Irene har sclerose – men er medicinfri og har få symptomer

Irene Møllegaard fik diagnosen multiple sclerose i 2011. Hun har kun fået medicin i en meget kort periode, og har i stedet valgt et liv bestående af sund kost, kosttilskud og en masse træning. Dette gør ifølge Irene, at hun i dag kan leve et dejligt medicinfrit liv, hvor hun primært rammes kognitivt af sin sclerose og kun har begrænsede fysiske symptomer.

Irene Møllegaard blev syg som 33-årig. Til juni 2016 bliver hun 40, har tabt 31 kg og er fit for fight.

Irene Møllegaard blev syg som 33-årig. Til juni 2016 bliver hun 40, har tabt 31 kg og er fit for fight.

Det er sommer, 2010. Det er den sommer Irene Møllegaards ben, fødder, arme og hænder begynder at sove. Det føles, som tissemyrer, der kribler under huden. Irene er 33, bor alene og har sin lille søn hver anden weekend. Irene var tidligere daglig leder i en stor frisørsalon i Fredericia, men da hun to år før symptomerne begyndte, fik chancen åbnede Irene sin egen selvstændige frisørsalon i Fredericia i maj 2008. Men nu to år efter begynder Irene at tabe kamme og sakse, når hun arbejder i frisørsalonen. Hun kan simpelthen ikke holde på de redskaber hun er helt afhængig af i sin karriere. Hænderne svigter og Irene er hele tiden træt.

“Der er nok en nerve i klemme”, tænker Irene, og konsulterer lægen. Lægen ordinerer kiropraktor. Men efter tre behandlinger ved kiropraktoren må denne erklære, at der altså ingen tegn er på nerver i klemme hos Irene.

Næste stop bliver derfor neurologisk afdeling på Vejle Sygehus, hvor de via diverse undersøgelser vil udelukke sclerose. Sideløbende opsøger Irene gennem sin private sundhedsforsikring en privat praktiserende ortopæd og læge i Vejle, som hun kender lidt i forvejen. Han tror, det er diskusprolaps i nakken, og anbefaler en scanning. Valgte Mølholm Privathospital.

Men Vejle Sygehus udelukker ikke sclerose. Syv måneder, syv scanninger og en række andre prøver efter stilles diagnosen multiple sclerose. Alle undersøgelser var gennemført med positivt resultat. Vi skriver januar 2011, da diagnosen gives. I april 2011 lukker og slukker Irene sin frisørsalon, da kroppen siger fra. Dels fordi Irene fortsat ikke kan holde på frisørredskaberne, og dels fordi hun har så mange smerter og så meget sclerosetræthed, at hun er nødt til at melde sig syg tre dage i streg, hver gang hun arbejder én enkelt dag.
… læs videre efter billedet …
13009799_1880098122216957_472371247_o

De to billeder til venstre er fra 2011, og billedet til højre er Irene efter hun er begyndt sin sunde livsstil

Travl og overvægtig

På det tidspunkt er Irene overvægtig. Udover weekenderne med sin søn går al tiden med arbejde i salonen og hjemme. Irene har ingen andre fritidsinteresser og dyrker ingen form for motion, selvom hendes salon faktisk ligger midt i et fitness center.
“Det sagde mig intet at dyrke motion og overskuddet var der ikke,” fortæller hun.

Nej tak, til medicin

“Efter flere samtaler med ledende overlæge på Neurologisk afdeling, som anbefalede medicin blev vi enige om at afvente og se tiden an. Jeg fravalgte medicin til fordel for en sund og aktiv livsstil, baseret på styrketræning.”

Men i sommeren 2013 bliver Irene meget syg – får scleroseattack i hovedet, så hun sidder og rykker med hovedet – kan ikke tale ordentligt, og bliver igen opfordret til at tage medicin. Irene starter op i medicinsk behandling med REBIFF, som er sprøjtebehandling hver anden dag. Bivirkningerne er influenzalignende symptomer, som altså også kommer hver anden dag. Efter en måned på REBIFF er Irene til samtale med ledende overlæge og vælger igen medicin fra, da hun ikke magter bivirkningerne. Lægen anbefaler til samtalen et andet præparat, men Irene takker nej.

Intensiverer den sunde livsstil

Irene vælger en anden vej, og efter at have sundet sig et par måneder er Irene endnu mere klar til at gå all in på den sunde livsstil. I november 2013 går Irene sammen med en coach der skulle lære hende at løbe ordentligt.

I 2014 fra januar til november bruger jeg tiden på cykling, løb og styrketræning. I maj 2014 gennemfører jeg mit første halvmarathon. Trænede op fra 0 km til dette på fire måneder. Maj 2014 investerer jeg så i en racer cykel. Har aldrig siddet på sådan en før. Jeg stillede op til cykelløb 35 km i juni og en måned senere blev jeg første kvinde over målstregen, i et felt af 58 deltagere.

13036601_1880097672217002_1397781624_oSenere prøver Irene kræfter med duathlon. Stiller op til denne konkurrence i september 2014. Det indebærer 4 km løb, 20 km cykling, 4 km løb. Her bliver Irene nummer 2 ud af 8 deltagere. Undervejs bliver Irene bidt af styrketræning. Denne træningsform bliver Irenes vej og foretrukne træning, og hun ønsker nu at bruge sin tid kun på styrketræning. I december 2014 teamer hun op med en ny coach, Kim Brødsgaard Hansen, med mange års erfaring indenfor bodybuilding, og med den nye coach tager tingene raketfart.

Jeg vil i mit livs form til 2016, hvor jeg ville stille op til konkurrence i Dansk Bodybuilder Forbund, og min coach vil gerne tage udfordringen op med mig.

 

Hvordan turde du vælge medicinen fra?

Modet og inspirationen kom fra nettet.

Allerede fra jeg fik diagnosen i 2011 har jeg læst meget om multiple sclerose, kost, træning, motion, behandling. Jeg havde læst om flere der havde gode erfaringer med motion og sund livsstil. Og jeg tænkte, det måtte afprøves.

 

Jeg er generelt ikke til medicin af kemisk art, så begyndte at undersøge kosttilskud. (er uddannet alternativ behandler indenfor bla. zoneterapi – akupunktur – healing samt er clairvoyant)

Irenes coach Kim gjorde hun for alvor fik troen på, at det var muligt via kost og træning.
Han har formået at holde Irene medicinfri via kosten. Hun undgår kunstige tilsætningsstoffer, gluten, sødestoffer og kunstig fremstillet mad, hvilket har bevirket at Irene stadig er medicinfri, samt at hendes krop har det meget bedre end tidligere.
Kims viden, erfaring samt engagement har givet mig så meget mere blod på tanden.
Han har som den eneste, formået at få mig i form, få en tilfredsstillende hverdag med overskud og energi. Baseret på kost og træning. DET er en livsstil i dag for mig, både hvad angår kost og træning – jeg gør det for min egen skyld, fordi jeg har det så meget bedre, men kunne ikke komme hertil uden ham.
De tidligere symptomer er næsten væk, og det kan jeg takke Kim for. Hans tilgang til kost og træning har hjulpet mig ud af den tilstand jeg  tidligere var i.

13000531_1880096645550438_1316330245_o.pngLivet og symptomer nu – anno 2016

Samlet set er vægten gået 31 kg ned. Irenes fedtprocent er meget lavere og hun har en større muskelmasse, så det reelle kilotab i fedt er givetvis større. Irene har nået et af sine mange mål, da hun 1. oktober 2016 stiller op til DM under Dansk Body Builder Forbund. Irene er stadig medicin fri, og under afklaring med henblik på flexordning på arbejdsmarkedet. Irene ser stadig sin sin søn hver anden weekend og bruger halvanden time om dagen på styrketræning og en times PowerWalk. Den ugentlige fridag er lørdag.

Irene har efter hun begyndte det nye liv færre fysiske symptomer i forbindelse med sin sygdom. Selvom attacks kommer indimellem, hvor hun stadig får føleforstyrrelser og summen i benene arme og ben, som inden diagnosen, så optræder det sjældnere.

Den helt store forandring Irene mærker er at have mere energi end tidligere. Både fordi den sunde livsstil giver øget energi, og også i takt med Irene har lært at disponere sin energi.

Tidligere brugte jeg AL min energi fra kl. 5 morgen til frokost, da det er der jeg har mest energi. Nu indlægger jeg pauser og hvile i samme tidsrum, så jeg ikke er tvunget til at sove over middag som tidligere. Jeg har lært at bruge min energi korrekt i løbet af dagen i forhold til fatique. Prøver at undgå stress og press, da det gør det værre. Har som regel kun en enkelt aftale om dagen …. ikke noget med flere da jeg bliver hurtig mental træt og udtrættes. Hellere end times kvalitet tid end flere timer.

Der hvor Irene stadig er ramt og ikke oplever forbedring er kognitivt, hvor hun har svært ved at fastholde koncentration, overblik og holde fokus i samtaler. Hun bliver hurtig udtrættet, stresset og mentalt afkræftet og blev i sommeren 2015 “nedgraderet” til stadie 2, da Irene fortsat må acceptere at den kognitive del af skaderne stille og roligt bliver værre. Dette imødekommer Irene ved at leve meget skematisk, struktureret og disponerer sin energi, for at undgå unødig stress. Aftaler nedskrives udførligt i mobilalarmen. Irene takker sclerosehospitalerne for hendes takling af sin hverdag, da de hjælper hende til at kunne skematisere sin hverdag på en optimal måde.

Hvad mener du selv er den primære grund til, at du klarer dig så godt I dag?

At min teori har holdt stik. I og med at vi som scleroseramte har overarbejde på nervesystemet, er det vigtigt med træning, da det styrker og ruster os. Jeg har erfaret på egen krop, hvad den rette kost og træning kan gøre for mig, som lider af kronisk træthed, føle forstyrrelser. Jeg har fundet MIN måde at leve på vha. træning og kost, skematisering af mine dage. Planlægger mine dage så der er plads til hvile, træning samt huslige opgaver.
Og så er det også helt klart Kims fortjeneste – at min krop i dag er en medspiller. Hans teori omkring kost og træning har bevist at det er den rette måde. Er bevist via forskningsprojekt, at denne livsstil er vejen frem i forhold til mig og min sygdom  – havde jeg ikke fået kontakt til Kim, ville jeg ikke have det så godt som jeg har det i dag.

Hvad har du helt lavpraktisk gjort?

Kost

  • Lever meget sundt -undgår mælkeprodukter, gluten, sukker, alkohol. Det er en livsstil for mig.
  • Laver selv alt min mad fra bunden af.

Kosttilskud og lignende?

  • Er under tilsyn af en læge / psykolog på Sjælland der arbejder med Radioni, der måler min krops værdier i forhold til mangler m.m. vha. blodprøver.
  • Derfra ved jeg hvilke kosttilskud, der skal til, samt hvor høj dosis.
  • Multivitamin
  • Fiskeolie
  • Mælkesyrebakterier
  • Calcium magnesium citrat m. d vitamin
  • Ekstra D vitamin
  • Flydende magnesium
  • Derudover kosttilskud relateret til min træning

Træning

  • Halvanden times styrketræning hver dag, minus lørdag
  • En times PowerWalk hver dag

Terapi / meditation / visualisering

  • Arbejder meget med positiv psykologi – mindfullness, for jeg kan ikke fjerne min diagnose, men jeg har lært at vende den til noget positivt.
  • Føler mig ikke begrænset – da jeg har lært at acceptere efterhånden. Fundet min livsstil og en levemåde jeg fungerer i – uden at jeg bliver dårlig.
  • Jeg er blevet bedre til at sige fra – og til at skille negative energier og mennesker fra i mit liv, som ikke forstår eller kan forstå.

Hvad er dit bedste råd til andre I samme situation?

  • ALDRIG GIV OP
  • FIND DET DER GIVER DIG VÆRDI
  • SKIL DIG AF MED NEGATIVE ENERGIER OG MENNESKER
  • SMÅ SKRIDT ER BEDRE END INGEN SKRIDT
  • LIVET ER IKKE SLUT – TVÆRTIMOD
  • ENHVER FORHINDRING ER TIL FOR AT BLIVE FORCERET
  • VI ER VORES EGNE BEGRÆNSNINGER

Hvad er dine mål for fremtiden lige nu?

Irenes mål er at fortsætte træning på konkurrenceplan indenfor body building, fordi det, som hun siger, gør hende godt. Hun kunne ikke drømme om at stoppe denne livsstil med kost og træning.
Jeg har det virkelig godt selvom jeg er kronisk syg. Ser ikke mig selv som syg. Jeg vil bestemme. Lader ikke sygdommen bestemme over mig og lytter til min krop.
Jeg ønsker at bevare min positive indstilling til livet i det hele taget. At leve som den jeg gør nu – at fortsætte min livsstil og at kunne holde sygdommen for døren og i skak!
Irene ønsker at komme tilbage til arbejdsmarkedet på det timetal der passer. Pt vurderes Irene til at kunne arbejde 10 timer om ugen med en indlagt fridag.
Så længe jeg bevarer min træning og livsstil, ved jeg, der er mulighed for at jeg kan vende tilbage og blive en del af det arbejdende liv på og med mine vilkår.
Jeg ønsker at være fortaler for, at uanset hvad livet bringer os, er det muligt at være herre i eget liv. Sygdom eller ej.
Udover det ønsker Irene at bidrage til forskning af Sclerose. Det gør hun bl.a. ved at hun blandt 15 andre frivillige sclerosepatienter deltager i et dansk forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvorfor sclerosepatienter plages af fatique – også kaldet sclerosetræthed. Om det er hjernen, muskler eller nervesystem, der udtrættes, eller om det skyldes påvirkning fysisk udefra. Svarresultat formodes at komme efterår 2016.
Flot kæmpet af Irene og held og lykke til Irene med alt, hvad hun gør, og med konkurrencen 1. oktober.
Vil du læse mere om Irene, kan du besøge hendes facebookside Irene Møllegaard – Fitness Atlet eller du kan støtte Irenes indsamling til scleroseforskning.
sclerose

Irene Møllegaard og hendes coach Kim Brødsgaard Hansen

 

 

 

 

 

 

Løb skizofrenien væk

Citat

27-årige Mads Fabricius led af skizofreni i otte år. Efter tre år med ekstremsport kunne han vinke farvel til både medicin og alle de skizofrene symptomer. Det er fem år siden, Mads havde et symptom, og tre år siden hans læge erklærede ham rask.

LÆS HELE MADS’ HISTORIE

Af Lizandra Pultz Nielsen

”Man skal være lidt naiv. I naivitet tør man kaste sig ud i en svær proces. Man skal tro på sig selv, selvom ingen andre tror på én. Lige pludselig når man det, man ikke troede man kunne.”. Ud fra sit personlige mantra, ”Hvis lidt er godt, må meget være bedre”, melder Mads sig til Ironman Florida – før han ejer en cykel og uden at kunne svømme.

