meget mere af det, jeg har lyst til. 
Jeg er forundret, men har det herligt med, at jeg har lagt mine kostvaner om, og at jeg taber mig samtidig med at misbruget er ophørt, og at jeg har fundet ud af, at det er OK at sætte grænser og i højere grad gøre hvad jeg har lyst til. Disse ting giver større selvværd. 
Afhængigheden er væk. Jeg har opnået vægttab. Sunde kostvaner. Større livskvalitet. Mere selvværd.
Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Madafhængighed

#58
Diagnose/prognose:
Madafhængighed
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Else M. – kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg har altid godt kunnet lide mad (god mad tilberedt at ordentlige råvarer) hvilket har bevirket, at jeg efter mine forældres død blev lige lovlig meget fokuseret på god mad, og samtidig syntes jeg også, at jeg tog lidt for meget på.

Jeg havde hørt om TFT og tænkte meget på, om det kunne være noget for mig. 
Jeg kom til Sonja som spurgte på en skala fra 1 – 10 hvor stor trangen var. Den var nok 8 og jeg. blev banket på. Jeg fandt hurtigt ud af, at det handlede om mange andre ting end maden, men også om barndom, følelser og meget andet. Der blev gjort meget ud af at jagte følelser, hvor i kroppen følelsen sad, form, farve, konsistens. Men allerede efter 1. session blev min trang til mad mindre.

De 2 af sessionerne brugte vi til at arbejde med selvværd. 
Efter 2. session begyndte jeg at tabe mig lidt. Undervejs brugte vi af og til bekræftelser, hvad var svært for mig, men godt. Jeg arbejder meget med sig selv og forstod derfor hurtigt teknikken og har fået flere aha-oplevelser. Sonja har givet mig bankepunkter, hvis jeg fik/får det dårligt hjemme. 
Forløbet har strakt sig over 5 gange og har specielt 2. og 3. gang været følelsespræget. 
Jeg er godt tilfreds og ved at jeg er på rette vej.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Trang til slik og kager

#57
Diagnose/prognose:
Trang til slik og kager
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: Mange år

I mange år har jeg haft stor lyst til søde sager. Hver dag spiste jeg kager, slik o.l., hurtigt og hæmningsløst indtil intet var tilbage. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Værst var det hvis jeg havde en pose slik liggende i skabet. Den skulle bare ned. Bagefter havde jeg enorm dårlig samvittighed, samtidig med at jeg blev meget vred på mig selv.

I starten at okt. 2004 fik jeg behandling med TFT af Bryndis á Dunga. Under behandlingen oplevede jeg at munden løb i vand imens jeg skulle tænke på hvor lækker den lakrids var som lå foran mig. Lige pludselig var lysten til lakridsen væk. Alligevel blev jeg bedt om at spise den, men den smagte absolut ikke som den plejede. I dag 8 uger efter første behandling er lysten væk og jeg har et meget afslappet forhold til slik og søde sager.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed – slanke mig

#56
Diagnose/prognose:
Afhængighed – ville slanke mig pga forhøjet kolesterol
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4

Jeg går til healings massage hos Astrid Løgstrup, og fik tilbudt at være med i et forsøg som 
” kanin” i tankefeltterapi. Det synes jeg lød spændende, men var dog noget skepsis over at man sådan kan banke et problem væk. 

Jeg ville gerne tabe mig da mit kolesteroltal og min vægt var lidt forhøjet, 
Og den første gang ville jeg gerne holde op med at spise Franske kartofler, på det tidspunkt kunne jeg sagtens spise en posefuld hver aften. 

Medens Astrid bankede mig for franske kartofler, hvor jeg i tankerne måtte spise alle dem jeg ville, følte jeg mig mere og mere mæt og fik kvalm – til sidst kunne jeg visuelt se, hvordan jeg lagde mig på min sofa og måtte knappe mine bukser op.

