Helbredt cancer – i lunge, knogle, lever og bryst

#3
Diagnose/prognose 1:
Cancer i bryst
Diagnose/prognose 2:
Uhelbredelig cancer i lunger, knogler, lever
Status nu: Erklæret rask
Navn/køn: Kristiane Simonsen
Alder: 33 år første gang kræften kom (2005) (født 1972)
Helbredelsesmetoder: Metamedicin, tankefeltterapi, motion, kostændringer, kosttilskud, visualisering, gennemgribende ændringer i tanke- og handlemønstre og følelser.
Antal behandlinger: Flere
Lidelsens varighed: 5 år. (lidelsen forsvandt, kom tilbage og forsvandt igen.)


Sygdommen og diagnosen

Jeg fik konstateret brystkræft i 2005. Knuden var så stor at jeg kunne holde om dem med to fingre(ret stor). Jeg fik fjernet brystet, fik kemo og strålebehandlinger. Jeg gjorde på det tidspunkt ikke noget selv, men stolede på at lægerne sagde at jeg efterfølgende var rask.
I maj 2009 fik jeg meget ondt i mit brystben, så ondt at jeg knap kunne løfte min kaffekop. Jeg blev scannet, og scanningerne viste at kræften havde bredt sig til lever, lunger og knogler. Lægerne sagde at jeg skulle forberede mine sønner på et liv uden mig, og det kunne kun gå en vej, og det var ikke til det bedre.

Grundlæggende livssyn, der har gavnet min helbredelse
Jeg vil starte med at sige at jeg er overbevist om at vi selv skaber vores sygdom, fordi at vores indre vil fortælle os at der er noget galt i vores liv. Det er så vores valg, om vi ønsker at lytte eller ej. Når vi lytter og laver det om, som er nødvendigt, kommer vores krop i balance igen og vi bliver raske.

Symptomer, behandling, helbredelsen
Umiddelbart efter dette begyndte jeg i behandling hos en dygtig tankefeltterapeut. Jeg tabte mig ca 10 kg i de følgende to mdr., bl.a. fordi at jeg havde diarre mange gange hver dag. Det første jeg gjorde når jeg vågnede var at gå på toilet, og når jeg havde spist koncentrerede jeg mig om at holde det i mig i det mindste så min krop kunne nå at optage vitaminer osv.

Jeg begyndte at læse alt hvad jeg kunne få fat i af litteratur om tankens kraft. Og det, sammen med tankefeltterapeutens behandlinger, gjorde at jeg langsomt begyndte, at tro på at jeg nok skulle blive rask. Jeg begyndte langsomt at slippe angsten og fokusere på gode og helbredende tanker. Det var absolut ikke nemt, men jo mere men gør det, jo bedre bliver man til det.

Efter et stykke tid(ca et halvt år) var jeg så stærk i troen, at jeg turde at vælge kemoen fra. På det tidspunkt havde jeg stadig smerter, og tog smertestillende dagligt fra lægen.

Langsomt begyndte jeg at fungere normalt igen. Jeg har nu igen min normale vægt og har ikke dårlig mave og meget sjældent smerter. Jeg tager meget sjældent smertestillende. Jeg træner hver dag, og lever et ganske normalt liv.

Jeg var også plaget af kvalme samtidig diarré, men jeg er sikker på at det var psykisk. For det stoppede næsten fra dag til dag, da jeg vendte min tankegang, og blev overbevist om, at jeg selv havde styrken og redskaberne til at gøre mig rask.

Mit forhold til min krop og mine smerter
En vigtig ting der hjælper mig utroligt meget, er mit forhold til min krop. Før i tiden (inden jeg blev syg) havde jeg intet forhold til min krop. Jeg har dyrket gymnastik på højt plan og altid kun betragtet min krop som et “redskab”. Jeg har presset min krop til sit yderste. Mit hoved har bestemt hvad kroppen skulle, og jeg har ikke set forbindelsen mellem det psykiske og det fysiske.

Jeg har nu fået et ganske andet forhold til min krop. Den er mit talerør, og fortæller mig, når der er noget galt i mit liv. Hvis jeg har smerter, så er det fordi, at jeg gør nogle ting, som jeg ved, der ikke er gode for mig. så har jeg muligheden for at lytte, stoppe op og huske på, hvad jeg skal arbejde med, holde op med osv.

Træning og visualisering
Ifb. med mit nye forhold til min krop begyndte jeg at se smerter som noget “positivt”. Frygten for smerterne bliver skiftet ud med lydhørhed for min krop og indre. Det har også hjulpet mig meget at tænke på, at min krop for alt i verden ikke vil gøre mig ondt.
Den (alle celler i hele kroppen) vil gøre alt hvad de overhovedet kan, for at gøre mig rask.

Jeg træner boksetræning, og mens jeg gør det, visualiserer jeg, at alle mine raske, stærke celler laver alle de samme slag som jeg gør. De bliver stærke og kan slå for sig, hvis det skulle blive nødvendigt. På den måde kommer jeg også i kontakt med min krop, og den bliver min ven, i stedet for det modsatte. Vi bliver stærke sammen.