LÆS HELE MADS’ HISTORIE

Highlights fra Mads’s sportslige karriere:

  • Hawaii Ironman 2008
  • Verdensmesterskaberne i Ironman 2008
  • Ironman 70.3 2009
  • World Championships 2009
  • VM i halvironman 2009
  • Ironman 70.3 2009
  • Geelong, Australien 2009
  • Xterra World Championships 2010 VM i off-road triathlon 2010
  • Ultraman Canada 2010
  • Kvalificeret til VM i Ultraman, Hawaii 2010
  • Dobbelt dansk rekord i hurtigste krydsning af Danmark på cykel, Certificeret af Ultra 2010
  • Marathon Cycling Association, USA 2010
  • Vinder af Europa Cuppen i ultracykling 2010

LÆS HELE MADS’ HISTORIE

Løb skizofrenien væk

27-årige Mads Fabricius led af skizofreni i otte år. Efter tre år med ekstremsport kunne han vinke farvel til både medicin og alle de skizofrene symptomer. Det er fem år siden, Mads havde et symptom, og tre år siden hans læge erklærede ham rask.

Af Lizandra Pultz Nielsen

Mads Fabricius. Privatfoto

”Dørene smækker bag min ryg. Jeg ser mig over skulderen igen og igen, for at se hvor de mange klikkende lyde kommer fra. Den cirka 50 centimeter høje figur med den mærkelige struktur, der svæver foran mine øjne, er både utrolig smuk, fascinerende og skræmmende på en gang. Smuk, fordi jeg egentlig synes, den er beroligende at se på, som den så roligt drejer rundt om sig selv. Men den skræmmer og fascinerer, fordi jeg ved, den ikke skal være der”.

Mads er 16 år da skizofrenien tager fat i ham i en lille lejlighed i Svendborg, som den mørkhårede dreng har boet i siden han flyttede hjemme fra sine forældre på Ærø, som 15-årig. Udover hallucinationerne lider Mads af passivitet, manglende lyst og kan ikke tåle at være sammen med andre mennesker. Tankemylder og psykoser er hverdagen og han er totalt isoleret. Da det er værst, bliver Mads katotan. Han rammes af mutisme – en blokering, der gør ham ude at stand til at tale og bevæge sig. Han kan kunne bare sidde og stirre ud i luften, selvom folk talte til ham.

Tyk, træt og på piller
Medicineringen af energiforladte teenager begynder samme år, han får diagnosen i 2004. Mads får psykofarmika og antipsykotisk medicin. Han føler det intet hjælper på de skizofrene symptomer. Der er den bivirkning ved medicinen, at han tilgengæld er blevet meget overvægtig og søvnløs om natten. Mads er indlagt to gange på psykiatrisk afdeling. Lægen afprøver fem forskellige præparater på Mads. De lægger sig fast på den femte medicintype, han afprøver, fordi det er den eneste, der ikke giver bivirkninger. – Mads er stadig lige psykotisk og indelukket.

Psykiater: Løb en tur
Mads prøvede mange behandlere, men kunne ikke snakke med nogen af dem.
”Jeg manglede tillid til dem”, siger Mads.
Men det blev bedre, da Mads kom ind i distriktspsykiatrien, og kom i kognitiv terapi hos en privatpraktiserende psykiater, som fulgte ham i nogle år.
Skizofrenien ændrede sig heller ikke i denne tid. Men Mads følte da trods alt, han kunne tale med sin nye psykiater.
“Han fik mig overbevist om, det måske kunne være godt for mig, at løbe en tur, som min psykiater havde en tese om ville virke. Det brugte han også nogle år på at overbevise mig om”,
fortæller Mads.

”Man skal være lidt naiv. I naivitet tør man kaste sig ud i en svær proces. Man skal tro på sig selv, selvom ingen andre tror på én. Lige pludselig når man det, man ikke troede, man kunne.”

Desperat efter livet
Mads Fabricius’ toogtyvende år bliver skelsættende. Han er nu på sit ottende år som medicineret skizofren. Den unge mand med livet foran sig er desperat, frustreret og beslutter sig for at tage psykiateren på ordet. “Bare for at gøre et eller andet”, beskriver Mads, der på det tidspunkt føler sig meget indebrændt.
”Den første løbetur var på 200 meter. Det var virkelig hårdt. Jeg havde siddet stille i otte år og var overvægtig. Men så snart det var overstået kunne jeg bare mærke, at det her gjorde noget godt”. Efter de første 10 uger løb Mads et maraton. Han fik et hav af skader. Det var hårdt for kroppen. Men så var han igang.

Ud fra sit personlige mantra, ”Hvis lidt er godt, må meget være bedre”, melder Mads sig til Ironman Florida – før han ejer en cykel og uden at kunne svømme.

Sport blev kuren
Den står på hård træning i det år Mads træner op til sin første Ironman, som han gennemfører i 2008. “Jeg havde fået en idé om, at sport var godt. Jeg så det som min medicin, og jeg følte også det skulle være fysisk hårdt.” forklarer den unge mand, der også har læst idræt og sundhed på Sdu.

I løbet af det år forsvinder hallucinationerne og lydene, der ikke var der. Den nu 23-årige mand får mere energi, overskud og lyst til livet, og inden længe kan han også være blandt andre mennesker igen.

“Jeg har aldrig set mig selv som sportsmand, men som et menneske i proces. Jeg følte at skizofrenien løb lige bag, og hvis jeg stoppede op, ville den indhente mig”   – sådan følte Mads de første år han trænede.

Sport på fuld tid
De næste par år bliver idræt et fuldtidsjob, hvor han træner tre gange dagligt. Oven i  Ironman Florida får Mads et wildcard til Ironman World Championship (Hawaii) og gennemfører begge konkurrencer med tre ugers mellemrum i efteråret 2008.
Det efterfølgende år kørte Mads fire Ironmans, og en masse halve Ironmans. Han kvalificerede til verdens mesterskeskaber i halvironman i Florida. Blandt mange andre præstationer gennemfører han ydermere en Ultraman, som består af 10 km havsvømning, 420 cykling og 84 km løb. Det er cirka to en halv Ironman.

Jeg er sikker på, jeg forbliver rask!!
Efter et par sportsligt vilde år, og en tid, hvor Mads konstant har været uden symptomer, erklærer lægen den nu 25-årige mand rask i 2010. Mads, der føler hans helbred var maksimalt godt allerede inden han fyldte 23, mener, at nu skal der ske noget.
“Jeg lever nu et fuldstændig normalt og godt liv som alle andre” siger Mads, men vil gerne presse grænsen yderligere.
Mads er overbevist om, at han ikke vil blive syg igen, hvis han stopper med at dyrke sport. Han valgte nemlig at teste det. I 2010 holder han op med både træning og medicin.
“Jeg ville undersøge, om jeg blev syg uden sport og medicin, og det gjorde jeg ikke.”
siger Mads, som føler det var skræmmende og tankevækkende at kaste sig ud i det, men han føler også, at det var nødvendigt for ham.
“Jeg føler, jeg har været udsat for stor sårbarhed i forhold til at undvære medicin og træning, så jeg føler jeg burde have været blevet syg nu, hvis det ville ske.”
siger Mads.
“Nu idag føler jeg ikke medicinen har gjort noget som helst, andet end at have været et trygt sikkerhedsnet”. Mads stoppede med medicinen fra den ene dag til den anden, uden at det påvirkede ham.

Mads vil inspirere andre
Efter de to års træningspause begynder han at træne igen vinteren 2013.
Ellers har Mads gang i sine egne projekter, som alle handler om motion og psykiatri. Lige nu er det næste projekt en vandcykeltur over Atlanterhavet, som han i samarbejde med Sdu skal på til december. Mads gør det for at inspirere, og vise andre, at man kan udrette store ting, selvom man har haft en psykisk lidelse. Og samtidig er det et forskningsprojekt. Når Mads skal sidde ude på Atlanterhavet selv, bliver han  bragt tilbage til et miljø sammenligneligt med det han oplevede, da han var skizofren. Derfor er det også en spændende styrkeprøve for Mads, der dog ikke er bekymret.
“Hele mit recovery-forløb er en personlig proces. Jeg tror jeg kan lære meget af den her ekspedition. Jeg forbereder det meget grundigt, da det godt kan være farligt. Men jeg føler, jeg kun kan finde sig selv ved at være næsten ude over kanten.” forklarer Mads.

Kan formelt ikke slippe af med diagnosen
Selvom Mads’ læge har erklæret ham rask i 2010, kan han ikke formelt set slippe af med sin diagnose. Det er noget der frustrerer den viljestærke ærøbo.
“Jeg tog et flycertifikat, og så kunne jeg ikke få lov til at blive pilot” siger Mads, der senere fandt ud af, han heller ikke kan få lov at arbejde i politiet eller militæret, og kan har heller ikke ret til at adoptere, blive bloddoner eller til at tegne en forsikring. “Ligegyldig, hvor rask jeg bliver, så kan jeg ikke formelt blive rask.” siger den frustrerede Mads, der har er ved lægge en sag an mod den danske stat om diskrimination, da han mener, det er et klart brud på handicapkonventionen, at psykisk syge ikke kan erklæres raske igen. De rettigheder, man mister, får man aldrig igen.

Det etablerede system er ikke for mennesker
Systemet har ikke gjort noget for mig, der hjalp, udover rådet om at dyrke motion. Systemet er ikke gearet til at tage sig af mennesker, men er i mine øjne dikteret af politik og økonomi. Lægerne er så pressede.” mener Mads, som fx ikke kunne få lov at løbe en tur dengang, han var indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi der ikke var ressourcer til at én løb med.
Jeg har mødt nogen, der har fået stillet en alvorlig skizofreni diagnose på ti minutter. De mister alle rettigheder på ti minutter. Det synes jeg er for hurtigt. Jeg har en veninde, der havde en hashpsykose, og hun blev diagnosticeret skizofren, men har ikke før eller siden hashpsykosen vist tegn på skizofreni. Jeg tænker da på om hendes diagnose mon blev stillet for hurtigt.“ siger Mads, der mener, at der nogen gange mangler ressourcer i det nuværende system.

“Men jeg har fået meget godt ud af min sygdom, og jeg har et meget meningsfyldt liv med sport, min kæreste. Jeg holder foredrag, underviser i cykling, og arbejder med spændende projekter” smiler Mads.

Highlights fra Mads’s sportslige karriere:

Mads Fabricius. Privatfoto

  • Hawaii Ironman 2008
  • Verdensmesterskaberne i Ironman 2008
  • Ironman 70.3 2009
  • World Championships 2009
  • VM i halvironman 2009
  • Ironman 70.3 2009
  • Geelong, Australien 2009
  • Xterra World Championships 2010 VM i off-road triathlon 2010
  • Ultraman Canada 2010
  • Kvalificeret til VM i Ultraman, Hawaii 2010
  • Dobbelt dansk rekord i hurtigste krydsning af Danmark på cykel, Certificeret af Ultra 2010
  • Marathon Cycling Association, USA 2010
  • Vinder af Europa Cuppen i ultracykling 2010

 

Det er andet reviderede optryk af artiklen, som jeg i første omgang skrev til sundoghed.dk

Man kan læse mere om Mads Fabricius på madsfabricius.dk

 

Hvad du ønsker, skal du få – NY BLOG

Citat

Følg med i den nye blog “Hvad du ønsker, skal du få” på alternativhelbredelse.dk. af Lizandra Pultz. Hvor denne blog er den første i rækken.

Bloggen er en bred ramme, der tager fat i noget, der angår os alle: Lykke og velvære. Jeg belyser emnerne med min pandelampe. Deler mine tanker og giver et bud på, hvordan livets udfordringer og gaver kunne gribes an.

Mit håb er at inspirere dig, måske være et pusterum, og sætte gang i/supplere alle de kloge og livskraftige tanker jeg med garanti ved, der farer rundt i dit hoved. For ellers ville du slet ikke ende på en side, som denne.

EMNER KAN VÆRE: Loven om tiltrækning, kærlighed, den lykkelige hverdag, parforhold, drømmejobbet, alternativ behandling, sundhed og jagten på evig ungdom.
Målet er at udgive bloggen med en vis regelmæssighed. Men det vigtigste for mig, er dog, at jeg skriver, når jeg føler, jeg har noget på hjerte. LÆS DEN FØRSTE BLOG HER

Jeg laver denne blog, fordi jeg elsker at skrive, fordi jeg elsker livet, kærligheden og menneskeheden. Og kærlighed tror jeg ikke, vi kan få nok af i denne verden. Så her er jeg!

Kærlig hilsen
Lizandra Pultz Nielsen
Alternativhelbredelse.dk

Hvad du ønsker skal du få

Hvad drømmer du om?

Et parforhold med mere glæde og færre gnidninger? Et stærkt helbred til dig og din familie? Penge? At jobbet giver mening? Nyt fjernsyn? En køkkenhave? At dine børn er glade?

Af Lizandra Pultz Nielsen
AlternativHelbredelse.dk

Hvad end du drømmer om, så starter det altid med dig selv. ”Det kommer indefra”. Det fortæller alle de store lærere, vi kan læse om i stearinlysets skær på de mørke vinteraftner: ”Du skal tiltrække det, du ønsker dig”, ”Du skal fokusere på det gode”.

Ja, det kan du sagtens sige. Den helt store opgave kommer, når vi skal omsætte disse teoretiske sandheder til vores eget levende liv. For rigtig mange rundt uden at være 100 % tilfredse med deres liv.
Ingen er fuldkommen. Eller er vi mon alligevel fuldkomne – i vores ufuldkommenhed? Det tror jeg, vi er. Men vi kan blot øve os i livets laboratorium. Øve os i at leve, lege og lære. Derfor vil jeg blogge om emnet ”At få det liv du ønsker”. Mit håb er at inspirere dig, måske være et pusterum, og sætte gang i/supplere alle de kloge og livskraftige tanker jeg med garanti ved, der farer rundt i dit hoved.

Når hjertet vil – af sig selv
Jeg har forsøgt mange gange at tiltrække mine drømme med positiv energi. Men det bliver mere og mere klart, hvad der virker for mig, nemlig: Når du mærker helt dybt ind i dit hjerte, at dit ønske er sandt. Når det du vil tiltrække er, hvad dit inderste væsen drives imod. Når billederne af at se drømmen ske inde bag dine øjne, er det naturligste i verden… Så tror jeg du kan opnå det du drømmer om.

Disse mirakuløse hændelser har jeg især oplevet med min elskede mand. Jeg mødte ham første gang for snart 3 et halvt år siden d. 18. juni 2009, fordi vi skulle optræde med noget musik. Jeg var lettere i chok og dyb forundring over hans væsen, for han lignede den mand, jeg havde drømt om hele mit liv. Jeg sad nærmest med en hængende, målløs kæbe over hans indre skønhed. (håber ikke jeg sad sådan, men følte det sådan inden i).