De næste 2 gange arbejdede jeg med chokolade. Hvor mønstret fra første behandling med kvalme – oppustethed gentog sig. 
Dog kom der den 2. gang en stor sort hul hvor jeg oplevede en fred og ro , hvor jeg kunne være mig selv, uden at skulle tage stilling til noget overhovedet, hverken i hjemmet eller på arbejdet det gav en dejlig ro.

4. gang skulle jeg forestille mig en madcirkel med alt det jeg godt kunne lide,- jeg valgte Andesteg og frugtsalat med flødeskum til desert, 
Jeg spiste visuelt alt hvad jeg formåde det samme gentog sig med oppustet mave kvalme, og en tur på sofaen.

Resultatet er nu efter 2 mdr. 
1. at jeg. Glemte at købe anden til Mortens aften jeg stod i føtex og tænkte at der var et eller andet jeg skulle, men glemte min elskede and, men det var ok.

Jeg har spist Franske Kartofler 1 gang siden og da var det kun en håndfuld, det var da jeg gav blod.
Chokolade spiser jeg lidt af. Jeg er uden at tænke over det blevet mere bevidst om hvad jeg spiser og har tabt mellem 2,5 – 3 kilo på de to mdr.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Afhængighed af chokolade 1

#55
Diagnose/prognose:
Afhængighed af chokolade 1
Status nu: Rask – fri for afhængighed
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: Hele livet

Jeg har altid spist meget chokolade. Jeg elsker det. Hver morgen før morgenmaden er min dag startet med et stykke chokolade eller en negerbolle måske to. Efter frokosten spiste jeg et stykke marcipanbrød eller et stykke blød nougat. Efter aftensmaden fik jeg ofte noget chokolade. Jeg skulle have en anden smag i munden. Jeg trængte simpelthen til noget sødt. Jeg er specialist i alt hvad der har med chokolade at gøre. 
Jeg skovlede ikke chokoladen ned. Nej, jeg sat lige og nød det, bid for bid.

Behandling: 
For ca.10 uger siden fik jeg så behandling med TFT hos Hanne Falkenberg fra Hillerød. Her arbejdede vi meget følelsesmæssigt med hvad der kunne ligge bagved trangen. 
Resultatet efter behandlingen: 
Jeg har nu 10 uger efter endnu ikke rørt et stykke chokolade. Vi har stadig chokolade i huset, men jeg rører det ikke. Har været i byen og har fået serveret chokolade, rørte det ikke.Jeg savner det overhovedet ikke mere. Lysten til chokolade har ikke været der. 
Jeg kan kun konstatere jeg er dybt forundret – men TFT virker godt for mig!

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Underlivssmerter

#25
Diagnose/prognose:
Smerter i underlivet, sammenvoksninger, løft, samliv
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Kvinde
Alder: Først i 30’erne (behandlet i 2004)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi, blomstermedicin
Antal behandlinger: 3
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 3 mdr.

En kvinde først i 30-erne henvendte sig til mig på grund af smerter i underlivet. Det var voldsomme smerter, som gav hende en stikkende fornemmelse i underlivet. Smerterne kom, når hun skulle løfte og bære, så det gav problemer på arbejdspladsen, men også derhjemme, når hun ville løfte sit mindste barn op. Desuden var der smerter i forbindelse med samlivet. Smerterne var startet for syv år siden, og hun var i den forbindelse blevet indlagt på sygehuset, og man havde konstateret sammenvoksninger i underlivet. Hun ville gerne være fri for smerter, så hun igen kunne have det godt i sit underliv. Der var 100% følelsesmæssig stress i forbindelse med dette, så der var nok at tage fat på.