Jeg visualiserer også meget på andre måder. Jeg har følt at det var nødvendigt at “tale” med min krop og mine celler. Jeg har ligget stille og uforstyrret og “set ind i kroppen”. Jeg har forestillet mig mine raske celler som hvide venlige “soldater”, det har skrabet alle de sorte celler ud af kroppen. Der har både været affaldsskakter, sorte poser, der har været fest, afslapning og meget andet inde i “cellernes land”. Det er ganske sjovt og underholdende når man har vænnet sig til det, og man får et tæt forhold til sine celler. De bliver ens indre vogtere. Engang imellem “spørger”/mærker jeg efter hvordan det går derinde, og efterhånden får jeg ret hurtigt et svar tilbage. Jeg kan simpelthen mærke/fornemme hvordan det står til derinde. Det lyder sikkert lidt småtosset :-) , men det virker!

Kost og kosttilskud
Jeg lever så vidt muligt kun økologisk, og spiser ikke kød og mælkeprodukter. Sukker spiser jeg kun i weekenden. Jeg er dog ikke fanatisk, og bliver jeg inviteret ud eller får gæster, spiser jeg som jeg lyster, og nyder det i fulde drag. Jeg tror at det allervigtigste er at have det godt, om det så betyder rødvin og ost hver aften :-)
Jeg tager forskellige kost tilskud såsom: hørfrø olie, Schizandra kapsler, SeMsc selenium kapsler, Shallaki kapsler, Marietidsel kapsler med gurkemeje og marietidsel, Ipe roxi kapsler, Reishi forte kapsler, Metformin kapsler, Ssendoxan ( “metronomisk kemo”), 2800 mg c-vitamin. … (Læs flere detaljer om Kristianes kosttilskud på linket nederst på denne side – under hendes blog – på emnet “en almindelig dag”)

Energi og træthed
Jeg har i perioder været meget træt og sovet rigtigt meget. Så har det bare været sådan. Andre gange har jeg været fyldt med energi.

Med hensyn til at holde energien oppe, så tror jeg at det er vigtigt at finde “livs inspiration” i hverdagen. Jeg har personligt sprunget ud i nogle ting, jeg ikke før ville ha turdet. Derudover elsker jeg at gå på museer og høre spændende foredrag, læse bøger osv. hvor jeg kan blive inspireret, og ofte se livet i et lidt større perspektiv.

Angst
Jeg var meget bange, og tanken om at skulle dø fra mine børn og angsten for sygdommen fyldte konstant mit hoved. Og særligt i starten.

Jeg var også bange for at sætte mit liv overstyr ved at gå den alternative vej. Men jeg tror også det er et “trænings” spørgsmål om at lære at holde fast i troen på at man gør det rette. Hver gang jeg blev bange, kom i tvivl eller havde smerter, tvang jeg mig selv til at tænke positiver tanker. Det var MEGET svært i begyndelsen, men det bliver lettere og lettere.

Mange gange når jeg havde smerter tænkte jeg at det var kræften der gjorde ondt. Nu tænker jeg at det er de tankemønster, der også startede kræften, der “gør ondt”. Altså når jeg har ondt, er det fordi at jeg gør nogle ting der ikke er gode for mig, og så prøver jeg at lave dem om. Det er specielt det tankefeltterapeuten har været fantastisk til at hjælpe med.

Jeg  var også meget bange og utryg når jeg skulle til scanning, og når jeg skulle have svar på scanninger.

Man må ikke give op
Jeg tror også er det er vigtigt at man tror på at man bliver rask. Tænk på dig selv som rask og stærk. Min familie har aldrig set på mig som syg, og det har hjulpet mig rigtigt meget. Jeg tror at man skal passe på ikke at sætte sig i den syge rolle.

Det er vigtigt, tror jeg, at man selv tager ansvaret for at blive rask. Jeg tror at det vigtigste overhovedet er at man kæmper, og VIL være rask.
Da jeg var på Humlegården, privat hospital, sagde overlægen der: “det er først når kræft patienterne giver op, at de dør”.

Inspiration
Udover alle de andre ting der inspirerede mig, blev jeg fx også inspireret af programmerne, ”Sjæl og Videnskab” på DR2, der understøtter teorien om, at vi selv kan “tænke os raske”. Ellers kan jeg klart anbefale “Din intelligente krop” af Susanne Billander. Den beskriver hvordan smerter er en del af helbredelsesfasen, og derfor faktisk er et godt tegn.

Jeg kommer lige i tanker om at jeg brugte naturen rigtigt meget i starten. Jeg gik ud, helt alene, og mærkede energien i den kæmpe natur.

Status nu
På mange måder har jeg det meget bedre end før sygdommen, da jeg har lært utroligt meget af denne process. Vigtigst af alt, at vores hjerne styrer det hele.

Min sidste scanning viste at der kun er en smule tilbage på højre lunge, og det er så lidt at det ikke kan måles mere.

Denne fantastiske historie har affødt, at den raskmeldte kvinde har lavet en livsbekræftende hjemmeside for kræftramte. Se http://etlivmedkræft.dk/