Troede han havde googlet mig? (I universet?)
Jeg troede han havde udspioneret mig, for at aflure alle mine inderste ønsker til en mand, så han kunne score mig. Der stod han i sit rodede køkken, væltede rundt i spirituelle bøger, som han flammende fortalte om, mens han stod og snittede sin egen sunde salat med æg til os begge. Snittet så groft, at man ikke var i tvivl om, at en mand, har stået i køkkenet. Men tilberedt og udvalgt med en madbevidsthed, som kunne gøre selv den stolteste husmor forlegen. Wow, tænkte jeg, mens jeg skammede mig over alle rugbrødsmadderne, der rullede rundt nede i min mave.

Fantasi blev til virkelighed
Da jeg gik derfra den dag, vidste jeg, at der var en mening med, at jeg havde mødt ham. Jeg kunne ikke helt lure, hvad jeg skulle stille op med denne mandige skabning. – Om han skulle lære mig noget, eller hvad der skulle ske. Men jeg var vis på, det var noget vigtigt.
Jo mere jeg var sammen med ham, des mere blev jeg gang på gang decideret chokeret over hans handlinger og væsen, for igen og igen opdagede jeg, at han helt ned i de mærkeligste detaljer var han præcis, den mand, hvis handlinger jeg inde i mit hoved havde fantaseret indædt om i mange år. Selvom jeg for mange år siden, havde slået fast at en sådan mand ikke fandtes. Alligevel stod han der lyslevende, som et smukt billede, skabt i mit hoved. Ikke at forveksle med Pygmalion. (Den græske kunstner, der forelskede sig i sin eget kunstværk, kvindestatuen, Pygmalion).

Det dejligste er at vores forhold kun er blevet rigere, dybere, skønnere og mere levende for hver dag, vi har kendt hinanden.

Læg kræfterne, hvor du er stærkest
Det er vidt forskelligt i hvilke kroge af livet, folk har let ved at tiltrække deres ønsker. Nogle har let ved at tiltrække venskaber, succes i erhvervslivet, gode kærlighedsforhold, skønhed, penge. Andre er bedst til at give og drage omsorg.
Min pointe er, at jeg mærker i mit liv, at jeg har punkter, hvor tiltrækning af ”det gode” falder mig mere naturligt end andre. Og jeg kan mærke, at den gode energi fra et lille felt i livet spreder sig til andre felter i mit liv.

Fx oplever jeg at: Jo mere glad jeg er i mit forhold, des:

• Mere giver livet mening
• Des blødere og mere lykkelig og taknemmelig føler jeg mig
• Des glattere er min hud
• Des mere strutter min krop
• Des mere tillid får jeg til verden
• Des mere får jeg ærbødigst lov til at gøre de ting i mit liv, der gør mig glad
• Des mere får jeg gode oplevelser i den øvrige del af livet

Jeg får nemlig ikke nødvendigvis mest ud af at forsøge at fremtvinge et obskurt ønske, som jeg alligevel slet ikke kan forestille mig ske. Det virker langt bedre for mig, at have mig selv med hele vejen. At KUNNE være med hele vejen. At lægge krudtet, der hvor jeg allerede kan få det til at ske lige nu. Og verden ekspanderer så – for mig.
Der sker så meget godt i mit liv lige nu. Og det hele startede med at gøde det allernæreste – kærlighed. Så jeg er sikker på, du kan gøre det samme.

Ingen og alle er fuldkomne. I næste uge, kan det være jeg er ulykkelig. Det er også en smuk del af livet. Men du kunne jo prøve ligesom mig, at give det et forsøg, og lægge dine kræfter, det sted, hvor det er nemmest for dig at mærke det boble, og så se om det ikke spreder sig til hele dit liv.

Du kunne jo starte med at sige til din partner, dit barn, din mor, ven eller veninde: “Hvor er du dog et fantastisk menneske. Jeg ved du altid gør dit bedste. Tak fordi du er i mit liv <3

 

OBS: Bloggen er bygget på egne synspunkter, personlige erfaringer og indsigter.

Bulimi – Sandra kæmpede med bulimi hele teenagetiden – nu er der håb igen

Citat

Flickr: soundlessfall

Sandras spiseforstyrrelse startede allerede, da hun var 11 år. Det udviklede sig til den bulimi, hun led af i 8 år. Hun var fyldt med selvhad, og plaget af et forvrænget kropsideal.
Skiftevis spiste Sandra enten for meget eller for lidt. I bulimigruppen på hospitalet blev Sandra lægernes ”raske pragteksemplar”, fordi hun som den eneste i bulimigruppen af piger blev rask  – og så efter bare et halvt år. Sandra er dog overbevist om, at det er noget helt andet end bulimigruppen, der har reddet hende ud bulimihelvedet.
“Jeg er renset for mit selvhad” – Sandra. Læs hele historien her

Bulimi – Sandra kæmpede med bulimi hele teenagetiden – nu er der håb igen

Sandras spiseforstyrrelse startede allerede, da hun var 11 år. Det udviklede sig til den bulimi, hun led af i 8 år. Hun var fyldt med selvhad, og plaget af et forvrænget kropsideal.
Skiftevis spiste Sandra enten for meget eller for lidt. I bulimigruppen på hospitalet blev Sandra lægernes ”raske pragteksemplar”, fordi hun som den eneste i bulimigruppen af piger blev rask  – og så efter bare et halvt år. Sandra er dog overbevist om, at det er noget helt andet end bulimigruppen, der har reddet hende ud bulimihelvedet.

“Jeg er renset for mit selvhad” – Sandra

– Læs hele historien længere nede

Flickr: soundlessfall

#115
Diagnose/prognose:  Bulimi
Status nu: Rask
Navn/køn: Kvinde
Alder: Behandlet i 2011
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, samtale, metamedicinsk forståelse
Lidelsens varighed: 8 år
Antal behandlinger: Intenst behandlingsforløb over 7 måneder.

 

I løbet af det sidste år har jeg ændret mig mere, end mange mennesker gør på et helt liv. Jeg har mærket bunden, smerten, lettelsen og forandringen og kunne ikke have undværet noget af det, hvis jeg skulle være så langt som jeg er i dag. Jeg har sagt farvel til min spiseforstyrrelse, der havde domineret hele mit ungdomsliv, fundet glæden og lysten til min kreativitet og nået havoverfladen i et ocean af suicidale tanker og frygt. Nu kan jeg ånde.

Efter sommeren 2011 havde jeg fået mig et job som ekspedient i en boghandel og derfra gik det ned ad bakke. Men lad mig starte ved begyndelsen.

Forvrænget kropsbillede – restriktioner på mad
Jeg har altid haft det svært. Jeg har altid følt mig anderledes. Talentfuld, men anderledes og med en eller anden smerte gemt dybt indeni. Da jeg var lille, drillede de andre mig i skolen med at være overvægtig og da jeg fyldte 11 år, var mit største ønske at tabe mig. Min storesøster foreslog mig at have en ugentlig slikdag uden sødt ugens resterende 6 dage. Det resulterede i et endnu mere forstyrret forhold til mad og slik og helt konkret et sygeligt fokus på vægt og kropsfigur. Da jeg første gang besøgte Martin i efteråret 2011, spiste jeg skiftevis restriktivt og havde overspisninger. Jeg havde haft en spiseforstyrrelse i 8 år, der nu havde udviklet sig til bulimi. Mit kropsbillede var forvrænget og jeg havde bildt mig selv ind, at “hvis jeg bare tabte mig x antal kilo, så ville mit liv blive fuldendt, tomheden ville forsvinde og jeg ville kunne blive den stjerne og kunstner, jeg altid inderst inde vidste jeg var”. Det var et løgnagtigt løfte, men var ikke desto mindre var det mit mantra og min opfattelse af virkeligheden indtil efteråret 2011, da jeg mødte Martin. Efter 8 år med spiseforstyrrelsen var der nu endelig nogen, der stillede spørgsmålstegn ved den. På det tidspunkt føltes det som om, at hele mit livsgrundlag havde været løgn. Spiseforstyrrelsens løfter havde været løgn og lagt låg på langt større problemer.

Efter at have arbejdet intenst i tankefeltterapi med tunge fortidskonflikter mellem mine forældre og jeg, min kreative blokering, min spiseforstyrrelse og frygt for fremtiden og en spirende dødsangst, gik jeg ned med depression. Følelser som angst, vrede, magtesløshed og skam – som altid havde boet i mig og ligget lige under overfladen – blev forløst og tvang mig i knæ. Jeg sygemeldte mig i første omgang fra mit arbejde med influenza og havde omkring tre dage, hvor jeg overvejede min situation, men uanset hvordan jeg vendte og drejede det, havde min krop sagt fra. Jeg var færdig med at gøre ting, jeg ikke havde lyst til og kunne denne gang ikke “tvinge mig selv selv videre” uden at have løst tingene.

Bulimigruppe på hospitalets behandlingscentre, havde ingen effekt
Jeg startede i en bulimigruppe på et af Københavns Hospitals behandlingscentre, men erfarede hurtigt, at det var som at slå i en pude, og fortsatte behandlingerne hos Martin, trods det, at det var mod hospitalet reglement – det var strengt forbudt at være i behandling andre steder samtidig. Jeg begyndte langsomt at være i stand til at træffe mine egne valg omkring mad og blev mere og mere komfortabel med min egen krop. De andre piger i gruppen så undrende til, da jeg på rekordtid kæmpede mig ud af mørket kort efter min start i gruppen. Da jeg forlod gruppen efter et halvt år, var det som lægernes “raske pragteksempel”. Jeg kan kun i dag sukke ved tanken om, at de gik videre i systemet med den opfattelse af, at det var deres ekspertise, der hjalp mig til helbredelse af mit forstyrrede kropsbillede og min spiseforstyrrelse. Havde jeg ikke fået TFT-behandlinger løbende ved siden af i al den tid, er jeg sikker på, at jeg havde været præcis, hvor jeg var, da jeg startede i gruppen – hvis ikke det havde forværret min situation at være i rum med piger uden strategi mod deres spiseforstyrrelser.

Jeg skulle senere hen høre fra en veninde fra gruppen, hvordan størstedelen af de piger, der havde været en del af mit forløb, var gået ud af gruppen kort efter jeg gik ud, da de ikke følte, at behandlingen hjalp. Det siger virkelig noget om vores sundhedssystem i dag. Som afslutning på mit forløb skulle jeg besvare et bibel-langt spørgeskema identisk med det skema, jeg skulle besvare inden gruppeforløbet gik i gang. Et skema, der skulle sige noget om graden af, hvor slem éns spiseforstyrrelse og depression er. Til min store undren lå kurverne udfra mine spørgsmål nu helt nede på normalen og nogen steder endda under, hvor de før havde ligget helt i det røde felt. Udover til spiseforstyrrelsen, blev der blandt andet spurgt til overordnede emner som ensomhed, sociale relationer, selvværd og livsglæde. Jeg havde fået behandlet traumer vedrørende alle disse emner ved hjælp af TFT hos Martin i syv intensive måneder og kan på ingen måde tillægge distancerede læger anderkendelsen for, at jeg nu har fået det meget bedre.

Det starter indeni – men det er svært skulle man hilse og sige
Et ordsprog siger, at forandringen skal komme fra én selv. Svært, når man er vred på sine omgivelser og jeg var utroligt vred på mine forældre alle mine teenageår. Nogen gange har der været åben verbal krig i huset. Det har altid været mit udgangspunkt, at de måtte ændre sig. Et stædigt standpunkt, der var ved at koste mig min relation til dem. De var skyld i vores dårlige kommunikation og elskede mig ikke højt nok. Efter at have modtaget tankefeltterapi, har jeg nu opnået en helt fjollet tæthed med mine forældre. Jeg kan nu acceptere og rumme deres fejl, hvor jeg før ville afskære dem og jeg kan nu sige fra og til, alt efter hvor jeg selv er. Jeg er overbevist om at ændringen kom med min forandring. Jeg husker fra starten af mit terapiforløb en øvelse, Martin førte mig igennem. Jeg skulle skrive alle negative ting ned om mine forældre, som jeg gik og rugede over. Efter at have set de hårde udsagn på papir blev nøglespørgsmålet så stillet: ”Har du det også sådan med dig selv?”. Det var starten på en lavine af tanker omkring mit forhold til mine forældre. Jeg tror på nuværende tidspunkt, at jeg har været igennem alle tænkelige følelser til mine forældre det sidste år. Jeg havde også en periode, hvor jeg nærmest benægtede at være deres datter, fordi jeg følte, at mine dårlige egenskaber og ulykke kom fra dem. Gennem behandlingerne kunne jeg med tiden slutte fred og først dér kom glæden ved deres selskab. Renselsen omkring mit forhold til mine forældre har ligeså meget været en renselse af mit selvhad. I takt med behandlingerne fik jeg det bedre og det styrkede min relation til min mor og far.

Efter spiseforstyrrelsen har det tit været svært at mærke et solidt grundlag. Hvem er jeg, hvor skal jeg hen, fortiden kommer lige imod mig. Pludselig står jeg med en masse tid og kan mærke min krop igen. Alting føles ikke som rettet mod en afgrund længere, men som en sti mod noget nyt. Jeg ved først, hvem jeg er, når jeg ikke tænker, men netop bare er.

Kærlig hilsen Sandra

Historien er givet af www.hsdp.dk

Højdeskræk

Bange for højder. Efter behandling kunne han gå ud på det stillads han var så bange for.

#114
Diagnose/prognose:  Højdeskræk
Status nu: Konfronterede sin højdeskræk, uden at få den
Navn/køn: Mand
Alder: Indberettet 2006
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger: 1

Jeg er tømrermester. I denne branche benytter vi os tit af stilladser. Jeg havde problemer med, at når jeg kom op i højden, og der ikke var rækværk på stilladset, blev jeg så usikker på benene og skrækslage, at jeg flere gange var tæt på at skvatte ned i afgrunden.Jeg fortalte behandleren om det. Hun tilbød straks at hjælpe mig med tankefeltterapi. Behandleren bad mig tænke på en situation, hvor jeg var på et stillads uden rækværk og så begyndte hun ellers at banke, på hånden, brystet og ansigtet. (som man gør I denne terapiform).Tilsidst skulle jeg rulle med øjnene, nynne og tælle til fem, behandlingen varede under 20 minutter. Jeg gik op på et stillads dagen efter og havde ikke problemer med usikkerhed i benene og heller ingen skræk, så jeg må takke behandleren for en hurtig og effektiv behandling, som jeg godt vil anbefale. Med venlig hilsen, Olav

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Flyskræk

Bange for at flyve.