De følelser, der skulle arbejdes med var : at føle sig forladt over det at være i eet med. Hun følte sig indimellem meget forladt, meget alene med sit problem, fordi der ikke kunne gøres noget ud over smertestillende midler, og det havde hun fået nok af. Hun var ikke på sin helbredelseslinje, så det var første afbalancering. Der skulle arbejdes med smerteadfærd/sundhedsadfærd, et tema, som gav meget mening for hende, idet hun følte sig fastlåst i sit smertemønster. Der skulle også arbejdes med nogle muskelkredsløb, hvor hun fik løsnet for nogle muskler i bækkenpartiet, og herefter var der ikke mere stress i nutid. Der blev givet tilladelse til at gå tilbage i tid, og der var stress tilbage på alderstrinnet 20 år. Det blev også afbalanceret.

Da hun kom næste gang, havde hun ikke haft ondt i underlivet, og det var en helt ny situation. Hun havde haft smerter i forbindelse med menstruationen, som også havde været meget kraftig, og hun havde endvidere svedt kraftigt. Vi talte om, at det kunne være en form for udrensning. Hendes stressprocent var halveret, og de andre procenter for gamle kropsvaner og misopfattelser var faldet ganske gevaldigt. Der blev nu arbejdet videre med forskellige kirtler, med et muskelkredsløb, hvor der blev løsnet for nogle andre muskler i bækkenpartiet, og til sidst skulle hendes nyremeridian styrkes. Denne gang skulle der arbejdes på alderstrinnet 24 år, hvor der også var en hel del stress, der skulle fjernes.

Tredje gang var der næsten ikke stress tilbage. Hun havde haft det så godt, ingen svedeture, ingen smerter , ingen kraftig menstruation, og samlivet var kommet i gang igen. Denne gang arbejdede vi videre med hendes hormonbalance, hypofyseforlappen og det specifikke hormon progesteron. Til sidst skulle der arbejdes med galdeblæremeridianen. Hun fik en konkylieessens med hjem. Den handlede om, at hun skulle genfinde troen og sikkerheden på sig selv og ikke presse sig selv længere, end hun havde kræfter til. Der gik nu tre måneder, og så kom hun igen. Der var ikke længere stress på det gamle mål, og hun havde haft det rigtig godt. Hun havde været rigtig glad for dråberne, som havde været meget effektive og virkelig bragt hende et skridt videre. Hun havde blandt andet erfaret, at dårlig samvittighed også kunne føre til smerter, men nu var hun bevidst om det og kunne tackle situationen på en ny og mere konstruktiv måde.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Svagt immunforsvar og hud, der ikke kan hele – 4-årig pige

#24
Diagnose/prognose:
Svagt immunforsvar, mave slået i stykker af pencillin samt sart hud, der ikke kan hele
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Pige
Alder: 4 år ved behandling (født 2000)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi, homoøpati
Antal behandlinger: 4
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 4 mdr.

Jeg havde tidligere arbejdet med denne 4-årige pige, og nu kontaktede moderen mig igen, fordi pigen igen havde fået et sår ved munden og i næsen, næsen løb med grønt sekret, huden var sart, og hun kunne ikke rigtig komme sig. Dette var et tilbagevendende problem, og det var ikke blevet bedre efter pigen havde haft skoldkopper og skarlagensfeber og en stafylokok-infektion. Hun havde været på en penicillin-kur, og det havde slået hendes mave i stykker, så hun havde kastet op og været dårlig i flere dage.

Målet kom selvfølgelig til at handle om hendes immunforsvar, som ikke var særlig velfungerende, og også om hendes hud, som ikke rigtig kunne hele. Den følelse, der skulle arbejdes med, var sygelig. Hun følte sig syg og kunne slet ikke hænge sammen og havde ikke den nødvendige styrke. Allerførst skulle pigen op på sin helbredelseslinje. Når man ikke er der, er kroppen alt for længe om at hele op. Det er som en zig-zag kurs, hvor det går godt den ene dag og dårligt den næste og så fremdeles. Der er ikke energi nok til at komme videre. Der skulle arbejdes ud fra noget fysisk, og det to ting, der først skulle styrkes, var hendes thymus/brissel, som ligger bag brystbenet og er involveret i immunforsvaret, og dernæst hendes miltmeridian.