#113
Diagnose/prognose:  Flyskræk
Status nu: Kureret for sin flyskræk
Navn/køn: Kvinde
Alder: Indberettet 2006
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger: 1

For 25 år siden havde jeg en meget ubehagelig oplevelse ombord på et fly. Lige pludselig blev jeg meget bange og havde svært ved at trække vejret. Jeg græd og troede jeg skulle dø. Siden dengang har jeg ikke været i et fly. Jeg blev også bange for at sejle, køre i elevator og at svømme. Jeg var meget træt af, at ikke kunne noget som helst længere uden at føle angst og derfor valgte jeg at få behandling med TFT, også fordi jeg havde planlagt en rejse til Island.

Resultatet af behandlingen er at jeg i september fløj til Island og hjem igen 3 uger senere uden at føle angst. I dag 10 uger efter sidste behandling kører jeg med elevator en etage ad gangen, svømmer og sejler.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Behagesyge – Kvinde kunne ikke skelne sine egne følelser fra andres

Psykisk problematik. Kvinde kunne ikke skelne sine egne følelser fra andre. Problemet var i forhold til hendes bror, som hun gjorde alt for at behage.

#112
Diagnose/prognose:  Behagesyge – Kvinde kunne ikke skelne sine egne følelser fra andres – fra sin brors.
Status nu: Er sluppet af med sit problem
Navn/køn: Kvinde
Alder: Indberettet 2005
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger: 1

Jeg føler at jeg gennem mange år har levet mit liv gennem min bror, hvilket bl.a. giver sig udtryk i at når jeg er i stue sammen med ham, bruger jeg ekstremt meget energi på at mærke HANS behov. Den følelse var MEGET ubehagelig (mindst 10 på en skala fra 0-10, hvor 10 er mest ubehageligt). Efter behandleren havde banket og fastholdt mig i følelsen med ord i ca. ti minutter faldt min angst/usikkerhed til ca. 4-5 stykker. Vi gentog den samme procedure og igen efter ca. ti minutter faldt min angst/ usikkerhed ned på 1-2 stykker, og jeg fik svært ved at fastholde følelsen. I dag, ca. fire uger efter TFT-behandlingen kan jeg være i samme stue som min bror og bevare mig selv og tænke mine egne tanker uden hele tiden at føle at jeg skal leve op til ham, det er en stor befrielse.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Angst og angstanfald

Led af angst og angstanfald. Oplevede efter behandling at angstanfald udeblev da hun igen stod i den situation, der plejede at fremkalde angstanfald.

#111
Diagnose/prognose: Angst, angstanfald
Status nu: Fremskridt – angstanfald udeblev ved næste situation, der plejede at fremkalde angst
Navn/køn: Kvinde
Alder: Indberettet 2005
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger: 1

Jeg har lidt af angst og angstanfald siden oktober 97, hvor jeg gik og ventede på et svar på et celleskrab. Min forhistorie er den at jeg som 22 årig fik konstateret lymfekræft non Hodgins, og de næste 13 år gik med behandlinger med pauser. Så det at jeg skulle vente tre måneder på et celleskrab inden der kunne tages et nyt, da det ikke var helt i orden, udløste angsten for mit vedkommende.

Jeg fik angstanfald når jeg var sammen med mennesker til sociale begivenheder, og når jeg var alene, også når jeg skulle se en finalekamp i tennis eller andet, jeg havde glædet mig til. Senere udviklede angsten sig også til mine nærmeste, jeg kunne ikke spise en hyggelig middag med rødvin til med min mand uden at få angstanfald, dette fortsatte i en sådan grad at jeg i dag er skilt af samme årsag.

Angsten forpestede simpelhen vores tilværelse. Jeg kendte intet til tankefeltterapien, men hørte Lars Mygind til et foredrag og jeg var oppe offer. I de følgende dage var jeg meget berørt, og oplevede at have fysiske smerter som jeg havde haft de første år af mine angstanfaldsoplevelser, jeg oplevedeat jeg gik igennem forskellige stadier og havde meget brug for ro i den første uge efter behandlingen.Jeg meldte afbud til en fødselsdag, forklarede årsagen, og min veninde var meget bekymret og bange for at jeg skulle få et tilbageslag i min omgang med angsten, som er blevet bedre efter at jeg lever alene og ikke skal tage hensyn til andre end mig selv.

Så blev det tid til at jeg skulle i byen en aften hos nogle venner, og jeg har det efterhånden sådan at hvis jeg ikke bliver angst under selve aftenen, bliver jeg angst når jeg kommer ud af situationen og får angstanfald bagefter. Dette skete ikke efter min første tankefeltterapibehandling og stor var min glæde. Jeg har så banket mig selv og har fået nogle tankefeltbehandlinger hos Carina som er ved at uddanne sig til tankefeltterapeut. Under de behandlinger har jeg oplevet at kunne slappe helt af i min skulder, hvor mange af mine traumer ellers sidder.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Angst

Kæmpede med angstanfald, som stammede fra svigt i barndommen

#110
Diagnose/prognose: Angst, angstanfald
Status nu:
Navn/køn: Kvinde
Alder: Indberettet 2005
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger: 1

Da jeg fik behandlerens tilbud om at være testperson til hendes opgave, tog jeg med glæde imod. Jeg har nemlig kæmpet med eftervirkningerne efter en angstfyldt periode, og i særdeleshed efter et voldsomt angstanfald, jeg fik for en del år tilbage, under en lang biltur.

Rædslen var bearbejdet på enhver klassisk måde men alligevel sad en rest tilbage, nok mest en stor uro for at angsten skulle genopstå. 1 behandling. Da jette begyndte at banke fornemmede, jeg hurtig den voldsomme følelse af angst, musklerne spændets, hjertet slog hurtigere og min vejrtrækning blev overfladisk.

Jette støttede og guidede mig og pludselig var jeg tilbage i min barndom, hvor jeg tydeligt så en masse relationer til angsten nu, voldsomme stærke følelser fra dengang dukkede op, enorm ensomhed, svigt, afmagt og afhængighed. Jeg så meget tydeligt min usikkerhed som barn, en mor som jeg aldrig var helt tryg ved og en stærk følelse af mindreværd. Jette stillede, samtidig med bankeriet, spørgsmål som førte mig videre i forløbet og det var fantastik og få forståelse for hvorfor jeg har gemt mig bag et panser af styrke og ´sejhed´ , altid var en der kunne/ turde alting, ikke mærkeligt det til sidst førte til et sammenbrud. Jette førte mig så tilbage til den angstfyldte situation og jeg mærkede hvor meget lettere den var blevet. Jeg lærte så hvor jeg selv skulle banke.

Vi aftalte så at mødes en uge senere. Jeg bankede mig selv hver dag i den forløbne uge, det var fantastisk at opleve den befrielse og lethed bankeriet gav, jeg kørte bl.a. en lang tur med min søn som var både hyggelig og afslappende. 2 behandling. Denne behandling var også et sus af oplevelser, jeg indså bl.a. under bankningen, at angsten aldrig havde været min fjende men en støtte som prøvede at fortælle mig at der var noget helt galt. Jeg så og følte den som en hånd der lå langs min skulder og op på min hals. Mens Jette bankede blev den mindre og mindre det den til sidst lignede en lille knap på min skulder. En hel ubeskrivelig følelse af glæde fyldte mig. Jeg så mig som barn igen, hvor jeg fik de sædvanlige ´skæld ud´ men, gennem Jettes behandling, følte jeg at det intet betød for jeg accepterede og forstod virkelig mig selv som jeg var og er. Alt i alt en suveræn oplevelse og en enorm befrielse.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Angst – 36-årig kvinde blev mobbet og chikaneret på arbejdet

#109
Diagnose/prognose:
Mobning/chikane på arbejdet
Status nu:
Mindre plaget af angst
Navn/køn:
Kvinde
Alder:
Indberettet 2005 (Født i 1969)
Behandlingsmetoder:
Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger:
1

Jeg er en kvinde på 36 år, som kontaktede en tankefeltterapeut, fordi jeg var begyndt at have en masse angst i forhold til ledelsen på min arbejdsplads. Hun kendte særdeles godt til følgerne af mobning og chikane og mente tankefeltterapien kunne hjælpe mig. Min angst fyldte 10, hvis ikke mere, på en skala fra 0-10.

– Læs også om angst for at forlade sin tryghedszone og tage på arbejde

Jeg sad med lukkede øjne og Birgitte bankede mig med en let finger forskellige steder i ansigtet, på brystkassen, under armen og på hånden og stillede mig en række spørgsmål. Jeg fortalte hende alle detaljer i den chikane, jeg blev udsat for. Lidt efter lidt fortog angsten sig. Det var som om den gik i opløsning eller ikke havde greb om mig længere. Som om den forlod mit sind. Den faldt i nogle spring fra 10 ned til 1.

– Læs også om angst for at blive bedøvet før operation

Efter behandlingen viste Birgitte mig, hvordan jeg kunne banke mig selv derhjemme eller på arbejdet, hvis jeg fik brug for det. – En uge senere opstod der nogle voldsomme konflikter på mit arbejde, og havde jeg ikke kunnet banke mig selv, ville jeg have bukket fuldstændig under psykisk i den periode.

Blandt andet fik jeg nogle timer før et ubehageligt møde et voldsomt angstanfald, som normalt ville have virket fuldstændig lammende på mig. Nu bankede jeg mig og kom i stedet ind i en tilstand af “oven-på-hed”, hvor angsten ikke fandtes. Jeg klarede mødet med stor ro, sagde kort tid efter mit job op og fik med det samme (som sendt fra himlen!) et andet og langt bedre arbejde, hvor tingene bliver tacklet helt anderledes fornuftigt.

Jeg oplever, at tankefeltterapien har hevet mig op på et højere energi-niveau. Jeg vil helt sikkert bruge bankningen frem-over, for den er blevet et uundværligt redskab for mig. Tak for din hjælp, Birgitte – samt hjælp til selvhjælp. – Se så at få banket nogle flere! *S*

Angst for at gå ud af tryghedszonen

#108
Diagnose/prognose:
Angst for at gå ud af tryghedszonen
Status nu: Bedring i sin angst
Navn/køn: Kvinde
Alder: Indberettet i 2012
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Min tankefeltsterapi begyndte for ca. 4 uger siden. Inden vi begyndte, havde jeg det svært med at skulle ud fra min trygge base, når jeg vidste der blev stillet krav til mig. Jeg følte ikke jeg var god nok, og var usikker på mig selv.

Angsten fyldte så meget i mig, jeg kunne ikke holde hoved eller krop i ro. Det hele kørte bare rundt, når jeg var i skole eller praktik. Jeg smuttede før tid, og følte mig utryg, bange, og usikker. Hver dag var en kamp for at komme af sted. – I tankefeltterapien, fik vi mig tilbage til jeg var 15 år, hvor jeg ikke ville i skole, og følte mig anderledes, og ikke god nok. Jeg startede på tallet 8 i ubehag (på en skala på 0-10, hvor 10 er mest ubehag).

– Læs også om angst for at blive bedøvet før operation

Jeg blev guidet så godt, at jeg faktisk hjalp mig selv ud af den situation. Vi fandt også tilbage til min Mors død. Fandt ud af at jeg ikke følte, jeg var lige så god som hende, selvom det var det jeg ville være. Men vi fik mig til at acceptere det. Jeg endte på 0 i ubehag.

Efter min behandling følte jeg mig meget lettet, og spændt. For i samme uge skulle jeg begynde i en ny praktik. Da første dag kom, kunne jeg mærke en markant ændring. Jeg glædede mig, og havde gode forventninger. Jeg havde en fantastisk følelse i kroppen, og jeg mærkede en masse overskud og glæde. jeg blev også god til at håndtere de krav der kom til mig. Efter hånden som dagene er gået efter behandlingen, har jeg glædet mig mere og mere til at komme af sted hver dag, og opleve nye spændende ting. Tankefeltterapien fik mig til at acceptere angsten, og smide den væk bagefter. Jeg gik fra 9 timer om ugen, til 20 timer i praktik, uden problemer. Det er helt fantastisk, og jeg ser frem til at gå længere op i tid!

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Angst for bedøvelse før knæoperation

#107
Diagnose/prognose:
Angst for at blive bedøvet i forbindelse med knæoperation
Status nu:
Er væk
Navn/køn:
Kvinde
Alder:
Indberettet 2012
Behandlingsmetoder:
Tankefeltterapi, samtale
Antal behandlinger:
1

Jeg havde gentagne gange, forud for min forestående knæoperation, fortalt min behandler, hvor hunderæd jeg var for, at blive rygmarvsbedøvet. Hun foreslog mig, at prøve en tankefeltsterapi-session, hvilket vi gennemførte dagen inden operationen.

Først lærte jeg, at vende batterier og banke på smertepunktet (tankefeltterapi-teknikker), som jeg ville kunne bruge om nødvendigt, inden jeg mødte op på sygehuset. Derefter fandt vi ud af, at grunden til, at jeg var så bange for rygmarvsbedøvelsen var, at jeg for 30 år siden overværede den bedøvelsesform på en patient, der råbte og skreg.

– Læs også om angst for at forlade sin tryghedszone og tage på arbejde

Bare ved, at snakke om den oplevelse var mit ubehag på 8 (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst). Det var en diffus følelse, der sad i maven og det var mørkerødt. Vi fandt frem til en sætning der hed: “Selvom jeg blev bange for 30 år siden, så elsker jeg og accepterer jeg mig selv.” Behandleren bankede mig forskellige steder i hovedet, på krop og hånden. På et tidspunkt føltes det som om jeg var ved, at falde ned af stolen og jeg rettede mig op. Jeg skulle tænke på operationen i morgen – ubehaget skyllede op igennem hele kroppen – jeg skulle blive ved med at tænke på det.

Behandleren sagde en ny sætning som jeg skulle gentage: “Selvom jeg er bange for at blive bedøvet, elsker og acceptere jeg mig selv 100 %” mens hun fortsatte bankede på mig. Mit ubehag var nu nede på 4, den røde farve var blevet neutral. Der bankes videre på mig og pludselig kunne jeg mærke, at der blev plads til positive tanker i forhold til operationen næste dag. En meget fantastisk oplevelse.

Mit ubehag var nu på 0 og jeg kunnenbekræfte, at jeg var helt rolig, fredfyldt og let. RESULTAT: Jeg gik ind til operationen med en indvendig ro og var i stand til, at overvåge det hele.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Muskelknude i baglår, appelsinhudslignende

#106
Diagnose/prognose: Smertefuld knude/sammentrækning på lår, der ligner appelsinhud
Status nu:
Er væk
Navn/køn:
Kvinde
Alder:
27 år ved behandling (behandlet i marts 2012)
 (Født 1984)
Behandlingsmetoder:
Samtale, kinesiologi, healing

Antal behandlinger:
1
Lidelsens varighed: 14 år


Beskrivelse af min knude / appelsinhuden

Siden jeg var 16 år har jeg af og til bemærket en underlig sammentrækning af en muskel på det højre baglår. – Visuelt lignede det at der blev strammet en snor rundt om låret, når jeg spændte mine lårmuskler. Det så lidt appelsinhudsagtigt ud. Det irriterede mig lidt, men jeg tog ikke den store notits af det udseendemæssige.

Men især når jeg trænede min krop og strakte ud bagefter, kunne det pludseligt gøre meget ondt, hvis jeg kom til at strække baglåret bare en millimeter for meget. Det føltes som om nogle fysiske tråde, som var filtret sammen i mit lår, blev sønderrevne og at det blødte og brændte indeni på det lille område – så jeg måtte trække vejret dybt pga. smerten. Imidlertid gik det dog hver gang over af sig selv igen efter et par minutter, når jeg blot holdt op med at presse i den stilling. Jeg kunne også opleve smerten pludseligt i andre også situationer, hvor baglåret blev strakt eller trykket på.

Tilmed opdagede jeg efterhånden at der var en lille øm knude, der hvor smerten udstrålede fra. Det gjorde ondt hvis man rørte den.


Mislykket forsøg på at få det væk med træning

Jeg har prøvet at få det væk on-off i nogle år. Jeg synes ikke det var slemt nok til at jeg ville til læge med det, da jeg tænkte det det var et spørgsmål om stivhed i baglåret – selvom jeg generelt er let hypermobil i resten af kroppen. Jeg har i nogle perioder indenfor de sidste par år, haft måneder i streg, hvor jeg har strukket målrettet ud i mine baglår, hver anden dag. Men lige lidt hjalp det.


Hvordan fik jeg det væk?

Min kæreste og jeg er begge meget interesserede i alternativ behandling. Vi kan begge lidt behandlingsmetoder fra flere forskellige behandlingsgrene. Vi er i en periode, hvor mange gamle ting, står i kø, for at blive taget sig af.

Helbredelsen af knuden startede med at jeg, af en eller anden mindre årsag, jeg ikke kan huske, blev rigtig ked af det og græd. (Måske var der ikke mere mælk? Hvad ved jeg jeg 🙂 Kan ikke huske det) Jeg havde i ugerne op til talt om, at jeg en gang for alle gerne ville af med den knude, der sad i mit ben, fordi det generede min træning.

Min kæreste tog sig af det og vi testede os ind til problemet ved hjælp af kinesiologi. Det viste sig at min ked-af-det-hed stammede fra det, der havde skabt knuden i mit baglår. Vi testede frem at det stammede fra en oplevelse med en jævnaldrende pige, da jeg var 13 år, hvor hun indirekte generede mig gennem en ellers rosende bemærkning. Det gjorde i hvert fald at jeg følte mig nedvurderet. Jeg kunne slet ikke huske situationen til at starte med. Men min kæreste fik vist via klarsyn, hvad der var sket og præcis blev sagt. Og en klokke begyndte at ringe for mig. Langsomt vendte min hukommelse om det tilbage helt af sig selv. Jeg synes det var virkelig sjovt og mærkeligt, at jeg helt havde glemt situationen. Jeg begyndte at snakke og fortælle om situationen, som jeg nu huskede. Jeg græd også en del undervejs og min kæreste healede mig samtidig.

Pludselig begyndte mit ben at summe lidt, og jeg troede jeg sad dårligt og ændrede stilling. Men det blev værre og værre. Til sidst sov hele mit ben til helt ned i foden. Det undrede mig, fordi mine ben næsten aldrig sover. Og det var så meget at jeg ikke kunne gå på det… Det fortog sig efter et kvarter. Jeg kunne mærke der var røre og let ubehag i mit ben nogle dage efter. Men efter et par uger opdagede jeg at knuden var helt væk og jeg kunne strække benet, så tosset jeg ville. Jeg synes det var lidt vildt og jeg går stadig af og til og tester at det nu også er væk, ved at strække baglåret rigtig meget på alle mulige måder. Men væk er det, og det er bare skønt.

Så tak for hjælpen til min søde, kloge og tålmodige kæreste 🙂

Sclerose

#105
Diagnose/prognose:
sclerose
Status nu: lindring af symptomer
Navn/køn: Anne-Kirsten Brønserud, Kvinde
Alder: født i 1955, fik første attak i 1994 og fik diagnosen i 2002
Helbredelsesmetoder: primært ernæringsterapi og tilskud af vitaminer, mineraler og omega-3 fedtstof (ved hjælp af naturopath, kinesiolog, m.fl.), tandsanering og udrensning af kviksølv (intravenøs C-vitamin behandling), udrensning for kemikalier (EDTA-behandling), zoneterapi, akupunktur, homøopati, healingsmassage, m.m.

Læs her, hvordan Anne-Kirsten har opnået lindring af hendes symptomer på Dissemineret sklerose

I september 2002 fik jeg diagnosen ”dissemineret sklerose”. Jeg har aldrig været i medicinsk behandling, men har omlagt min kost og modtaget alternativ behandling. Jeg er usikker på, om min historie hører hjemme hér, for jeg har ikke opnået fuldstændig helbredelse (endnu). Dog er jeg overbevist om, at de ting jeg har foretaget mig er en væsentlig del af forklaringen på, at jeg har det så godt i dag. Jeg går dårligt, men seks – syv år efter diagnosen var jeg sluppet af med en række ubehagelige symptomer, som jeg havde i starten. Det er vel også udmærket i betragtning af, at sklerose betegnes som en kronisk, progressiv sygdom; dvs. en uhelbredelig, fremadskridende sygdom. Desuden hedder det i alternative kredse, at det tager lige så lang tid at komme af med en sygdom, som man har haft den. Eftersom jeg havde det første sklerose-attak i 1994 (hvilket jeg tilfældigvis fik at vide for nogle år siden), har jeg haft sygdommen i 18 år. Jeg kom først rigtigt i gang med at ændre levevis og tage hensyn til min sklerose nogle år efter diagnosen, så i 10 år udviklede den sig uhindret. I starten var der nok at gøre med at klare en hverdag med sklerosesymptomer, med at tackle chokket over at have fået en så alvorlig diagnose og med at passe mit arbejde som lærer. Efterhånden fik jeg overskud til at indhente viden og forskning med relation til sklerose fra både den konventionelle og den alternative verden. F. eks. fandt jeg frem til undersøgelser, som viser, at kosten har betydning for, hvor ofte sygdomsangrebene indtræffer og for, hvor godt man bevarer sin førlighed.

I det følgende fortæller jeg, hvilke symptomer jeg er sluppet af med eller har fået lindring for.

Sklerosetræthed er et af de hyppigste og mest belastende symptomer ved sklerose; For at understrege at tilstanden ikke svarer til ”almindelig” træthed, anvendes betegnelsen ”sklerosetræthed”. Denne var karakteriseret ved en udtalt mangel på energi samt ved, at jeg hurtigt blev træt og havde et meget stort søvnbehov. Desuden kendetegnes sklerosetræthed ved, at den ikke nødvendigvis lindres af hvile.
I starten oplevede jeg trætheden som det symptom, der havde størst indflydelse på min hverdag og livskvalitet. Jeg var helt usandsynligt træt og havde behov for 10 – 12 timers nattesøvn. Desuden var jeg nødt til at sove til middag hver dag. Alligevel følte jeg mig aldrig helt frisk, men tværtimod sløv og ”skidt-mas” (som det hedder på fynsk); dvs. ligesom man har det dagen før en influenza.
Da jeg ikke ville slå mig til tåls med, at træthed er en fast del af at have sklerose, fandt jeg frem til, hvordan vi kan få mere energi ved hjælp af den rette kost, kosttilskud og visse naturlægemidler. Jeg er nået dertil, hvor jeg klarer mig fint med 9 timers nattesøvn, og jeg sover ikke længere til middag. Dog skal jeg have min nattesøvn; jeg har det ikke godt dagen efter, hvis jeg har sovet for lidt.

Føleforstyrrelser. I de første år havde jeg dagligt perioder med kraftig kuldefornemmelse i kroppen, sommetider kun i venstre side. Det føltes som om, jeg befandt mig inde i en stor isterning, hvilket er så isnende koldt, at det gør ondt. Det kom især om natten, og jeg lå ofte med varmepuder og varmedunke på venstre side af kroppen, mens jeg ikke engang havde dyne på i højre side! Eller senere da det knap var så slemt: uldent undertøj på venstre ben og arm, men intet på højre ben og arm.
I mange år havde jeg også en anden form for føleforstyrrelse, som bestod i, at det føltes som om, der kriblede tusind myrer rundt inde under huden i et bestemt område i nakken. Dette symptom har jeg heller ikke haft i årevis.
Det er også rigtig mange år siden, jeg fik en følelse af elektriske stråler langs rygraden, når jeg bøjede hovedet (det såkaldte L’hermittes symptom).

Vandladningsforstyrrelser; jeg fik hyppig vandladningstrang samt svært ved at holde mig, når jeg skulle tisse. Min sklerose-kost, fysiske øvelser og naturmidler til afhjælpning af inkontinens har hjulpet en del. Jeg skal ikke tisse helt så ofte og har lettere ved at holde mig – samt har lært at planlægge ud fra det. I de første år efter diagnosen sov jeg højst 2 timer i træk; nu sover jeg let 3 – 4 timer ad gangen, før jeg skal op og tisse.

Nogle mennesker med sklerose har svært ved at tømme blæren helt og får derfor let blærebetændelse, fordi rest-urinen står og danner grobund for bakterier. I starten havde jeg med jævne mellemrum blærebetændelse, som jeg altid fik væk ved hjælp af naturmedicin. (Den konventionelle behandling med antibiotika kan på længere sigt gøre mere skade end gavn, fordi den også dræber de gode bakterier, som slimhinderne i urinvejene naturligt er beskyttet af). Det er mange år siden, jeg har haft blærebetændelse.

Nervesmerter i mit højre ben; pludselig løb en smerte i zig-zag op ad benet; det føltes, som jeg forestiller mig det føles at få et elektrisk stød. Når det kom, skreg jeg højt og kunne slet ikke svare på spørgsmål om, hvad der dog skete.

Sklerose påvirker ikke kun musklerne, men alle hjernens funktioner, så mange får med tiden en eller anden form for kognitive problemer i mild eller sværere grad, dvs. problemer med hukommelse, koncentration, planlægning og problemløsning. Jeg har prøvet ikke at kunne huske, hvor jeg havde parkeret min bil og til sidst være ved at gå i panik over ikke at kunne finde den. Andre gange kunne jeg pludselig ikke finde vej, selvom jeg havde kørt pågældende strækning dagligt i årtier. Så måtte jeg tage en ekstra tur i rundkørslen eller køre lidt rundt i kvarteret, indtil mit indre bykort pludselig faldt på plads, og jeg vidste, hvad vej jeg skulle. I dag oplever jeg ikke kognitive problemer, med mindre jeg er overtræt.

Angstanfald: I starten havde jeg nogle ubehagelige anfald; det føltes som om hjertet stod stille, så jeg troede, at jeg skulle dø. Dengang vidste jeg ikke, hvad det var, men i dag tror jeg, det var angstanfald. Angst for hvad der foregik i min krop og usikkerheden med hensyn til, hvad fremtiden ville bringe. I min bog beskriver jeg, hvordan jeg arbejdede mig igennem den krise, det var at få en så alvorlig diagnose. Ved at se sklerose som en udfordring snarere end som en byrde kunne jeg bedre håndtere de nye livsbetingelser, så sygdommen kan fungere som afsæt for personlig udvikling. Takket være det, jeg har gjort for mit fysiske og psykiske helbred, er min livsglæde og optimisme vendt tilbage.

I dag er min ringe gangfunktion faktisk det eneste, der volder mig kvaler. Jeg kan ikke gå ret langt og har stadig dropfod og en dårlig balance. Hvis jeg har været på benene for længe, bliver hvert skridt en kamp. En del af problemet skyldes, at jeg i 2011 var ude for to fald-ulykker og derfor var sengeliggende i lange perioder. Når man er immobil længe og i forvejen har nedsat muskelstyrke i benene, mister man de sidste benkræfter. Men jeg er i gang med at træne mig op igen, og det går fremad.

Ville min sklerose mon have udviklet sig anderledes, hvis jeg havde taget imod den medicinske behandling i stedet for at vælge alternative veje? Eller hvis jeg havde kombineret de to ting? Det er der ingen mulighed for at få at vide. Min tilstand er i dag sådan ”midt imellem”; der er mange som har det værre end mig, og der er også mange som er meget mindre påvirkede af sklerosen. Ofte sammenligner vi os med andre for at se, hvordan vi klarer os, men hér giver det ingen mening, for sklerose udvikler sig meget forskelligt fra person til person.

Mennesker med sklerose sætter sig ind i deres sygdom og i behandlingsmulighederne samt anvender i stigende grad alternativ behandling. Det er imidlertid en stor opgave at tage ansvar for sit eget helbred og beslutte at benytte sig af alternativ behandling.

Når man har fået sklerose, må man se i øjnene, at der ikke findes nogen lynkur, som kan gøre en rask. De tilstande i kroppen, som har ført til sklerose, er ikke opstået fra den ene dag til den anden. De alternative behandlingsformer aktiverer kroppens selvhelbredende kræfter, men man må indstille sig på en årelang proces, hvor man sandsynligvis ikke kan mærke forskel i sklerose-symptomerne i den første tid. Det gælder om at acceptere, at det tager tid, og om at gøre det til en god proces uden at være alt for fokuseret på resultatet.

Som det siges, så har alle medaljer både en forside og en bagside. Når man bevæger sig ind i den alternative verden er forsiden, at man får flere handlemuligheder. Bagsiden vil for nogle være, at man med større selv-ansvar let får skyldfølelse og dårlig samvittighed, dvs. grubler over om man ”gør det godt nok” og ”prøver nok”. En anden bagside kan være, at man ikke véd, om dét man gør virker.

En konventionel neurolog vil sige, at min sklerose blot er gået ind i en anden fase, med andre ord at jeg i dag har ”sekundær progressiv sklerose”. Som oftest overgår ”attakvis sklerose” efter 8 – 10 år (nogle siger 15 år) til ”sekundær progressiv sklerose”, dvs. man har ikke længere attaker, men der sker alligevel en gradvis forværring af symptomerne. Til det vil jeg sige, at jeg ikke oplever nogen forværring, men derimod er blevet fri for de fleste sklerosesymptomer.

I øjeblikket findes der i det konventionelle sundhedssystem ingen behandling for omkring halvdelen af sklerosepatienterne. Desuden er effekten af den medicinske behandling begrænset; den nedsætter i bedste fald sygdomsudviklingen med 30 -40 %, men helbreder ikke. Derfor er det vigtigt at kende til flere redskaber end medicin. Det er i øvrigt ikke et spørgsmål om enten – eller; de alternative redskaber og kostomlægning kan udmærket kombineres med den medicinske behandling.

Chancerne for at bevare sine fysiske funktioner og sin livsglæde er naturligvis større, jo flere redskaber vi anvender.