Til begge afbalanceringer skulle hun støttes med en homøopatisk ampul, mesenchym comp., som virker afgiftende på blodet via milt, lever og nyrer. Desuden stimulerer den immunsystemet via milten og mesenchymbladet. (Mesenchym er en del af det inderste kimblad, hvorfra der bl.a. dannes blod- og lymfekar i fosterstadiet. Dette kimblad spiller en væsentlig rolle i opbygningen af immunsystemet, og det har dermed også betydning for et velfungerende immunforsvar senere i livet) Efter disse to afbalanceringer var pigen igen på sin helbredelseslinje, og den sidste afbalancering skulle rette op på en ubalance omkring bugspytkirtlen og fordøjelsessystemet.

Hun skulle starte en kur med det homøopatiske middel for at genopbygge immunsystemet, og så skulle hun komme igen efter 5 uger. Da de 5 uger var gået, kom hun som aftalt igen, og hun havde fået det langt bedre. Næsen løb ikke længere, men vejrtrækningen var lidt rallende. Huden var blevet meget bedre, og der havde kun været en enkelt nat med dårlig mave. Hendes stressprocent var også halveret i forhold til sidste gang, og så skulle der arbejdes videre med følelserne fra første gang. Hun viste sig nu fra den krigeriske side.

Denne gang blev der arbejdet med hendes nyrer, som er vigtige for livsenergien, med hendes binyrer, som producerer stresshormoner – både korttidsstress (adrenealin/noradrenalin) og langtidsstress (cortisol). Der skulle også arbejdes med hendes appetit, livsappetit og kroppens evne til at genopbygge sig selv. Hun skulle fortsætte med det homøopatiske middel indtil næste gang.

Der gik nu igen 5 uger, og så kom hun igen. Hun havde haft det rigtig godt. Maven var helt i orden, og det samme gjaldt næsen. Generelt gik det meget bedre , og hun var igen i balance. Nu var der næsten ikke stress tilbage, og hun skulle blot have styrket sin lungemeridian, og så var alt okay. Vi aftalte, at moderen kunne kontakte mig igen, hvis pigen skulle få tilbagefald, men lige nu gik det rigtig godt, og det var en stolt pige, der forlod klinikken. Hendes støtteord var også stolt, bevidst og i eet med. Hun havde fået det godt, både indeni i sig selv og med sig selv.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Leverproblemer

#23
Diagnose/prognose:
Leverproblemer, høje levertal
Status nu: Forbedring – halvering og efterfølgende nedtrapning i medicindosis
Navn/køn: Kvinde
Alder: i 30′erne
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 4

Kvinde med leverproblemer. En kvinde sidst i 30′erne havde ved en blodprøvekontrol fået konstateret meget høje levertal. Hun havde for lavt stofskifte og fik dagligt medicin, og hun fik nu ordineret meget mere medicin i højere doser. Hun var blevet scannet og havde fået foretaget leverbiopsi, men der var ingen umiddelbar forklaring på de høje levertal. Medicinen påvirkede imidlertid kvinden, og hun følte sig ude af balance, såvel fysisk som psykisk, og hun ville gerne være i balance igen.

Det lykkedes ved hjælp af fire afbalanceringer, hvor der blev korrigeret mange ting. Der blev arbejdet med Pædagogisk Kinesiologi og med Hjernen, og hver gang tog afbalanceringerne udgangspunkt i noget følelsesmæssigt. Som støtte fik hun et naturprodukt med marietidsel.

En af de sidste gange talte vi meget om, at leveren kan være sæde for vrede og især uforløst vrede. Dette gav stof til eftertanke for kvinden, og det blev også vendt den efterfølgende gang, for det havde sat nogle tanker igen. For hver afbalancering fik hun det bedre og bedre. Hun fik mere energi, klarede arbejdet fint, og humøret steg nogle grader. Hun fik lyst til det hele igen.

Den sidste gang havde hun lige været til kontrol på sygehuset. Der var nu kommet en diagnose på sygdommen, men bedst af alt. Hun havde det nu så godt, at medicinen var blevet halveret, og den skulle gradvis nedtrappes i løbet af det næste år, og hun følte, at hun igen var i balance, både fysisk og psykisk.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Dårligt immunforsvar

#22
Diagnose/prognose:
Dårligt immunforsvar
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2003)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 3
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 3 mdr.

En kvinde ringede til mig for at få en tid her og nu. Hun var meget sløj, havde haft lungebetændelse over en længere periode og nu to kraftige forkølelser oven i hinanden. Det var ikke normalt for hende, for hun havde ellers ikke fejlet noget i mange år. Men energien var jo dalet gevaldigt i takt med, at hun havde haft det dårligt, og hun oplevede også stress på arbejdet og derhjemme. Hun ville gerne have et immunforsvar, der var helt i top, og samtidig være fuld af energi. Det blev så hendes mål, som vi skulle arbejde med.

Hun var meget træt efter den første afbalancering og var nødt til at gå hjem og hvile sig. Hun fik en hjemmeøvelse, som hun kunne bruge, når hun følte sig stresset, og så gik hun i gang med at tage et kosttilskud – Life Spice Vital – et rent livskrydderi, som kan sætte skub i livsenergien. Da hun kom anden gang, havde hun det helt anderledes. Stressprocenten var dalet med en tredjedel. Hun havde oplevet en boblende fornemmelse indeni, og hun følte, at hun både kom fremad og opad. Energien var tilbage, og forkølelsen forsvandt meget hurtigt. Arbejdet gik lettere, og alt var bare godt. Hun fik så endnu en afbalancering, og denne gang skulle hun som hjemmeøvelse drikke 6 glas vand om dagen. Det er vigtigt at blive skyllet godt igennem hver eneste dag, og 6 glas vand er ikke spor for meget.

Hun havde været forkølet, da hun kom tredje gang, men kroppen kunne tackle det, og det var hurtigt ovre. Desuden tog hun lidt ekstra tilskud af Life Spice Vital, og klarede det. Hun havde haft et dyk midtvejs, men følte nu, at den gamle ro var tilbage i kroppen. Da hun kom fjerde gang, var hun bare så glad. Det hele kører bare så godt, sagde hun. Det var meget positivt, og stress var et ukendt ord. Der var næsten heller ikke stress tilbage på hendes mål, så det blev hurtigt fjernet, og da hun kom den sidste gang, var hun fri for stress og fuld af energi, og hun havde det bare dejligt.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Baby med ondt i maven

#21
Diagnose/prognose:
Baby med ondt i maven
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Dreng
Alder: 8 uger ved behandling (født 2004)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 2
Behandlingsforløbets varighed: 2 uger

“Han bruger mange kræfter på at komme af med afføringen, og han vil helst sidde op. Det er tydeligt, at han har ondt, og kiropraktoren kan ikke gøre mere. Kan du?”
Moderen til en 8 uger gammel dreng kontaktede mig for at høre, om der kunne gøres noget. Hun var ked af, at han skulle have ondt hver gang, han skulle af med noget, for ellers var han en glad dreng og nem at have med at gøre.

Han sov, da moderen kom med ham, og han blev liggende i babyliften, mens jeg testede ham. Temaet, vi arbejdede ud fra, handlede om maven og fordøjelsen, og der skulle arbejdes ud fra noget fysisk. Han vågnede og kiggede sig interesseret omkring. Første afbalancering drejede sig om tyktarmsmeridianen, og nu skete der noget pudsigt. Jeg holdt lige så blidt på to punkter på meridianen. Drengen drejede hovedet til den ene side, lukkede øjnene og faldt helt hen. Han så meget afslappet ud. Da jeg fjernede mine hænder fra punkterne, lukkede han øjnene op og var helt frisk igen.