Anne-Kirsten Brønserud

Du vil kunne læse mere om Anne-Kirstens bog “Rundt om sklerose” på hjemmesiden: www. rundtomsklerose.dk


Rygsmerter grundet gammel skade, depression og på lykkepiller, rygeafhængig

#103
Diagnose/prognose:
Rygsmerter grundet gammel skade, depression og på lykkepiller, rygeafhængig.
Status nu: Fik mod på livet og har ikke længere behov for lykkepiller, er stoppet med at ryge.
Navn/køn: Henrik Pedersen – mand
Alder: 44 år ved behandling (behandlet i 2011) – født i 1967
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Vågnede en morgen i efteråret 2006 og havde så uendeligt mange smerter i ryggen. En gammel skade, som nu var blevet så slem, at jeg måtte stoppe med mit job. Månederne og årene gik med mange undersøgelser, mange meninger fra diverse læger, kommune osv. Alt sammen noget der slider hårdt på den i forvejen dårlige krop og sjæl. Sommeren 2010 blev afsluttet med en førtidspension, og hvad så. Fra det ene øjeblik til det andet var man overladt til sig selv og alle de mørke tanker der var opstået i det forløb, som jeg havde været igennem.
Foråret 2011 fik jeg af en velmenende læge udskrevet ” lykkepiller “. For mig var der nu ikke meget lykke i dem. Nok mere en masse tvivl om, det var det rigtige at gøre. Der var det så, at jeg af en god ven blev opfordret til at kontakte en tankefeltterapeut. Måske hun kunne hjælpe mig til, at hjælpe mig selv til at komme videre. Det kunne hun.

Jeg havde i længere tid haft sedlen og telefonen i hånden uden at få ringet. Ligner ellers ikke mig at være nervøs for at ringe til fremmede. Men her var det bare noget helt andet, men fik da taget mig sammen og hvilket menneske der dukkede op i den anden ende, så imødekommende, positiv og glad, at det smittede. Jeg fik et årstal jeg skulle tænke over til den dag jeg skulle have min første behandling.

Dagen kom hvor jeg skulle besøge terapeuten første gang. Nervøs som sjældent før var jeg, men da jeg først sad i stolen og terapeuten begyndte at snakke, forsvandt min nervøsitet som dug for solen. Behandlingen gik som den skulle og jeg fik sagt pænt farvel. På vej hjem sad jeg og tænkte på hvad det lige var jeg havde været vidne til. Jeg havde slet ingen fornemmelse af, at der var noget der var anderledes men måtte give det lidt tid som behandleren havde sagt. Da der var gået et par uger, var jeg bare så klar til at sige farvel til mine ” lykkepiller ” der aldrig rigtig havde været lykken for mig. Derimod besøget hos behandleren havde virkelig givet mig mod på livet igen. For mig en stor sejr at sige farvel til pillerne og så også lige cigaretterne, når jeg nu alligevel var i gang, det føltes bare så rigtigt og det gør det stadig.

Jeg siger ikke at det er behandlerens skyld. Men det er hendes fortjeneste, at jeg selv har fået mod på livet igen. Hun hjalp til med at skubbe mig i den rigtige retning og se det positive i hverdagen. Jeg kan kun sige til alle andre, at det ikke altid er pillerne der er den bedste løsning. Jeg kan bevidne at der findes helt andre muligheder, der er desværre en bivirkning, man bliver i så pokkers godt humør af behandlingen, slet ikke sidste gang jeg har været hos tankefeltterapeuten.

Henrik Pedersen 45 år

 

 

 

 

 

www.anettebaekkelund.dk

Dansk læge går foran – fortaler for den alternative metamedicin

Citat

Overlæge og speciallæge, Gitte Retbøll er en af de første, danske læger, der åbner op for alternative metoder. Selv har hun, ved siden af sit virke som læge, en praksis, hvor hun anvender metamedicinsk teori. Lizandra Pultz Nielsen fra alternativhelbredelse.dk har interviewet Gitte Retbøll på vegne af magasinet, Sund & Hed. Læs hele artiklen her.

Læs også det personlige interview med Lars Mygind – master trainer i metamedicin, hvor han diskuterer videnskab, metamedicin og at se det hele menneske, når man behandler. Han mener ligesom Gitte Retbøll, at der mangler forskning indenfor alternativ behandling og belyser hans syn på, hvorfor økonomi bremser samarbejdet mellem det etablerede og det alternative.
Læs hele artiklen bragt i Sund & Hed her.

Venlig hilsen Alternativ Helbredelse

 

Rundet 100 historier :D

Citat

Vi er så glade for, at alternativhelbredelse.dk nu er nået op på at have over 100 inspirerende historier, fra en masse modige og inspirerende mennesker… Vi er i fuld gang med at lægge flere historier op. Og tak til alle I mennesker, som tilkendegiver jeres opbakning til projektet. Tak

Smerter i knæet efter knæoperation

#102
Diagnose/prognose:
Smerter i knæet efter knæoperation
Status nu: Oplever ikke smerterne længere
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Min veninde var lige startet på sin uddannelse som tft-terapeut, og var selvfølgelig ivrig efter at komme i gang med at behandle.
Hun var på besøg hos mig og spurgte om der ikke var noget jeg fejlede, som hun så kunne banke væk.

Jeg har for nogle år siden fået skiftet mit venstre knæ ud, men har hele tiden haft smerter alligevel. Jeg har altid været meget glad for at gå ture i fjeldene, men det har været svært med sådan et smertende knæ. Min veninde ville så prøve at få smerten væk, jeg var meget skeptisk, og sørgede for at fortælle hende at jeg ikke troede på det her. Vi startede med at jeg skulle sige hvor ondt det gjorde, og jeg havde en sud på 7 (skala fra 0-10, hvor 10 er mest ubehag), men jeg fortalte også at om jeg f.eks. skulle gå i trapper ville det komme op på en sud 9 eller 10. Min veninde sagde at det var ok, at jeg var skeptisk, og begyndte så at banke forskellige steder rundt på kroppen. Imens fik jeg at vide at jeg skulle tænke på smerten, og at den aldrig gik væk, – og det var nemt at tænke på, fordi jeg vidste at smerten selvfølgelig aldrig ville gå væk.

Efter et stykke tid begyndte jeg at føle en behagelig varme omkring knæet, det syntes jeg var mærkeligt, fordi hun rørte aldrig ved knæet i løbet af behandlingen?
Efter ca. 15 min. var sud nede på 0, jeg troede selvfølgelig ikke på det, og skyndte mig at fortælle hende, at det jo altid var værst når jeg f.eks. gik i trapper. Vi havde nogle gode trapper hvor vi var, så min veninde sagde til mig, at jeg skulle gå ud til trapperne og tage turen op og ned et par gange.
Ingenting skete, smerten var væk. Det er helt utroligt efter en behandling for 6 måneder siden, er smerten stadig væk, og jeg går i trapper hver dag, og har også været nogle fjeldture side.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Hovedpine og rygspændinger efter skærmarbejde

#101
Diagnose/prognose:
Hovedpine og rygspændinger efter skærmarbejde
Status nu: Oplever ikke smerterne længere
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Efter en lang dag foran computeren, fik jeg ondt i hovedet. Hovedpinen stammede tydeligt fra rygspændinger, som havde taget til løbet af dagen og som ikke virkede som om de ville forsvinde foreløbig.
Heldigvis var min terapeut der til at give mig behandling. Han bad mig fokusere på områder i hovedet der gjorde ondt og slog samtidig ganske let på oversiden af min hånd. Jeg havde svært ved at tro på, at denne TFT metode kunne hjælpe, men i løbet af få minutter var var hovedpinen væk. Han gentog seancen ift. mine rygspændinger og de forsvandt ligeledes i løbet af meget kort tid. Jeg forstår det stadig ikke helt, men det
hjalp og det var effektivt!

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Hovedpine

#100
Diagnose/prognose:
Hovedpine
Status nu: 2 mdr. efter behandling ingen tegn på hovedpine
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

Jeg havde gennem en kollega hørt om TFT, og tænkte; det må jeg prøve!!
Jeg har længe lidt af hovedpine, og var til tider oppe på at tage 8 hovedpine piller om dagen.
Terapeuten bankede på hånden, ansigtet og ved kravebenet. Og på en skala fra 0-10 (hvor 10 er værst. red.) var min hovedpine på 9. Terapeuten bad mig tænke på den hovedpine jeg havde; hvor forbandet irriterende den er, og hvor godt det er, at jeg går på arbejde, og tager en masse Pinex. Jeg ville ikke melde mig syg, når jeg havde det skidt. Pludselig udbryder jeg, jeg vil melde mig syg og lægge mig på sofaen, og lade være med at tage flere piller. På skalaen fra 0-10 var det på 0. Min hovedpine var væk.
I dag – to måneder efter min behandling – har jeg ikke taget en eneste pille, og ej heller ikke haft den mindste snert af hovedpine.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Migræne-anfald

#99
Diagnose/prognose:
Migræne-anfald
Status nu: Har ikke haft problem med det i lang tid
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

Jeg har lidt meget af migræneanfald og har haft svært ved at finde ud hvordan, jeg kunne komme dette problem til livs. Anfaldene kom pludseligt. Jeg fik kraftige smerter i hovedet og blev meget plaget af især lys, som skar sig ind i øjnene på mig. Tit måtte jeg blive hjemme fra arbejde et par dage, indtil anfaldet fortog sig.
En dag spurgte jeg en bekendt behandler om TFT kunne hjælpe og han fortalte mig at stort set de fleste psykiske problemer kunne afhjælpes med TFT.
Johnny satte gang i behandlingen. Jeg blev meget overrasket over virkningen og har faktisk ikke haft problemer med migræne i lang tid efter. Ellers har jeg nu værktøjet til at behandle mig selv, hvis et nyt anfald kommer.
Min glæde over at få dette redskab til selvbehandling er stor og jeg takker behandleren for hans hjælp.

Mvh. Pia

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Iskias-lignende smerter over lænd

#98
Diagnose/prognose:
Iskias-lignende smerter over lænd
Status nu: Smerterne er væk
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Akutryk, massage, kiropraktik, tankefeltterapi
Antal behandlinger: Flere

Fik iskias-lignende smerter over lænden i begyndelsen af 2004. Lægen ordinerede smertestillende piller, men jeg kunne ingenting lave pga. smerter. Jeg bor på 4. sal, men kunne slet ikke bevæge mig på trapper.

Jeg prøvede med akutryk og massage samt flere kiropraktik behandlinger den 1. uge, hvor jeg var sygemeldt på fuld tid.

2. uge var jeg på arbejde på nedsat tid, men havde frygtelige smerter. Her møder jeg en behandler, klager min nød, og behandleren foreslår at give mig TFT.
Det var helt utroligt. Jeg sad der i en god stol og skulle tænke på mine smerter som jeg satte til 10 på skalaen fra 0 – 10, hvor 10 er det værste.
Efter få minutter var mine smerter fuldstændig væk.

Efter et par uger, dukkede de op i meget mindre grad, hvorefter jeg fik endnu en kort behandling.

Vi har i dag den 30. august, og jeg har ikke haft smerter i lænden siden. Jeg har fået en hund som jeg går meget op og ned af trapper med stadig uden den mindste form for smerte, – DEJLIGT.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Vægttab og gigtsmerter

#97
Diagnose/prognose:
Vægttab og gigtsmerter, gigtsmerter i højre håndled
Status nu: Oplever ikke smerterne mere, mere energi, kan flere ting, tabt 3 kg
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg har fået TFT-behandlinger som smertebehandling og for at komme i gang med at tabe mig. Allerede efter 1. behandling kunne jeg mærke forskel. Min sliktrang var næsten forsvundet, og når den er dukket op, har jeg ved at banke på de anviste punkter fået sliktrangen til at forsvinde, og på den måde holde mig væk fra sukker. I løbet af behandlingerne har jeg følt større og større motivation til at komme i gang med at spise sundt, og jeg vejer nu ca. 3 kilo mindre end for 2 måneder siden.
Jeg træner og motionerer nu med stor glæde, og humøret er i top.

Da jeg skulle have min anden behandling, havde jeg en rigtig dårlig dag, hvor alt var sort. I løbet af behandlingen begyndte jeg at se lysere på tingene og følte, at der alligevel var en udvej ud af mørket.

Ang. mine gigtsmerter er det også blevet væsentligt bedre. Før 1. behandling havde jeg så ondt i højre håndled, at jeg næsten ikke kunne holde på noget, og der var en konstant dunken. Denne smerte er nu helt væk, og jeg kan klare flere ting end før. Samtidig med færre smerter har jeg fået væsentligt mere energi.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Smerter – blev sparket over knæ af hest

#96
Diagnose/prognose:
Smerter – blev sparket over knæ af hest – knætraume
Status nu: Markant forbedring
Navn/køn: Terese Boutrup Sørensen – kvinde
Alder: 24 år ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1
Lidelsens varighed: 2 uger

Da jeg en aften skulle klippe min hest og stod lige bagved hesten, blev jeg sparket lige oven over knæet. Jeg røg bagover og det gjorde så ondt at jeg var ved at besvime. Det blev hurtigt meget hævet og blåt både foran og bag på. Jeg kunne slet ikke strække det ud, og kunne ikke støtte på det. Jeg havde stærke smerter, og måtte tage nogle smertestillende. Alligevel kunne jeg ikke sove for smerter.

Dagen efter fik jeg en TFT-behandling. Hvor jeg havde en smerte på ”8” (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst. red.) Jeg kunne slet næsten ikke støtte på benet. Jeg var bekymret, da jeg dagen efter skulle tage kørekort til bus og jeg tænkte, hvordan jeg overhovedet ville kunne jokke ned på pedalerne.
Men efter 4 min. behandling var smerten helt nede på ”3”. Og da jeg sad, kunne jeg strække benet uden problemer, hvilket ellers ikke havde været muligt. Jeg rejste mig og kunne også have hele min vægt over på det dårlige ben.

Efter yderligere 20 min. behandling kunne jeg gå uden smerter. Knæet føltes varmt og sov og svuppede lidt. Sådan som jeg oplevede smerten forsvinde, sådan forsvandt mit blå mærke også. For hver time efter behandlingen fik jeg hvide mærker (på størrelse med en 2 krone-mønt) i det blå mærke. 2 dage efter var knæet slet ikke blåt. Normalt er jeg mange uger om at slippe af med et blåt mærke. Jeg fik mit buskørekort og havde det super i knæet. Det føltes blot lidt underligt svuppende et par uger efter. Men det kan ikke beskrives, det skal opleves selv.