Herefter arbejdede jeg med houstonfolderne – et område i tyktarmen i venstre side. Nu gentog seancen fra første afbalancering sig. Han faldt hen og vågnede igen op – helt frisk. Efter denne afbalancering var der ikke flere gamle kropsvaner, og alt stress var væk.
Næste nat sov han meget uroligt, og så havde han det ellers bare godt. Moderen kontaktede mig igen efter et par uger, og så aftalte vi, at hun lige kunne kigge forbi, så vi kunne teste ham igen, for hun havde på fornemmelsen, at der måske var en smule stress tilbage.

Der var ganske lidt stress tilbage, og det blev fjernet ved at arbejde med hans bugspytkirtel og solar plexus området. Herefter havde han det bare rigtig fint, og maven fungerede perfekt efter bare to korte afbalanceringer.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Appetitløshed – 7 årig pige

#20
Diagnose/prognose:
Problemer med appetitten, hævede mandler, ondt i maven, hoste
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Pige
Alder: 7 år ved behandling (født 1995)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 4
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 2-3 mdr.

Problemer med appetitten. En pige på 7 år havde gennem længere tid haft problemer med appetitten. Hun var ikke rigtig sulten, og hendes mandler var hævede, og hun hostede en del. Hun havde også tit ondt i maven. Hendes skolegang var helt i orden, og hun var glad for at skole, så det var ikke årsagen til hendes problemer. Det vigtigste for pigen var, at hendes mandler ikke længere generede hende, så det blev udgangspunktet.

Hun fik en afbalancering og skulle komme igen efter 3 uger. Hun havde haft det rigtig godt, og mandlerne havde ikke irriteret hende. Hun var rigtig glad og havde også fået noget appetit igen. Hun havde renset kraftigt ud efter afbalanceringen, og det var jo positivt.

Da pigen kom igen efter den anden afbalancering, gik det stadig fint med hendes hals. Hun havde haft det fint, var glad og fuld af energi. Hun nærmest boblede, fortalte moderen. Hosten var hørt op, og hun var blevet bedre til at sige fra, og hendes næste ønske var nu at være mere modig.

Efter den tredje afbalancering boblede pigen stadig af energi, og det var en ren fornøjelse sammenlignet med tidligere tider. Hun havde ingen problemer med halsen, og appetitten var rigtig god. Hun var også blevet mere selvstændig, og mavesmerterne var nærmest væk. Da hun havde fået den fjerde afbalancering, var alt i orden, og hun havde 0% stress på sit mål, og hun var blevet en rigtig glad pige.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Søvnproblemer – 10-årig

#54
Diagnose/prognose:
Soveproblemer
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Dreng
Alder: 10 år ved behandling (født 1994)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 3
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 6 mdr.

En 10-årig dreng havde gennem længere tid haft problemer med at falde i søvn, og han havde ofte mareridt, når han så var faldet i søvn. Han beskrev selv sit problem på flg. måde: “Jeg har en masse tanker oppe i mit hoved, der er uorden, og jeg har det rigtig dårligt.” Ud fra dette formulerede han selv sit mål: Jeg har ro og orden i mit hoved. Målet havde førsteprioritet, og det udløste 82 % negativt emotionelt stress.

De følelser, der skulle arbejdes med var: Jeg føler mig skuffet, jeg vil gerne være kæk. Først skulle der arbejdes med figur-8-testen. Dette handler om at have et beskyttende energifelt rundt omkring sig, så det er muligt at holde negative tanker/påvirkninger ude. De følelser, som dette handler om, er: generet over for tilnærmelig. Herefter skulle der arbejdes på Solar Plexus-området, og der skulle også inddrages en homøopatisk ampul – nemlig belladonna, som har en beroligende effekt.

Til sidst skulle der arbejdes med hjernen, så drengen var i stand til at bruge hele sin hjerne og tænke klart. Han fik en hjemmeøvelse, som han kunne bruge, når han var gået i seng om aftenen og ellers efter behov. Han skulle lægge den ene hånd på baghovedet og den anden på panden og holde hænderne der 1-2 minutter. Denne øvelse fjerner stress og hjælper personen til at være til stede her og nu. Vi aftalte en ny tid 6 uger senere.

Da han kom anden gang, var stressprocenten næsten halveret, den lå nu på 42 %. Han havde haft det langt bedre , og der havde kun været lidt tilbagefald inden for den sidste uge. Først arbejdede vi med 2. stadie af stress. Dette handler om, at han følte sig fanget i en fælde og langt mere havde lyst til at more sig og kunne træffe valg. Jeg lagde hænderne på hans pande og baghoved og gik herefter i gang med at lave en visualisering sammen med drengen. Han beskrev fælden, han følte sig fanget i og fortalte derefter, hvordan han kunne komme ud af fælden, og hvordan han så havde det bagefter. Så skulle der arbejdes med hans nyremeridian. Det handler om at få livsenergi og energi til at give slip på frygt og angst. Til sidst skulle der arbejdes på hans halschakra. Her ligger skjoldbrusk-kirtlerne, og de har bl.a. meget at gøre med følelser. Vi aftalte en ny tid en måneds tid senere.

Hans mor ringede efter 3 uger og afbestilte tiden, for det gik rigtig godt, men han ville godt have en ny tid i reserve.

Den blev også afbestilt, og der gik faktisk fire måneder, før jeg så ham igen. Han havde sagt til sin mor, at der var højst 10 kasser skidt tilbage i hovedet, og han havde ret – der var bare 10 % stress tilbage. Han syntes selv, at han havde det rigtig godt. Vi arbejdede med hans thymus/brissel, som blandt andet har at gøre med de basale følelser, såsom vrede, glæde, had, kærlighed, frygt, angst, tro og tillid. Herefter var alt i orden, og vi afsluttede forløbet, for som drengen sagde: ” Nu kan jeg godt klare mig. Jeg har det fint.” Hans afsluttende ord på adfærds-barometeret var: Jeg er i eet med, stolt og bevidst.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Vred 1-årig dreng – blokeret indlæring

#52
Diagnose/prognose:
Vred 1-årig dreng – blokeret indlæring, kunne ikke kravle eller gå
Status nu: Helbredt
Navn/køn: Dreng
Alder: Godt 1 år ved behandling (født 2002)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 4
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 3 mdr.

Det behøver ikke altid at være forældrene, der kontakter mig, og i dette tilfælde var det en bekymret bedstemor, som med moderens tilladelse kontaktede mig for at få en tid til sit barnebarn, som bare ikke havde det godt.
Han var vred, meget vred, og han kunne ikke kravle eller gå selv, og han var lige godt et år. Der havde været foretaget forskellige undersøgelser, og moderen havde fået et træningsprogram til drengen, men det gjorde blot situationen endnu værre, for drengen syntes absolut ikke, at det var sjovt at træne det, han ikke kunne.

Jeg gik i gang med afbalanceringen, og målet var, at han skulle være i godt humør igen, for så ville hverdagen være betydeligt nemmere for alle parter. Målet var meget stressende, men stressprocenten faldt hurtigt. Han blev mere og mere afslappet og lå til sidst fuldstændig afslappet i bedstemoderens arme. Hverken mor eller bedstemor kunne huske, at de nogensinde havde set ham ligge så afslappet. Det var helt okay, at jeg skulle massere og holde på forskellige punkter – han lå lige så stille og tog imod.

Da vi testede tilbage i tid, skulle der afbalanceres på første åndedræt. Det var et stressfyldt øjeblik, men en konkylieessens kunne fjerne alt hans stress, og så var han færdig. Jeg foreslog moderen, at hun også fik fjernet stress, inden de tog hjem, for så kunne de mødes som ligeværdige, og det var hun med på. Hun fik også fjernet stress i nutid, og bagefter på det tidspunkt, hvor hun havde født drengen.