Hilsen Terese Boutrup Sørensen

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Smerter i forbindelse med diskusprolaps

#95
Diagnose/prognose:
Smerter i forbindelse med diskusprolaps, kandidat til operation
Status nu: Markant forbedring, kan bedre træne
Navn/køn: Stina Kisum-Fevre – kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: Flere
Lidelsens varighed: 10 år

Jeg havde gennem ca. ½ år gået med mange smerter på grund af en diskusprolaps. En behandler jeg kendte havde flere gange tilbudt mig behandling med TFT, men jeg havde sagt nej tak, fordi jeg gennem det sidste år havde prøvet alt mellem himmel og jord og efterhånden ikke havde den helt store tillid til, at noget andet end en operation kunne hjælpe mig.

En dag sad jeg så igen og fortalte hvor ked jeg var over, at jeg ikke kunne komme til at træne på grund af smerter, da hun så igen sagde, så er det nu du har intet at tabe.

Vi fandt et kontor, hvor jeg kom til at sidde godt og hun gik i gang, hun spurgte hvor det gjorde ondt, og hvor ondt det gjorde, og så bad hun mig tænke på det sted. Efter en tid sagde hun så, mærk lige efter igen, hvor ondt gør det nu, først der opdagede jeg at det ikke gjorde ondt mere. Min krop var i en vægtløs tilstand hvor alle smerter var væk.

Jeg tænkte: Den er god med hende, det er kun lige til jeg begynder at bevæge mig igen – Men nej !

De næste par dage ”bankede”/behandlede terapeuten mig så regelmæssigt og pludselig gik det bedre og bedre med træningen på Hørsholm Sygehus.

For mig har det været som om TFT har givet min krop et pusterum, så den har fået mulighed for at optage den medicin der har været nødvendig for at kunne træne.

Efterhånden som jeg er kommet længere hen i forløbet med min træning og det er blevet hårdere og hårdere for min krop er det stadig muligt for TFT at løsne op, og få mig i gang igen, selv de dage hvor det føles, som om min krop er helt stivnet på grund af den hårde træning som rygskolen er.

Der er nu gået ca. 4 måneder siden jeg startede uden noget håb for at der var nogen anden løsning end en operation. I dag er der ca. 1 måned til jeg skal til slutkontrol på Hørsholm Sygehus og jeg er sikker på at de vil fortælle mig at jeg undgår operationen.

Jeg ved godt at min ryg stadig er dårlig og at jeg resten af mit liv skal træne min ryg men det ville ikke havde været muligt at komme her til hvor jeg er i dag, uden hjælp fra terapeuten og TFT.

Stina Kisum-Fevre

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Stærke smerter i nakken, kroniske nakkesmerter efter uheld

#94
Diagnose/prognose:
Smerter – Stærke smerter i nakken, kroniske nakke smerter
Status nu: Færre smerter
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Læge, kiropraktor, kranio-sakral-terapi, akupunktur, tankefeltterapi
Antal behandlinger: 3 + selvbehandling
Lidelsens varighed: 10 år

Efter at have lidt af kroniske nakkeproblemer i ca. 10 år var jeg endelig sluppet nogenlunde af med dem via kranio sakral terapi.

Sommeren 2002 var jeg med mit arbejde i Tyrkiet, vi havde 7 børn med som vi skulle tage os af. Under en af de daglige badeture, vil jeg forskrække en pige og dykker derfor hen hvor hun opholder sig. Jeg krummer mig sammen på bunden, sætter af og springer direkte op i en betonbro. Jeg pådrager mig en svær hjernerystelse, forstuvning af de øvre nakkehvirvler, med mikroblødninger til følge.

Jeg får 4 manuelle behandlinger af min læge, 12 behandlinger hos kiropraktiker (som jeg selv afbryder, da jeg ikke oplever nogen effekt)

Til sidst opsøger jeg selv en akupunktør, her får jeg 3 behandlinger plus blid manipulation.
Han formår at behandle stivhed og hovedpine en del, dog kun med effekt i ca. 3 uger hvorefter smerten igen ligger på samme styrke.

Sådan havde jeg gået i lidt over et år, da en behandler foreslog, at jeg lod ham give mig en TFT behandling.
Behandleren bad mig beskrive hvor stor smerten var på en skala fra 0-10, hvor 10 var meget smerte. Da jeg fokuserede på min nakke var smerten på 8. Efter 1/2 times behandling var jeg ned på 2. Siden behandlingen, har den ikke været over 3 og 80 % af tiden er den under to og til tider er den helt væk i flere dage. Jeg har ikke gjort andet siden.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Gigtsmerter, migræne

#93
Diagnose/prognose:
Gigtsmerter, vidste ikke hvornår hun kunne gå, migræne med synsforstyrrelser og opkastninger
Status nu: Færre smerter, mindre medicinforbrug
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 3 + selvbehandling
Lidelsens varighed: 10 år

Jeg har været til TFT-behandling 3 gange, og i denne periode har jeg fået det bedre. Jeg var lidt skeptisk med hensyn til virkningen af TFT til at starte med, men det har overrasket mig, hvor meget de værktøjer man får kan udrette. Jeg har i ca. 10 år døjet med en dårlig ryg, og derfor haft mange smerter. Det har derfor betydet, at jeg aldrig vidste, hvornår jeg kunne gå eller ikke.
Desuden har jeg det sidste års tid døjet med migræne af en sådan karakter, at det var med synsforstyrrelser og opkastninger i 1 døgn. Disse smerter lå omkring 10 på en skala fra 1-10.

Ved hver behandling har jeg fortalt hvordan mine gigtsmerter i ryggen har været, hvor de mange gange har været omkring 8 og efter endt behandling har været nede omkring 2-3, og nogle gange har de været helt væk. Hver gang jeg har fået ondt, har jeg ikke ladet kroppen bestemme hvor meget og hvad jeg kunne lave, i stedet har jeg brugt nogle af de værktøjer, som terapeuten har givet mig til at behandle mig selv. Min frustration over ikke altid at kunne bestemme over min egen krop, har vi også behandlet på samme måde, og igen med samme gode resultat. Mit medicinforbrug har jeg også droslet meget ned. Derfor kan jeg varmt anbefale TFT som en supplerende behandlingsgren, hvis man gerne selv vil være med til at bestemme over sine smerter og sin krop.

Med venlig hilsen
Lena Sørensen

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Migræne, hovedpine, smerter

#92
Diagnose/prognose:
Smerter – Migræne, hovedpine
Status nu: Færre smerter og anfald + kom som bonus af med vandskræk
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2003)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4
Lidelsens varighed: 30 år

Jeg har fra mit ca. 17. år (jeg er i dag 47 år) lidt af spændingshovedpine og har for et par år siden fået konstateret, at det også drejer sig om migræne. Igennem årene har jeg gået til kiropraktor, fysioterapeut og massage i form af både kranio-sakral terapi og almindelig
massage uden større effekt.

I forbindelse med massagebehandling ved min behandler foreslog han, at jeg prøvede TFT.
Jeg har fået 4 behandlinger. Jeg er ikke blevet smertefri, men oplever en væsentlig nedgang i antallet af anfald.
Desuden har jeg fået mere energi, så alt i alt har TFT-behandlingerne givet mig mere livsværdi!

Som et ekstra plus er jeg blevet meget mere fortrolig med vand. Jeg har tidligere ikke kunnet gå i vandet uden skræk for at drukne. Under min sommerferie i år turde jeg for første gang i mit liv få hovedet under vand uden at gå i panik! Jeg er ikke blevet nogen vandhund og bliver stadig, hvor jeg kan bunde, men jeg tør mere og mere!

Annette

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Smerter – Migræne

#91
Diagnose/prognose:
Smerter – Migræne, anspændt, angst for bilkørsel
Status nu: Fri for migræne og angst, mindre anspændt
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i august 2003)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4
Lidelsens varighed: 42 år

Jeg er en person, der i det daglige kan være meget anspændt uden grund. Denne anspændthed har blokeret mig i min hverdag.

Ligeledes er jeg et ”systemmenneske”. Jeg har simpelthen ladet systemerne styre mig og ikke omvendt, både privat og på mit arbejde.

Jeg har lidt af migræne siden jeg var 10 år (er nu 52 år). De sidste tre år har jeg i min ferie ligget med migræne.

I 1977 var jeg involveret i en trafikulykke. Dette har bevirket, at jeg var angst for at køre i tæt trafik og med høj hastighed.

Jeg har fået 4 behandlinger med tankefeltterapi og kan nu konstatere, at jeg føler mig

· Mindre anspændt
· Det er mig, der styrer systemerne
· Ingen migræne i ca. 1 år
· Ingen migræne i min sommerferie i juli 2003
· Ingen angst for bilkørsel under ferien

Der er åbenbart mere mellem himmel og jord og alverdens medicin.
Venligst L

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Frustreret og stresset over at vågne hver nat

#90
Diagnose/prognose:
Frustreret og stresset over at vågne hver nat
Status nu: Har sovet godt i 3 uger (historien er indberettet 3 uger efter)
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2012)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1 + selvbehandling

Beskrivelse af problem: 
Jeg er kommet hos terapeuten igennem mange år og fået hjælp til mange ting, men jeg vågner altid midt om natten og kan ikke falde i søvn igen. 
Terapeuten fortæller at hun har været på kursus i noget der hedder tankefeltterapi. Jeg synes det lyder som noget være hokus pokus, men vil da godt prøve at “vende batterier”, som hun siger. (tankefeltterapeutisk term red.) 
Terapeuten forklarer meget ivrigt og prøver med overbevisning at forklare mig, at lige netop den her behandling, kan hjælpe mig til at sove om natten og til at falde i søvn igen hvis jeg vågner. 
Jeg skal sige på en skala fra 0-10 (hvor 10 er værst red.) hvor træls det er ikke, at kan sove om natten. Det er klart 10.

Hun forklarer mig stille og rolig om hvordan jeg skal vende mine batterier og begynder at banke/behandle mig forskellige steder samtidig med, at jeg skal sige efter hende: “Jeg kan ikke sove, jeg sover aldrig og bagefter skulle jeg sige, selv om jeg ikke sover så elsker jeg og accepterer jeg mig selv.” Det synes jeg nu var svært at sige. Sådan noget går man jo ikke og siger. 
Men jeg kunne godt mærke at jeg blev mere rolig inden i mig selv af behandlingen.

Det mest mærkelige var at jeg ikke kunne finde ubehaget ved ikke at kunne sove. 
Terapeuten forklarer mig hvordan jeg skal banke mig selv derhjemme. Jeg sov hele natten. 
Det er over 3 uger siden jeg fik behandling og hvis jeg vågner banker jeg lige mig selv, så sover jeg videre. 
Det er helt fantastisk, før var jeg træt hver dag, det er jeg ikke mere. 
Jeg siger tit til nogen, der klager sig, at de bare skal vende deres batterier.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Søvnbesvær – Barn – bange for at sove på eget værelse

#89
Diagnose/prognose:
Barn – bange for at sove på eget værelse
Status nu: Elsker at sove på sit værelse
Navn/køn: Kvinde
Alder: Barn (behandlet i 2009)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg fik TFT fordi jeg ikke kunne lide at sove på mit eget værelse. Jeg kunne heller ikke lide mørket og jeg kunne ikke lide at være alene. Så kunne jeg ikke lide at gå ind til min mor og far, for jeg troede at de ville blive sure hvis jeg vækkede dem. Så derfor var det rarest at sove i deres soveværelse – på en madras på gulvet.

Min mor har prøvet mange gange, at få mig til at sove på mit værelse, men det er aldrig lykkedes, fordi jeg er blevet så ked af det hver gang, at de har givet op og ladet mig blive i deres soveværelse.. Så nu ville min mor se om TFT kunne hjælpe mig, med at fjerne ubehaget over at sove på mit værelse.

Da jeg fik TFT græd jeg flere gange, fordi jeg følte at ubehaget ved at være og sove på mit eget værelse, var så rigtigt, at jeg fik meget ondt i maven – ubehag 10 (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst red.) Men efter en masse banken, nynnen og tællen, hvor jeg sagde en masse forskellige sætninger om alt det der gjorde mig bange og ked af det – forsvandt mit ubehag pludselig. Vi prøvede at teste det, for at se om vi kunne få mit ubehag tilbage, men det kunne vi ikke for jeg var ligeglad. Og jeg faldt selv i søvn på mit på værelse for første gang i hele mit liv, det var helt rart og trygt. 
Nu er jeg meget glad og stolt over at kunne sove på mit eget værelse – det har jeg jo aldrig kunnet før. Og hvis jeg vågner om natten nu (i mørket) er jeg ikke bange mere. Og jeg elsker at sove på mit værelse!

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Søvnløshed

#88
Diagnose/prognose:
Søvnløshed
Status nu: God søvn, rusket op i, og brudt med gamle mønstre
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2009)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 2 + selvbehandling

Jeg havde problemer med at sove om natten. Jeg kunne godt falde i søvn, men efter en til tre timer vågnede jeg og var lysvågen, og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg blev ikke træt i løbet af dagen, som jeg ellers ville have været efter afbrudt nattesøvn. Men da det havde stået på i over en uge, begyndte jeg at have problemer med at koncentrere mig og tænke sammenhængende.

Jeg fortalte det på arbejdet, og blev anbefalet at prøve tankefeltterapi. Jeg kontaktede en terapeut og hun kom hjem til mig. Hun fortalte mig om princippet ved tankefeltterapi og gav mig en behandling. Jeg oplevede meget tydelige følelser, imens jeg blev ledt gennem den ene følelse efter den anden. Den første følelse jeg fik var, at livet er hårdt. Men det varede ikke længe, inden jeg nåede til følelsen af ikke og slå til. Selvom jeg kom igennem flere følelser vendte jeg igen og igen tilbage til følelsen af ikke at slå til. Bankningen/behandlingen gav en følelse af styrke, af at kunne bære det, og turen gennem følelserne gav mig en forståelse bl.a. af sammenhængen mellem min daglige træthed og angsten for at give slip, lade stå til og slappe af fordi jeg er bange for ikke at slå til. Jeg sov samme nat og nætterne efter.

Jeg brugte at banke/behandle mig selv, i løbet af dagen, når jeg kunne mærke træthed, eller at jeg kørte mig selv op. Jeg mærkede en stor effekt, idet jeg fik overskud og ro. 

Efter den første gang jeg prøvede tankefeltterapi fik jeg en periode, hvor jeg blev irriteret og pirrelig, hvilket er atypisk for mig. Jeg kontaktede terapeuten igen, og hun kom hjem til mig en gang til. Vi snakkede om, at den store vandring gennem følelserne og mange lag af opnået forståelse godt kan skubbe til den indre balance, men at det også er naturligt at kunne blive irriteret.