Der var nu faldet ro over den lille familie, og de skulle komme igen efter 4 uger. Der var en verden til forskel, da de kom. Udviklingen havde været enorm. Drengen havde været meget mere glad. Han var begyndt at spise og drikke selv. Hans balance var blevet meget bedre, og han kunne næsten gå selv. Stressprocenten var også faldet ganske betydeligt, så der skulle ikke laves ret meget, før han igen var fri for stress. Moderen havde også haft det langt bedre, og hun sagde, at det var simpelthen det bedste, de nogensinde havde gjort for deres dreng.

Da familien kom fjerde gang, havde drengen intet stress, og han kunne gå selv, og han brugte hele foden ( han havde været tågænger, da jeg så han første gang, hvor han ville gå og måtte have støtte i form af to hænder fra mor eller bedstemor ). Han var nu begyndt at interessere sig for andre børn. Det havde han tidligere ikke haft overskud til, da hans egne problemer var så massive. Hele familien var glad, og det var en stolt lille dreng, som jeg sendte ud af døren. Nu kunne han selv, og det var det, han ville.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk

Voksen med stave- og struktureringsproblemer

#51
Diagnose/prognose:
Voksen med stave- og struktureringsproblemer
Status nu: Bedring
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2003)
Helbredelsesmetoder: Kinesiologi
Antal behandlinger: 6
Behandlingsforløbets varighed: Ca. 3 mdr.

En lærer havde problemer med at stave, og det følte hun som et handicap, når hun stod over for en klasse og f.eks. skulle skrive noget op på tavlen. Hun følte også selv, at hun var langsom til at læse og indlære, og når hun skulle planlægge og strukturere et undervisningsforløb, manglede hun den røde tråd, og så mistede hun overblikket. Dette gjorde det ekstra svært at arbejde i teams. Målet blev, at hun var god til at stave og strukturere et undervisningsforløb.

Der var nok at tage fat på. Først og fremmest skulle hun op på den linje, der førte hende til målet. Det drejede sig om at få korrigeret øjnenes bevægelser fra side til side, og så var hun klar til at komme videre. Det drejede sig om noget emotionelt ved hver eneste af de fire afbalanceringer, som hun fik. Allerede den første gang skulle der korrigeres på alderen 7 år – tidspunktet for skolestart, hvor klienten havde følt sig fanget i en fælde, og hun ville gerne more sig i stedet for.

De følgende tre gange blev der arbejdet med såvel Pædagogisk Kinesiologi som med Hjernen, og allerede efter den første gang var der en mærkbar bedring i forhold til målet. Det havde været let at planlægge et undervisningsforløb, og de følgende gange var der også positive tilbagemeldinger i forhold til målet. Det blev lettere at stave og strukturere.

Der fulgte dog også nogle bivirkninger med i form af diarre og hovedpine og smerter i lænden, og der opstod et dilemma for klienten, for i takt med at hun fik lettere og lettere ved at klare skoledagen i forhold til sit mål, så mærkede hun også en stadig større tvivl på, om hun fortsat skulle være lærer, og at det nok var den tvivl, der havde givet sig til kende i form af diarre og hovedpine og andre skavanker.

Afbalanceringerne havde altså virket dobbelt. Hun havde nået sit mål, og hun havde fået overskud til at tænke over sin situation, og hun havde fået så meget selvtillid og var blevet så selvsikker, at hun også var i stand til at træffe det for hende rigtige valg, og det ord fra Adfærdsbarometeret, som hun fik med sig til sidst, var ordet “stolt”, og sammen med det ord hører ordet “bevidst” og “i eet med”, og det var lige nøjagtig, det hun var.

Denne historie er venligst udlånt og formidlet af kinesiolog Birgit Nielsen – http://kinese.dk