Terapeuten gav mig derefter en gang tankefeltterapi igen. Jeg gik igen igennem den ene følelse efter den anden, og hver gang fik jeg en forståelse af, hvorfor jeg bærer på disse følelser. Jeg endte til sidst i en følelse af at ”jeg ikke er værd at elske”. Det forbløffende var, at jeg ikke havde nogen negative følelser koblet til denne følelse. De andre følelser jeg havde gennemlevet havde hver gang andre negative følelser, der fulgte lige efter eller oveni. Men følelsen af at ”jeg er ikke værd at elske” var hele min grundfølelse. Den følelse jeg var mest tryg ved. Med denne erkendelse, kunne jeg pludselig se hvorfor jeg har de problemer i livet som jeg har. Alle problemerne stammer fra denne følelse/tanke, og ansvaret for alle mine problemer ligger derfor hos mig. Med denne erkendelse er jeg nu optimalt rustet, til at blive befriet for mine negative mønstre.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Sorg og søvnbesvær

#87
Diagnose/prognose:
Sorg og søvnbesvær
Status nu: Bedre søvn
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2007)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Jeg fik tilbud om hjælp til mine søvnproblemer med tankefeltterapi, da min nabo havde været på kursus i denne terapiform.

Jeg mistede min mand meget pludselig og har haft store problemer med at sove. Jeg faldt i søvn til normal tid, men vågnede efter et par timer og kunne godt ligge 2 -3 timer, hvor tankerne myldrede rundt i hovedet. Jeg lå og blev endnu mere vågen og irriteret over, at jeg nu igen ville være forfærdelig træt næste dag på arbejde.

Jeg har fået 5 behandlinger hos terapeuten, hvor vi talte om de ting, jeg lå og tænkte på, når jeg lå vågen. Jeg skulle beskrive, hvad følte og hvor i kroppen jeg mærkede ubehaget. Jeg skulle forsøge at placere ubehaget på en skala fra 1 -10, hvor 10 var det største ubehag. Mens jeg sagde nogle sætninger blev jeg banket forskellige steder på kroppen. Jeg skulle også nynne og lave øjenbevægelser. 
Jeg følte det stak og prikkede i min krop, uroen forplantede sig ned i mine ben og jeg blev meget tørstig. Jeg følte jeg kunne sparke ubehaget ud gennem foden.

Gennem samtalen fik jeg sorteret i mine tanker. Jeg kunne bedre tænke og handle rationelt. Det var også rart at blive fastholdt i min sorg og mit savn. Jeg blev meget støttet i at være til stede og turde mærke smerten. 
Derefter blev der ro i kroppen. 
Jeg lærte at banke mig selv inden sengetid. 
Efter behandlingen oplever jeg nu at kunne sove flere nætter igennem. Nogle gange er jeg stadig vågen, men falder hurtigt i søvn igen. 
Det er stadig svært at være alene, men behandlingerne med TFT har været en rigtig dejlig oplevelse.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Søvnbesvær – kunne ikke falde i søvn

#86
Diagnose/prognose:
Søvnbesvær – kunne ikke falde i søvn
Status nu: Sover meget bedre
Navn/køn: Kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2007)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: Flere behandlinger over en periode på 4 mdr.

Jeg har lige afsluttet et forløb hos en tankefeltterapeut vedrørende søvnproblemer. 
Jeg startede forløbet 20. januar 2007 og afsluttede den 22. maj 2007.

Kort om mine søvnproblemer: 
I midten af juli sidste år fik jeg pludselig problemer med at falde i søvn om aftenen. Jeg kunne ligge i 3-4 timer og vende og dreje mig uden at kroppen ville lukke ned. Dette mønster blev hyppigere og hyppigere – stigende fra en til to gang på 14 dage til i løbet af efteråret at blive 3-5 gange pr. uge. Udover at jeg havde svært ved at falde i søvn, føltes det som om min krop var ”speedet”, og der skulle ingenting til, før end jeg vågnede af min søvn – og så kunne jeg ligge i rigtig lang tid igen og have svært ved at falde i søvn.

Jeg startede på arbejde i august 06 efter et år på barsel. Det var et stort problem for mig at gå på arbejde med max. 3-4 timers afbrudt søvn – samtidig med at jeg havde mine små børn at tage mig af, når jeg havde fri om eftermiddagen. Jeg var udkørt, stresset i krop og hoved og opfarende og med en meget kort lunte i hele denne periode. 

Tidligere i mit liv har jeg haft søvnproblemer, men aldrig så massivt eller i så lang en periode. Derfor havde jeg det psykisk utroligt skidt med problematikken, følte mig magtesløs og var angst for at det var blevet et kronisk problem.

Jeg fik kontakt med terapeuten i starten af januar og vi startede på et forløb – jeg med et stort håb om at terapeuten ville kunne hjælpe mig. 

Mit stress-tal lå på 10 (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst red.) hver gang jeg startede en behandling, stress, angst og uro fyldte utroligt meget. Efter hver behandling røg tallet som oftest ned på 0, og jeg kunne holde ud at gennemgå/tænke på den problematik, vi havde arbejdet igennem.

I forløbet har jeg fået flere AHA-oplevelser eller indsigter – har fået øje på nogen sammenhænge i mit liv, som jeg ikke selv havde tænkt eller set. Derved er jeg blevet klogere på nogle af de mønstre, jeg har haft, nogle årsagssammenhænge, som har været rigtig godt at få lukket øjnene op for. 
Der har været flere indgangsvinkler til min søvnproblematik, men primært skyldtes det forhold til mine forældre (især min far) og min barndom. Min far stressede meget, altid skulle vi skynde os med alting. Og for at gøre ham tilfreds skulle vi løbe derudaf for at nå så meget som muligt. Og det stresser… Man skulle også præstere noget i mit barndomshjem, og man kunne ikke bare lade ting der skulle gøres, ligge – og så selv lægge sig på sofaen og slappe af, selvom det var det man havde lyst til.

Dette stress har jeg ført videre til mit nuværende liv, og med to små børn, ja så er der altid noget at gøre/ordne. Min mand har lidt det samme stress på, som min far havde, især om morgenen. I og med at jeg fik øje på det, og bad ham om at ”skynde” på os, på en anden måde, så skaber det ikke nær de samme frustrationer for mig længere. 
Det har også handlet om selvværd, om at turde mærke efter mine egne behov i stedet for hele tiden at mærke efter andres. 


Jeg er opvokset i et hjem, hvor utrolig mange ting ikke er blevet sagt, og man skulle gætte sig frem til hvad der foregik. Har haft et mønster med at lukke af ind til mig selv for ikke at mærke mine egne behov. I stedet mærkede jeg udadtil, hvad andre havde brug for, så jeg kunne gøre dem tilpas og derved blive elsket. 

Det var en del af de sammenhænge, som jeg har fået øjnene op for.

Der har været mere, men desværre har jeg ikke fået skrevet det hele ned. Men summa summarum: mange indsigter og erkendelser til mig selv. 

Mine søvnproblemer er næsten helt forsvundet og jeg sover mange gange bedre nu end da vi startede i slutningen af januar. Det sker af og til at jeg har en aften eller to, hvor jeg ikke kan falde i søvn. I efteråret blev jeg meget stresset, men nu tager jeg den med ro, jeg ved at det hurtigt forsvinder.

Jeg ligger max 1-1½ time inden jeg falder i søvn – i modsætning til tidligere, hvor det var 3-4 timer. Der kan gå 3-4 uger imellem nu. 
Det sker især hvis der foregår for mange ting i mit liv, fx problemer på arbejdet og/eller meget arbejde. Jeg har lært nogle teknikker af terapeuten, som jeg i disse situationer bruger (fx sandwich-sekvensen). 
At sove ordentligt betyder utroligt meget for hele ens velbefindende og i det hele taget at have et godt liv – og selvfølgelig også for mig. Derfor er det med stor glæde, jeg kan konstatere denne forandring. 

Jeg har oplevet terapeuten, som en dygtig, nærværende og omsorgsfuld behandler. Hun er meget behagelig at være til session ved, og jeg har fra første øjeblik følt mig 100 % tryg sammen med hende. Desuden har jeg hele tiden haft stor tillid til hende som terapeut. Hun har et varmt og vindende væsen, og hun bruger hele sin person i en behandling. 

Jeg giver terapeuten mine varmeste anbefalinger i hendes videre færd som tankefeltterapeut.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Voldsomme mareridt efter knivoverfald

#85
Diagnose/prognose:
Voldsomme mareridt efter knivoverfald
Status nu: Fri for mareridt
Navn/køn: Mand
Alder: Voksen (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 5

Jeg kontaktede terapeuten, fordi jeg gerne ville slippe af med mine mareridt. Da jeg startede ved terapeuten led jeg af meget voldsomme mareridt. Så voldsomme, at jeg både har slået hul i væggen og sparket hul i døren. Første gang, snakkede vi lidt om hvad årsagen til disse mareridt kunne være. 
Jeg fortalte så, at jeg altid har haft mareridt, men at de er blevet voldsommere og mere anderledes efter jeg har været ude for et knivoverfald.

Det overfald valgte terapeuten så at spørge ind til. Hun spurgte ind til, hvordan det var foregået, imens hun bankede forskellige steder. Hun valgte også en sætning jeg kunne bruge, mens hun lavede øvelserne på mig eller når jeg selv brugte dem derhjemme. Den lød ”Selvom jeg har mareridt og føler dødsangst , elsker og respekterer jeg mig selv”.

Efter første behandling havde jeg et voldsomt mareridt, men efter nogle behandlinger kunne jeg føle mig mere udhvilet når jeg vågnede om morgenen. Det hænger sammen med, at jeg ikke har så voldsomme mareridt, som virkelig tager kræfter. 
Det har virkelig hjulpet mig meget til at slappe af når jeg sover og terapeuten har virkelig været kanon og gjort et rigtig godt job. For jeg vil godt indrømme, jeg var en smule skeptisk da jeg startede, men nu er jeg bare glad for, at jeg tog ned til terapeuten for at få de behandlinger. Jeg har nemlig meget sjældent mareridt nu, og måske med et par behandlinger mere, håber jeg at slippe helt af med dem.
Ps. Efterfølgende har jeg fået 5 behandlinger, og er i dag fri for at have mareridt.

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

16-årig med søvnbesvær – mareridt, uhyggelige tanker, tør ikke sove alene

#84
Diagnose/prognose:
16-årig med søvnbesvær – mareridt, uhyggelige tanker, turde ikke sove alene
Status nu: Er tryg, sover godt, og tør sove alene
Navn/køn: Trine – kvinde
Alder: 16 år ved behandling (behandlet i 2004)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 4

Grunden til at jeg opsøgte terapeuten, var fordi at jeg havde mange grimme drømme og tanker. Jeg kunne ikke sove og turde slet ikke sove alene i min egen seng. Det er jo ikke så rart, specielt fordi jeg nu er 16 år. 
Jeg vil kort prøve at beskrive, hvordan forløbet hos terapeuten har været for mig.

1. besøg. 
Da jeg første gang kom og hilste på terapeuten, synes jeg straks hun så sød ud, og selv om jeg var meget nervøs, følte jeg mig hurtig tryg. 
Vi gik op på et værelse, hvor vi begyndte at snakke og der gik ikke ret lang tid, så brød jeg sammen og der kom en masse tanker ud. Allerede kort efter mærkede jeg en kæmpe lettelse.

2. besøg 
Jeg brød ikke sammen, men der var stadig mange tanker jeg kom af med. 
Stadig på nogle af punkterne var jeg ved at græde. Vi lavede nogle nye sætninger, jeg skulle sige højt eller for mig selv. Sætningerne skulle jeg prøve at lave selv. Lettelsen blev større.

3.besøg. 
En lidt svær gang. Jeg havde det meget bedre, der var ikke så mange grimme tanker at komme ud med mere. Det blev en kort behandling.

4. besøg. 
Det var lidt nyt. Terapeuten kom ud til mig. Der er ikke så meget at skrive om, fordi jeg slet ikke havde nogle tanker og ubehag. 

Efter jeg er færdig med at få behandling, hører jeg ikke uhyggelige lyde mere. Jeg sover for mig selv. Jeg er rigtig glad for, at jeg gik til behandling, især hos den terapeut, hun var så god at snakke med. Jeg følte mig tryg, det var derfor jeg kunne få alle de grimme tanker ud. 
Er meget taknemmelig for terapeutens hjælp. Kærlig Hilsen Trine

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info

Søvnproblemer

#83
Diagnose/prognose:
Søvnproblemer – vågner
Status nu: Sover oftest igennem. Vågner kun kortvarigt, hvis det sker. Sidegevinst – mindre stresset.
Navn/køn: Mette – kvinde
Alder: Voksen (behandlet i 2005)
Behandlingsmetoder: Tankefeltterapi
Antal behandlinger: 1

Via et nært familiemedlem, havde jeg hørt om tankefeltterapi. Det lød fantastisk, og jeg besluttede mig for en behandling. 

Baggrunden for min beslutning var den, at jeg havde søvnproblemer, så godt som hver nat især i stressede perioder. “Larm” i soveværelset i form af en snorkende ægtefælle, og en hund som peb og småbjæffede i søvne gjorde, at jeg efter et par timers søvn vågnede op, var vågen to til tre timer, før jeg atter kunne falde i søvn. Tankerne begyndte at køre rundt i hovedet på mig, og jeg blev mere og mere vågen og mere og mere irriteret. Jeg følte mig lysvågen og dødhamrende træt. Tanken om at jeg nu igen i morgen ville være enorm træt, stressede mig meget.

Jeg fik en behandling af 1,5 timers varighed. Det foregik ved, at jeg sad foran terapeuten, som spurgte ind til, og om mange forskellige spørgsmål vedrørende årsag og virkning i forhold til mit problem, som jeg så forsøgte at svare på efter bedste evne. Imens denne dialog foregik, bankede terapeuten med sine fingerspidser på forskellige punkter på henholdsvis mine hænder, på siden af brystkassen under den ene arm, foran øverst på brystet og på kindben og pande. Ind imellem skulle jeg tælle til 5, og nynne en lille strofe af en melodi. Selv om jeg valgte at lukke øjnene, var jeg under hele forløbet lysvågen og helt klar over hvad der foregik omkring mig.

Efter behandlingen følte jeg en indre positiv stemning, og en utrolig behagelig ro og balance. Førstkommende nat sov jeg 7,5 timer i et stræk uden at vågne. 

Nu fire uger efter behandlingen, er jeg stadig forundret over min gode nattesøvn om morgenen når jeg vågner. Jeg vågner kun en til to nætter om ugen, og jeg når kun lige at registrere, at jeg er vågen, før jeg atter sover. 
Jeg når ikke længere, at sætte alle tankerne i gang. Derved bliver jeg heller ikke stresset. Sammenlagt får jeg dækket mit søvnbehov, også de få nætter jeg vågner, og det har resulteret i, at min almene velbefindende er blevet mærkbart bedre. En dejlig sidegevinst er, at jeg generelt er langt mindre stresset i bl.a. i arbejdssituationer. 
For mig har behandlingen med tankefeltterapi været en rigtig god, og helt igennem positiv oplevelse. 

Med venlig hilsen Mette

Denne historie er venligst udlånt af www.tankefeltterapi.info